Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Acetal(Ætylidendiætylæter) - Acetamid - Acetanilid (Antifebrin) - Acetater - Aceteddikesyre (Acetyleddikesyre) - Acetfenetidin, se Fenacetin - Acetinblaat - Acetofenon (Fenylmetylketon) - Acetometer (Eddikemaaler) - Acetone (Dimetylketon) - Acetóner (Ketoner)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Acetal (Ætylidendiætylæter), CH3.CH.(OC3H5)2,
findes i Raaspiritus, der er filtreret gennem
Kul, i gamle Vine o. a. St. og opstaar ved
ufuldstændig Iltning af Alkohol; det fremstilles ved
Destillation af Vinaand med Brunsten og
fortyndet Svovlsyre og danner en farveløs
Vædske, der lugter behagelig, smager forfriskende
og koger ved 104°; dets Vægtfylde er 0,821 ved
22°; i Vand er det tungt opløseligt, i Vinaand
og Æter opløses det let. Det har været
anbefalet som anæstetisk og søvndyssende
Middel; man har ogsaa foreslaaet at benytte det
til Efterligning af den for gamle Vine
ejendommelige Lugt.
O. C.
Acetamid, C2H3O.NH2, er et Anhydrid af
Eddikesyre og Ammoniak og fremstilles bl. a. ved
Ophedning af eddikesur Ammoniak, C2H3O.OH4,
hvorved der udtræder Vand af dette Salt. — A.
danner farveløse Krystaller, der smelter ved
82° og koger ved 222°; i Vand er det let
opløseligt. Det kan danne Forbindelser saavel med
Syrer som med Baser. Ved Ophedning med tør
Klorbrinte giver A. Diacetamid, (C2H3O)2NH, farveløse Krystaller, der smelter ved 59°
og koger ved 210—215°; denne Forbindelse
forener sig ikke med Syrer og er meget let
opløselig i Vand. — Triacetamid (C2H3O)3N,
krystalliserer i smaa hvide Naale, der smelter
ved 78—79°, reagerer neutralt og er let
opløselige i Vand.
O. C.
Acetanilid (Antifebrin), C2H3O.NHC6H5
er et Anhydrid af Eddikesyre og Anilin, der
fremstilles ved Ophedning af Iseddike med Anilin
i længere Tid og derpaa ved Destillation skilles
fra Vand, Eddikesyre og eddikesurt Anilin og
omkrystalliseres af Vand. Rent A. danner
farveløse, lugtfri, silkeglinsende Krystalblade, der er
opløselige i 194 Dele Vand ved 15°, i 18 Dele
Vand ved 100° og i 3 1/2 Dele Alkohol; i Æter
og Kloroform opløses A. let; det smelter ved
115°, koger ved 304° og reagerer neutralt. Skønt
A. har været kendt siden 1853, da det blev
fremstillet af Gerhardt, er det dog først
blevet anvendt som Lægemiddel siden 1887; det
kan benyttes som Antipyreticum ved akutte,
febrile Sygdomme, idet det virker nedsættende
paa Legemets Temperatur, naar denne er for
høj, men ikke naar den er normal; tillige har
det haft betydelig Anvendelse i
Nervepatologien mod Hovedsmerter, Neuralgi o. l. — A.
er langt mindre giftigt end Anilin, dog maa det
ikke benyttes i for store Doser ell. for hyppig,
da det i saa Fald kan fremkalde Forgiftningstilfælde.
Det maa ikke forveksles med eddikesurt
Anilin (Anilinacetat), der er langt giftigere.
O. C.
Acetāter er Eddikesyrens Salte.
Aceteddikesyre (Acetyleddikesyre),
C4H6O3 ell.
CH3CO . CH2 CO2H, findes bunden
til Natrium i Urinen hos Diabetikere. Denne
Syres Ætylforbindelse Aceteddikeæter,
C4H5O3.C2H5,
fremstilles af Eddikeæter og er
en farveløs Vædske, der lugter frugtlignende
og koger ved 180,8°; denne Æterart er af stor
Bet. for den organiske Syntese.
O. C.
Acetfenetidin, se Fenacetin.
Acetinblaat, et Tjærefarvestof, der hører til
de saakaldte Induliner; det er uopløseligt i
Vand, men opløseligt i Vinaand.
Acetofenon (Fenylmetylketon), C6H5.CO.CH3,
er en aromatisk Keton, der faas ved
Destillation af en Blanding af 100 Dele
benzoësur og 56 Dele eddikesur Kalk ell. ved
Kogning af 10 Dele Benzol med 1 Del Acetylklorid
og 2 Dele Aluminiumklorid. A. krystalliserer ved
Afkøling i store Blade, smelter ved 20,6° C. og
koger ved 202°; det finder under Navn af
Hypnon Anvendelse som Sovemiddel og er ved
alm. Temp. i Reglen en farveløs Olie, der paa
een Gang lugter af Bittermandelolie, Jasmin og
Orangeblomster.
O. C.
Acetometer (Eddikemaaler), et af Otto
opfundet Apparat til Maaling af Eddikes Styrke,
d. v. s. dens Indhold af Eddikesyre. Det
bestaar af et i den ene Ende tilsmeltet, inddelt
Glasrør, i hvilket Eddiken, der er farvet rød
ved lidt Lakmustinktur, tilsættes
Ammoniakvand af en bestemt Styrke saa længe, indtil
den røde Farve bliver blaa, og Eddiken
saaledes er neutraliseret. Skalaen viser Mængden
af den benyttede Eddike og den tilsatte
Ammoniak, hvorefter Eddikesyreholdigheden let
kan beregnes.
O. C.
Acetone (Dimetylketon), C3H6O eller
(CH3)2CO, dannes ved tør Destillation af mange
organiske Stoffer, f. Eks. Sukker, Cellestof, Træ
o. a. og findes derfor i raa Træspiritus; det
træffes i Urinen under visse Sygdomme, f. Eks.
ved Sukkersyge. I Reglen fremstilles A. ved tør
Destillation af eddikesur Kalk ell. eddikesur
Baryt. Det er en farveløs, letantændelig
Vædske af ejendommelig Lugt og brændende Smag,
det koger ved 56° og har ved 0° Vægtfylden
0,814; i Vand, Alkohol og Æter opløses det let,
selv opløser det Kamfer, Fedtstoffer,
Skydebomuld o. m. a. Stoffer, saaledes ogsaa stærkt
tørret Kopal; 1 Del Kopal giver med 2,8 Dele A.
en meget hurtig tørrende Fernis, der overgaar
Harpiks i at frembringe et varigt, glasglinsende
Lag; man har derfor anbefalet at anvende A.
til Tilberedning af Fernisser. A. forholder sig
indifferent over for vandige Alkalier og
fortyndede Syrer; med surt, svovlsyrligt Natron
danner det en krystallinsk Forbindelse. — Det var
allerede kendt af Adepterne og benyttedes af
disse til medicinsk Brug.
O. C.
Acetoner (Ketoner) er en Gruppe af
kemiske Forbindelser, der er byggede analogt med
Acetone; de dannes ved tør Destillation af visse
enbasiske Syrers Kalksalte, analogt med Acetone:
2 CH3CO.OH = CH3.CO.CH3 + CO2 + H2O
Eddikesyre Acetone Kulsyre Vand
og de kan afledes af Syrerne derved, at disses
Hydroxyl (OH) erstattes af et Alkoholradikal.
De indeholder altsaa to Alkoholradikaler,
forbundne ved Atomgruppen CO, og alt efter som
de indeholder to ensartede ell. to
forskelligartede Alkoholradikaler, skelner man mellem
»enkelte« og »blandede« Ketoner. Ketonerne er
i Reglen flygtige, aromatisk lugtende Vædsker
og staar i mange Henseender Aldehyderne
meget nær; ligesom disse forener de sig med surt,
svovlsyrligt Natron, dog kun, naar det ene
Alkoholradikal er Metyl, og giver ved Indvirkning
af Brint i Frigørelsesøjeblikket Alkoholer
(sekundære Alkoholer); derimod iltes de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
