Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abessinien (Habesch) ell. Aitiopya
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Disse Sprog tales mod N. indtil Takazzé. S.
herfor tales Amharina, et Blandingssprog, der er
Regeringssprog og stadig vinder større
Udbredelse. Det naar mod Ø. til Harar. Abessinierne
er frygtsomme, mistroiske, dovne og saa
urenlige, at næsten ingen er fri for Utøj. Det er
derfor almindeligt at byde Gæster »Kløpinde«. De
fører ofte et udsvævende Liv, og dette i
Forbindelse med Ovenstaaende forklarer, at
Falasjaerne og Geberti bor i Kvarterer for sig selv og
har den Pligt at rense sig, naar de har været
i Berøring med de Kristne. Deres Mistro
forklares let af deres egen Upaalidelighed. De er
ærgerrige og stræber efter offentlige Embeder
for at kunne leve uden at bestille synderligt.
De er meget umaadeholdne med Hensyn til
Spisen og Drikken, især naar andre skal betale.
Som en god Egenskab kan nævnes deres
Gæstfrihed, men den strækker sig ikke til
Udlændinge. Deres vigtigste Næringsmidler er Brød,
Grøntsager, Mælk og Kød, der ofte spises raat,
hvorfor de er saa plaget af Bændelorm.
Mændenes Dragt er hvide Lærredsbenklæder, en
hvid Kappe med rød Bort samt paa Rejser et
hvidt Lærredsbælte. De fattige indhyller sig i
Pjalter ell. har kun et Stykke Skind om
Lænderne. Kvinderne bærer til daglig kun et Stykke
Oksehud om Livet, ved festlige Lejligheder en
Skjorte. Begge Køn fletter Haaret. Kun Kejseren
bærer Hovedbedækning. Boligerne er simple,
teltformige Straahytter. Kun de rige har en
Grundmur af Sten. Oplysningen er ringe, selv
hos Gejstligheden, og deres Kunstprodukter er
meget tarvelige.
Næringsveje. Den vigtigste Næringsvej
er Agerbruget, der dog gennemgaaende staar
paa et lavt Trin. Markredskaberne er
mangelfulde. Til Mejning af Kornet bruges endnu Segl.
Markerne er ofte fulde af Sten og Ukrudt, og
Gødning og kunstig Vanding bruges kun i ringe
Grad. Bedst er Agerbruget i Kaffa. Her er
Landet særdeles frugtbart. En tyk, sort Muldbund
dækker næsten hele Landet, særlig Dalene. Her
er der ogsaa altid rigelig med Vand. Jordbruget
er en Blanding af Mark- og Havebrug.
Dyrkning veksler med Brak. Markarbejdet udføres
saavel af Mænd som Kvinder. De sidste luger,
Mændene gør Resten. Hovedkornsorten er
Tefgræs (Tief), Eragrostis abyssinica. Kornet
bruges til Brød og er en Hovedbestanddel af
Abessiniernes Næring (1700 m—2800 m). Andre
Kornsorter er Hirse, Durra, Byg, Hvede og Majs.
Desuden dyrkes Kartofler, Bananer, Sennep,
spansk Peber, Kaffe, Tobak og Bomuld o. m. m.
Af Husdyr holdes en Mængde fortrinlige Heste
af arabisk Afstamning, Kameler (i Lavlandet),
Muldyr, Æsler, Hornkvæg samt Faar. Der maa
indføres en Del Industrivarer, men der findes
dog en Del Smaaindustri, der særlig drives af
Falasjaer, saasom Bomuldsvæveri,
Læderindustri samt Smederi. De smeder saaledes
fortrinlige Vaaben (Spyd, Sværd, Knive).
Bjergværksdriften er endnu kun ringe, men har
Fremtidsmuligheder. Der vindes en Del Salt, Svovl, Jern
og navnlig Guld.
Handelen er ret ringe paa Grund af de
vanskelige Terrainforhold og de usejlbare
Floder. Omsætningen med Udlandet var 1911
(Hübner) c. 17 Mill. Kr., hvoraf det meste (10 Mill.)
falder paa Udførslen. De vigtigste
Udførselsgenstande er Kaffe, Guld, Elfenben, Honning, Voks,
Gummi, Huder, Skind, Horn, Sennesblade,
Myrrha og Kussoblomster. Der indføres Lærred,
Silketøj af ringe Kvalitet, Tobak, Peber,
Synaale, Perler, Røgelse, Krudt og Kugler. De
vigtigste Handelsbyer er Addis Abeba og Harar,
og efter at Jernbanen mellem Djibouti og Harar
er aabnet, er Djibouti den vigtigste
Udførselshavn for abessiniske Varer. (Fra Stationen Diret
Daua skal Jernbanen føres videre ind til Addis
Abeba. Denne Strækning paabegyndtes i Febr
1909). En Del gaar dog over Massaua og det
engelske Zeila. Mellem Addis Abeba og Harar
er der saavel Telegraflinie som
Telefonforbindelse. A. havde 1906 2100 km Telegrafledninger.
Fra gammel Tid af er østerrigske Maria
Theresiadalere den gængse Mønt = 3 Kr. 80 Øre,
men Kejser Menelik har indført en ny national
Mønt, Talari, til en Værdi af c. 1 Kr. 75 Øre. Der
findes desuden af Sølvmønter 1/2, 1/4, 1/8 og 1/16
Talari samt nogle Kobbermønter. 1905 fik den
ægyptiske Nationalbank Lov til at oprette en
abessinisk Statsbank. Det nationale Vægtsystem
er ved at afløses af Metersystemet.
Opdagelseshistorie. Det var først
Ægypterne, der blev bekendt med Abessinierne,
og fra dem gik Kendskabet over til Grækerne,
hvis Religion og Dannelse trængte ind i Landet.
Senere, gennem mange Aarh., havde Europæerne
intet Kendskab til ell. Forbindelse med deres
Trosfæller i A. Det angives første Gang, rigtig
godt, paa »Fra Mauros Kort« (15. Aarh.) i
Dogepaladset i Venezia. Rygtet om det fjerne kristne
Land naar dog til Vesteuropa (Ærkepræst
Johannes Rige) og er bl. a. medvirkende til
Portugisernes Fremtrængen langs Afrikas Kyst. Efter
Opdagelsen af Søvejen til Indien træder
Portugiserne i Forbindelse med A., og Missionærer
bringer Kundskab om det til Europa. Blandt de
talrige Forskere, der har berejst og beskrevet
Landet, kan nævnes Bruce, Eduard Rüppel,
Brødrene d’Abbadie, v. Heuglin, Pater
Timotheus, Brehm, Gerhard Rohlfs o. m. a.
Historie. A.’s ældste Historie er kun Sagn.
Kristendommen blev indført ved Aar 330, hvilket
gav Anledning til, at den græske Kultur bredte
sig, og A. havde en Blomstringstid til det 7.
Aarh. Saa herskede Falasjaerne til 1268, da
Abessinierne igen kom til Magten.
Muhammedanismen bredte sig imidlertid nu i Nordafrika, og
det var kun ved Bistand af Portugiserne, at
Muhammedanismen blev holdt ude. Men da
Portugiserne vilde have den abessiniske Kirke ind
under Paven, kom det til nye langvarige
Stridigheder, og Riget var en Tid lang delt i 3 Dele,
Tigré, Amhara og Schoa, hver med sin Hersker.
En fjerde optraadte nu som Tronprætendent,
besejrede de andre og blev kronet til Negus
under Navn af Theodor II (1855). Med ham
begynder A.’s nyere Historie. Det var en dygtig og
energisk, men grusom Mand, og da han indlod
sig i Strid med Englænderne, mistede han Krone
og Liv (1868) under Englændernes Storm
paa Magdala. Englænderne overlod dog Landet
til sin Skæbne, og en Tid lang kæmpede 3 Mænd
atter om Herredømmet, indtil den ene sejrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
