Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abnórmanstalter - Abo, By i Afrika, Øvre-Guinea - Abodritter, se Obotritter - abolere - Abolition - Abolitionister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Dags aldeles kommet bort fra den
Betragtning, at en A.’s Opgave er at hæve
Abnormiteten. Man har indset, at det er en Sten, som
ikke kan løftes, og man har derfor udelukkende
henvendt Opmærksomheden paa Opdragelsen
og Undervisningen. Til de seneste Tiders
Udvikling af Abnormvæsenet hører derfor ogsaa
— inden for de enkelte Grene — en Inddeling
af Eleverne efter deres
Undervisningsmodtagelighed ell. Mangel paa denne, saaledes at man
har samlet Klasser af nogenlunde ensartede og
ensbegavede Børn til fælles Undervisning.
M. H. t. Fremgangsmaaden ved
Undervisningen i A. henvises til de enkelte Artikler om
Aandssvageopdragelse, Blindeundervisning o. s.
v. M. H. t. Indretningen har Internatsystemet
opr. været fælles for alle A., idet man er gaaet
ud fra, at Opdragelsen og Undervisningen burde
gaa Haand i Haand. Medens Internatsystemet
har holdt sig for Aandssvage-, Blinde- og
Vanførevæsenets Vedk. — og sikkert altid vil holde
sig — er man paa Døvstummeskolens Omraade
for en Del gaaet over til Eksternat- ell.
Inter-Eksternatsystemet, men om dette Systems
Forhold til Døvstummeundervisningen se d. Art.
Efterhaanden som Abnormvæsenet har
udviklet sig, er Staten i alle de nordiske Lande
traadt mere og mere til. I Danmark og Norge
er det i Hovedsagen Staten, der sørger for de
Abnorme, idet den paabyder Forældre ell., naar
disse er uformuende, Kommuner og Amter at
yde et vist, aarligt Bidrag til Hjælp til
Opdragelse og Underhold under Anstaltstiden. I
Sverige er Princippet i Alm., at det er Lenene,
samlede i Distrikter, der har overtaget
Opdragelsen, mod at Staten yder et aarligt Bidrag
pr. Individ. I Danmark udgjorde Statsbidraget
til Abnormvæsenet 1914—15 c. 1375000 Kr., i
Norge c. 370000, i Sverige c. 635000 Kr.
Nordiske Abnormskolemøder ell., som de
nævnes siden 1898, nordiske Møder for
Abnormsagen, har siden 1872 været afholdt i alt 6 Gange
skiftevis i Kbhvn, Stockholm, Kristiania og
Helsingfors.
Et fælles Tidsskr. for Abnormvæsenet:
»Nordisk Tidsskrift for Blinde-, Døvstumme- og
Idiotskolen«, redigeret af I. Moldenhawer og
Joh. Keller, udkom 1867—84, men ophørte ved
Joh. Keller’s Død. Paa Mødet i Kbhvn 1898
vedtoges Oprettelsen af et nyt Fællesorgan »Nyt
Tidsskrift for Abnormvæsenet« for samtlige
Grene af Abnormvæsenet undtagen
Døvstummesagen, der siden 1880 har sit eget Organ
»Tidskrift (siden 1899: Nordisk T.) för
døvstumskolan«.
F. B.
Abo (ell. Ibu), By i Afrika, Øvre-Guinea ved
Djolibas (Nigers) højre Bred, hvor Deltaet
begynder. 8000 Indb. Tidligere Hovedsædet for
Slavehandelen, nu Udførsel af Palmeolie.
Abodritter, se Obotritter.
abolere (lat.), afskaffe, ophæve, tilintetgøre;
Abolition, Ophævelse m. m. (om en særlig
Bet. af A., se ndf.).
Abolition. Herved forstaas Fritagelse for
Strafforfølgning, for saa vidt den meddeles i en
enkelt Sag; gives den i et mere alm. Omfang,
i Sager af en vis fælles Art, tales derimod om
Amnesti. Paa den anden Side staar Abolition,
der fritager for al Strafforfølgning, i
Modsætning baade til Benaadning, der kun fritager for
Udstaaelse af en allerede idømt Straf, og
Æresoprejsning, der alene ophæver Straffesagens
Følger i Henseende til Forbryderens Ære. Medens
Retten til at meddele den Abolition, der
falder ind under det videre Amnestibegreb,
ligesom Retten til at benaade i Danmark er hjemlet
Kongen ved Grundlovens § 26, kan den egl.
Abolitionsret kun udøves i de Tilfælde, hvor det
efter de før Grundloven af 5. Juni 1849 gældende
Regler har været i Brug, ell. hvor udtrykkelig
Hjemmel dertil indeholdes i nogen siden den
Tid udgivet Lov. Opstaar der imidlertid
Spørgsmaal om Tiltale mod Ministrene for deres
Embedsførelse, da kan denne hverken standses ved
A. ell. Amnesti af Kongen paa egen Haand, idet
Grundloven endog betager ham Retten til at
benaade Ministrene for de dem af Rigsretten
ikendte Straffe, medmindre Folketinget giver sit
Samtykke dertil. I Norge antages Forfatningen
ikke at give Kongen Ret til enten at
amnestere ell. abolere, men i Sverige foreligger
der fra den senere Tid Eksempler paa, at
Retten af Kongen er bleven udøvet, uden at
Rigsdagen (gennem Konstitutionsudvalget) har rejst
nogen Indsigelse derimod (jfr. Amnesti og
Benaadning).
K. B.
Abolitionister kaldtes i Nordamerika det
Parti, som af religiøse ell. menneskevenlige
Grunde arbejdede for Negerslaveriets
Afskaffelse. Allerede paa Frihedskrigens Tid dannedes
i de større Stæder i de nordlige Kolonier
Selskaber med dette Formaal (det ældste 1775 af
Kvækere i Filadelfia), ligesom fl. af Sydens
bedste Mænd samstemmede i denne Tanke. 1790
indgav B. Franklin som Formand for Selskabet
i Filadelfia et Andragende til Unionskongressen
om at ophæve den skrigende Selvmodsigelse,
Slaveri i et frit Land. Dette førte dog kun til,
at Slavehandelen, d. v. s. Indførsel af Slaver
udefra til Nordamerika, skulde ophøre med
Udgangen af 1807 — Beslutningen gentoges i
sidstnævnte Aar — og hermed standsede Bevægelsen,
især fordi Slaveriet efterhaanden ophørte i
Nordstaterne (i New Jersey dog først 1845). Ved
Missouri-Kompromis’et 1820 fastsattes en
Nordgrænse for Slaveriets Udbredelse, og 1816 var
stiftet et Selskab med det Formaal at føre
frigivne Slaver over til Liberia. Men i Aarenes Løb
var Slavernes Tal vokset meget stærkt, og
Slaveriets Bet. for Sydstaternes økonomiske Liv var
bleven langt større. Allerede 1812 havde en
Kvæker Benj. Lundy begyndt et Tidsskr. (1824—28
i Baltimore i Slavestaten Maryland) Genius
of universal emancipation, men det vandt
ingen Indflydelse. Derimod indlededes den egl.
Abolitionist-Bevægelse med Udgivelsen af The
Liberator i Boston ved W. L. Garrison; snart
efter dannedes et Antislavery Society for Ny
England, udbredt over alle de 6 Stater, og Decbr
1833 grundlagdes paa en stor Kongres i
Filadelfia et alm. amer. Samfund med dette Øjemed.
En kraftig Agitation aabnedes, hvori Mænd som
J. Whittier, Wendell Phillipps, H. Channing og
Th. Parker tog virksom Del, dog under stærk
Modstand, især fra Pøbelens Side. Voldsomme
Tumulter fandt Sted imod A.’s offentlige Møder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
