Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abrahams, Johannes Henrik Severin, dansk Skuespiller og Teaterdirektør - Abrahams, Nicolai Christian Levin, rofessor i Fransk ved Univ. og Notarius publicus - Abrahatnsen, Mads, dansk Skolemand - Abrahamson, August, sv. Købmand og Mæcenat - Abrahamson, Josef Nicolai Benjamin, dansk Militær og Skolemand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
retfærdige og tugter de uretfærdige. Efter et
treaarigt Engagement (1880—83) ved Kasino, hvor
han vandt yderligere Autoritet, foretog han en
længere Rejse til Paris; hjemkommen herfra
overtog han fra Beg. af 1884—85 Ledelsen af
Folketeatret og beholdt den til sin Død. Som
Direktør her søgte A. at forbinde praktisk Sans for
Publikums Smag med kunstneriske Hensyn, en
ingenlunde let Opgave for en københavnsk
Privatteater-Direktør.
A. A.
Abrahams, Nicolai Christian Levin,
Professor i Fransk ved Univ. og Notarius
publicus, f. i Kbhvn 6. Septbr 1798, d. 25. Jan. 1870.
Han dimitteredes 1815 fra Metropolitanskolen til
Univ. og tog jur. Eksamen 1818. Allerede i
Studenteraarene vakte han Opmærksomhed ved sin
livlige Begavelse og sine mangesidige Interesser;
han var saaledes med i »Tylvten«, der sendte
Baggesen den bekendte Udfordring. I øvrigt
kastede han sig med Iver over Studiet af nyere
Sprog, særlig Fransk, og var en lidenskabelig
Dyrker af Musik. En lang Udenlandsrejse (1825—28)
tillod ham paa forsk. Maade at fortsætte
og uddybe disse Studier og bragte ham desuden
i Forbindelse med en Mængde fremragende
Personligheder. Hjemkommen disputerede han for
Magistergraden med en Afh. om Wace’s »Roman
de Brut« (De Roberti Wadi carmine quod
inscribitur Brutus Commentatio. Hafniæ 1828), og
Aaret efter fik han fast Ansættelse ved Univ. som
Lektor i Fransk; 1832 forfremmedes han til Prof.
A. har ikke ubetydelige Fortjenester af det fr.
Sprogstudium i Danmark; han ledede det ind paa
mere rationelle Veje og virkede ikke blot ved
sine Forelæsninger, men ogsaa ved Udgivelsen af
forsk. saavel videnskabelige som mere praktiske
Arbejder; af disse skal nævnes Description des
manuscrits français du moyen âge de la
Bibliothèque Royale de Copenhague (1844), »Fransk
Sproglære til Skolebrug« (1845) og Balthasari
Castilionii Aulici liber tertius secundum veterem
versionem gallicam (1848). 1852 opgav A. sin
Stilling ved Univ. og overtog Posten som Notarius
publicus; det skal tilføjes, at han i en Række af
Aar var Formand i »Kunstforeningen«, hvis
»Historie og Virksomhed« han har skildret (1864),
og i »Samfundet til den danske Litteraturs
Fremme«. I en ufuldendt Autobiografi, der under
Titelen »Meddelelser af mit Liv« er bleven udg.
af en af hans Sønner (1876), har han givet en
livlig og fængslende Skildring af sit bevægede
Ungdomsliv og de mange interessante
Personligheder, han stod i Venskabsforhold til.
Kr. N.
Abrahamsen, Mads, dansk Skolemand, f. 9.
Septbr 1837 i Landsbyen Greve i Kbhvn’s Amt, d.
12. Oktbr 1887 i Kbhvn. Dimitteret fra Jonstrup
Seminarium 1859 var han fra 1860 indtil sin Død
Lærer i Kildebrønde. A. var en ualmindelig
dygtig Lærer, som efterhaanden fik sin Skole
udviklet til en Mønsterskole, udvidet nedadtil ved
Forskole og opad ved Fortsættelsesundervisning. Fra
1872 var A. Formand for de aarlige Skolemøder i
Roskilde, 1877 fik han Sæde i
Eksamenskommissionen for Skolelærere og Skolelærerinder, og
Aaret efter blev han Medlem af Bestyrelsen for
»Danmarks Lærerforening«. Her virkede han
især ved Foredrag for Udbredelsen af
tidssvarende Skolemateriel. Ved sin solide Dygtighed,
vindende Personlighed og levende Interesse for
Folkeskolen indtog han en fremskudt Plads
blandt dens ledende Mænd.
Fr. Th.
Abrahamson, August, sv. Købmand og
Mæcenat, f. 29. Decbr 1817, d. 6. Maj 1898, tilhørte
en Slægt med mange Kunstnerbegavelser. Fra en
ringe Beg. oparbejdede han i Göteborg en
Millionforretning. 1868 købte han det smukke, gl.
Herresæde »Nääs« i Göteborgs Nærhed. Her
oprettede han Nääs Slöjdseminarium,
som siden har gjort hans eget og Nääs’ Navn
verdensberømt. Da han døde, havde han
nemlig i sit Testamente overladt Seminariet og
Godset samt 380000 Kr. til Staten under Navn af
»August Abrahamson’s Stiftelse«.
A. M. D.
Abrahamson, Josef Nicolai Benjamin,
dansk Militær og Skolemand, nedenn.’s Søn,
f. i Kbhvn 6. Decbr 1789, d. i Odense 6. Jan. 1847.
Han blev Officer 1805. Adjoint i den nyoprettede
Generalkvartermesterstab 1808, Premierløjtnant
i Generaladjutantstaben 1811, Kaptajn 1812; som
Souschef fulgte han 1814 med det Korps, der
sendtes til Rhinen, og næste Aar med den
Troppestyrke, der under Prins Karl af Hessen
udgjorde det danske Kontingent af de allierede
Hæres Okkupationskorps i Nordfrankrig, og
havde her Lejlighed til paa forsk. Maade at vise
sine Evner, saa at man trods hans unge Alder
benyttede ham ved fl. vigtige Hverv. Allerede
tidligere havde den energiske unge Mand vundet
Frederik VI’s ubetingede Tillid —
Generaladjutantstaben førte han saaledes Kongens
Gehejmkorrespondance —, og da han nu 1818 vendte
tilbage fra Frankrig, blev det overdraget ham at
tage fat paa en Sag, for hvilken Frederik VI
nærede en betydelig Interesse som et mægtigt
Middel til at skaffe Almuen bedre Undervisning,
nemlig den saakaldte Indbyrdes
Undervisning (s. d.). A. havde i Frankrig sat sig ind
i Systemet og kastede sig nu med største Energi
over sin Opgave; som Forstander for den
»Normalskole«, der oprettedes 1819, som Medlem af
Direktionen for Garnisonsskolevæsenet og af de
forsk. Kommissioner, der nedsattes angaaende
den indbyrdes Undervisnings systematiske
Anvendelse o. s. v., udfoldede han en meget
betydelig Virksomhed; baade i Tale og Skrift
bekæmpede han ivrig — ofte med en Hensynsløshed og
Myndighed, der skaffede ham mange Fjender og
Tilnavnet »den røde Bisp« — den Modstand, der
rejste sig mod Sagen, og som særlig kom frem,
da A. vilde føre Systemet over paa det højere
Undervisningsvæsens Omraade. Dette
mislykkedes da ogsaa ganske, men derimod havde han
faaet Undervisningsmetoden indført i over 2000
af Landets Almue- og Borgerskoler; Oppositionen
mod den blev dog stærkere og stærkere, og hele
Sagen døde efterhaanden hen, da A. traadte
tilbage fra sin Virksomhed i dens Tjeneste for at
anvendes paa et andet Omraade. 1830 oprettedes
nemlig, rimeligvis paa A.’s Initiativ, den militære
Højskole, og A., der 1829 var bleven
Oberstløjtnant, blev Skolens første Chef; i en lang
Aarrække blev denne Skole en ypperlig
Uddannelsesanstalt for Officerer af Artilleri- og
Ingeniørkorpset, Generalstabsofficerer m. fl., og dette
skyldes i ikke ringe Grad den energiske
Virksomhed, A. udfoldede i de første vigtige Aar af dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
