Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Acetylengasværker - Acetylsalicylsyre - Acetylsyre d. s. s. Eddikesyre - Ach... (Artikler, der savnes herunder, maa søges under Ak...) - Achab, Konge i Israel, død c. 850 - Achaia, Landskab, som i Oldtiden omfattede den største (midterste) Del af Peloponnes' Nordkyst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Acetylengasværker. Acetylen anvendes flere
Steder til Belysning, og Gassen fremstilles da i
særlige Apparater, der i Princippet alle gaar
ud paa at anvende Kalciumkarbid, der faas som
alm. Handelsvare, og bringe dette i Forbindelse
med Vand. Der udvikles c. 300 l Acetylen af
1 kg Kalciumkarbid. Forbrændingen sker i
særligt konstruerede Brændere, hvor
Acetylengassen (med et Tryk af c. 80 mm Vandsøjle)
strømmer ud af to over for hinanden liggende
Aabninger, saa de to Gasstrømme støder skraat
sammen under en Vinkel af c. 45° med
hinanden. Herved breder Gasstrømmene sig ud til
en stærkt lysende Flamme, hvis Flade staar
tværs paa Brænderens Plan. Brændere,
svarende til c. 70 Hefnerlys (det samme, som et
alm. Glødenet i en Kulgaslampe som oftest
giver), bruger c. 40 l Acetylen pr. Time. I sin
mest koncentrerede Form kender de fleste
Acetylengasværket, som det anvendes i en alm.
Acetylen-Cyklelygte, men Acetylen kan ogsaa
anvendes til Belysning af Fabrikker ell. større
Anlæg. Ved Tilførsel af ren Ilt til en
Acetylenflamme kan opnaas en meget høj Temp. (c.
3500° C.), og dette anvendes undertiden i
Teknikken til autogen Svejsning af Metaller.
Ved Anvendelse af Acetylengas til større
Komplekser, f. Eks. Landsbyer, Fabrikanlæg,
større Gaarde o. l., maa der bygges ret
fuldstændige Anlæg med Apparater til Udvikling
af Gassen og til dens Rensning og Beholdere til
dens Opsamling o. l. (Se herom f. Eks. J. H.
Vogel: »Das Acetylen, Eigenschaften,
Herstellung, Verwendung«, Leipzig 1911).
Til mindre Anlæg, f. Eks. en enkelt større
Bygning, en mindre Gaard, et Strandhotel, der
ligger isoleret, og hvor Belysningen
hovedsagelig kun benyttes i enkelte Maaneder af Aaret,
er der konstrueret ret sammentrængt byggede
mindre Acetylengasværker, der ikke fordrer
synderlig megen Plads, og som i saadanne
Tilfælde kan afgive en meget brugelig Belysning.
Efter de forsk. Variationer i Detaillerne ved
Konstruktionerne optræder den Slags Anlæg
under forskellige Navne. Et af de nyeste og
mest brugelige er f. Eks. »Beagidgas« (s. d.).
R. T.
Acetylsalicylsyre, C6H4(COOH)O.COCH3,
kaldes ogsaa Aspirin og faas ved Ophedning
af Salicylsyre med Eddikesyreanhydrid ell.
Acetylklorid i Autoklav. Produktet
omkrystalliseres af Kloroform og danner farveløse
Krystalnaale, der smelter ved 135° og smager
syrligt. I koldt Vand er A. tungopløselig; ved 37°
opløses det omtr. i Forholdet 1:100; i Alkohol,
Æter og Kloroform opløses det let. Af Alkalier
spaltes A. i Salicylsyre og Eddikesyre. Over for
Syrer er det temmelig bestandigt. Det benyttes
som Antipyretikum og mod Leddegigt.
O. C.
Acetylsyre d. s. s. Eddikesyre.
Ach... (Artikler, der savnes herunder, maa
søges under Ak . . .).
Achab, Konge i Israel, død c. 850. Hans Fader
Omri, Grundlægger af et nyt Dynasti; havde
befæstet og udvidet Rigets Magt: det efter
Salomons Død frafaldne Moab havde han
betvunget, saaledes at han herskede over Landet Ø. f.
Jordan indtil Floden Arnon. Kun over for Aramæerne
havde han maattet gøre nogle
Indrømmelser. Saaledes overtog A. et stærkt Rige, og
selv var han en dygtig Konge, der forstod at
hævde Rigets Magt. Ved sit Giftermaal med
Izēbel, den tyriske Kong Ittoba’al’s Datter
knyttede han Forbund med Tyrus; Krigen med
Juda var endt, og med Kong Josafat besvogrede
han sig. Derimod blev han i to paa hinanden flg.
Aar angrebet af Aramæerne under Benhadad af
Damaskus, men det lykkedes ham begge Gange
at besejre dem og fratvinge dem nogle Byer.
Da Benhadad ikke vilde holde sin Forpligtelse
og udlevere Byen Ramot i Gilead, forenede A.
sig med Juda’s Konge Josafat og drog, trods
Mika ben Jimla’s Ulykkesprofeti, mod Byen og
fandt der sin Død. Disse Kongebogens
Beretninger suppleres af Indskrifterne. Ifølge
Mesha-Stenen lykkedes det Mesha af Moab, som A.’s
Fader Omri havde betvunget, at løsrive sig
under Sønnens Regering, antagelig medens han
var optaget af Aramæer-Kampene (ifølge 2. Kg.
1, 1 løsrev de sig først efter A.’s Død).
Assyriske Indskrifter meddeler endvidere, at
Salmanassar II besejrede Kongen af Damaskus og
forsk. andre Fyrster, deriblandt Achab af
Israel ved Qarqar i Syrien (854). A. er her i
Forbund med sin Fjende Benhadad, maaske efter
de to første Kampe med ham.
A. havde i sit Land udført større
Byggeforetagender, mange Byer havde han anlagt, et
pragtfuldt Palads havde han bygget i Jizreel.
Ogsaa for Handelen synes han at have sørget.
Men mest bekendt er A. dog blevet ved
Religionskampen. Hans Gemalinde Izēbel’s Fader havde
været Astarte-Præst; selv var hun lidenskabelig
hengiven til den fønikiske Dyrkelse af Ba’al og
Astarte, og A. var i hendes Magt. Et
Ba’als-Tempel byggede han i Samaria, Præster for de
fremmede Guddomme underholdtes ved
Hoffet. Meningen var ikke at udrydde Iraels gamle
Religion; A.’s Sønner bærer Jahve’s Navn, og
vi ser en Skare Jahve-Profeter ved Hove. Men
denne Kongens Holdning førte til en Kamp,
der endte med streng Gennemførelse af
Jahve-Religionen. Kampen for Jahve-Troen førtes
navnlig af Elija. Paa Karmel samles han ifølge
1. Kg. 18 til en Styrkeprøve med Ba’al’s
Præster. Elija sejrer, men maa flygte for Izēbel’s.
Vrede. Da A. har begaaet et Justitsmord og
dræbt Nabot efter falsk Anklage, forudsagde
Elija ham til Straf en brat Død. A., der efter
alt at dømme har været en betydelig Konge,
fremstilles p. Gr. a. sit Forhold til
Religionskampen i et ugunstigt Lys i Kongebogen. I hans
bratte Død, hans Slægts Udryddelse og Izēbel’s
Skæbne saa den senere Slægt den
guddommelige Gengældelse over den Konge, »som gjorde
hvad der var ondt i Jahve’s Øjne, fremfor alle
andre, som var før ham«. (Se 1. Kg. 16, 29—22, 40).
J. P.
Achaia, Landskab, som i Oldtiden omfattede
den største (midterste) Del af Peloponnes’
Nordkyst; mod S. grænsede det til Arkadien, mod
Sydvest til Elis, mod Ø. til Sikyon’s
Landomraade. Kun i den vestlige Del, hvor Staden
Dyme laa, findes en større Kystslette; ellers
er Landet helt opfyldt af Bjerge, Udløberne og
Skraaningerne at de Bjergkæder, der danner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
