Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abbott, Charles, eng. Retslærd - Abbott, Edwin, eng. Forfatter - Abbott - 1) Jacob, nordamer. Forfatter - 2) John Stevens Cabot, amerik. Præst og Forfatter - Abbreviatorer - Abbreviaturer - abbreviere - Abbuna, d. s. s. Abuna - A-b-c, se Alfabet - abcdere - Abcháser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedværk: A treatise of the law relative to
merchant ships and seamen (1802). A. blev adlet
1827 som Lord Tenterden.
Abbott [↱äbət], Edwin, eng. Forfatter, f.
1838 i London, Dr. teol., Skole- og
Universitetsmand. A. har været Prof. i Birmingham og
senere i Cambridge samt Rektor ved City of
London school, som ved ham er blevet en af
Englands ypperste Undervisningsanstalter. A.
har bl. a. skrevet: Cambridge sermons (1875);
Through nature to Christ (1877); de anonyme
Romaner Philochristus (1878) og Onesimus (1882),
Newmanism (1891), The spirit on the waters
(1897) samt Arbejder om Francis Bacon.
Abbott [’äbət], 1) Jacob, nordamer. Forfatter,
f. 14. Novbr 1803, d. 31. Oktbr 1879. Sit Ry som
Forfatter skabte han først ved Young christian
series (4 Bd.), men det er dog særlig som
Forfatter af Skrifter for den opvoksende
amerikanske Ungdom, at hans Navn er blevet kendt.
Bl. disse Skrifter maa særlig nævnes: Rollo
books (28 Bd.), Harper’s storybooks (36 Bd.) og
The Franconia stories (10 Bd.), hvoraf flere er
oversatte paa andre Sprog. Efter hans Død
blev udg. af hans Efterladenskaber: The young
christian (New York 1882), hvori hans Biografi
findes.
2) John Stevens Cabot, foreg.’s Broder,
amerik. Præst og Forfatter, f. 1805. d. 17. Juni
1877. Han har bl. a. skrevet The mother at
home (New York 1844), et Værk, der er overs.
paa fl. Sprog, og har desuden skaffet sig et
Navn som Forfatter af historiske Skr., af hvilke
det betydeligste er History of Napoleon
Bonaparte (New York 1855), hvori han fører et varmt
Forsvar for Napoleon’s Handlinger og
Karakter, samt History of the Civil war in America
og American Pioneers (12 Bd.).
I. O.
Abbreviatorer, Embedsmænd i det pavelige
Kancelli, der gør Uddrag af de indkomne
Bønskrifter og udfærdiger de apostolske
Skrivelser. Disse Embeder har eksisteret siden 14.
Aarh., og til visse Tider har Antallet af A.
været over 70; nu er deres Tal indskrænket til
11, og disse besørger nu kun den sidste
Revision af Pavebrevene.
L. M.
Abbreviaturer (lat.), Forkortelser af Ord i
Skr. I Latin, hvortil der alene tages Hensyn i
det følgende (i Græsk fulgtes lgn. Systemer),
anvendtes A. allerede i Oldtiden, dels paa Mønter
og Indskrifter, dels i Bøger, og der udvikledes
hele Systemer af A., hvoraf det mest bekendte
er de Tironiske Noter. I Middelalderen,
hvor det gjaldt at spare paa det kostbare
Pergament, blev Anvendelsen af A. i Bøger
hyppigere, navnlig fra 13. Aarh. Der kan
skelnes mellem forsk. Arter af A. Den ældste bestod
deri, at man nøjedes med at skrive det første
Bogstav ell. nogle af de første Bogstaver af et
Ord og derefter ved særlige Tegn antydede, at
Ordet ikke var skrevet helt ud; det var dog i
Reglen kun ved hyppig forekommende Ord, at denne
Slags A. lod sig anvende. Endvidere afkortede
man ofte saaledes, at man skrev Ordets første
og sidste Bogstav (eventuelt ogsaa enkelte af de
mellemliggende) og betegnede A. ved at sætte
en Streg over Ordet. Der fandtes desuden mange
Tegn med særlig Betydning, som repræsenterede
enten et Bogstav ell. en Stavelse; af disse Tegn
var der dog adskillige, der kunde bruges i fl.
l Betydninger, som varierede efter det Bogstav, ved
hvilket de anbragtes. Fremdeles kunde A.
ogsaa antydes ved mindre Bogstaver, som
anbragtes foroven i Linjen, og endelig var der for
visse alm. anvendte Ord vedtagne Tegn. Efter
Bogtrykkerkunstens Opfindelse gik A.
efterhaanden af Brug, uagtet de i de ældste trykte
Bøger anvendtes en Del. Nu anvendes de kun
i ringe Udstrækning (f. Eks. &). (Litt.: A.
Cappelli, Lexicon abbreviaturarum [2. Opl
Milano 1912]).
H. H. R.
Angaaende de nu alm. forekommende A., der
benyttes f. Eks. i Musikken, i enkelte
Videnskaber, i Korrespondance o. s. v., henvises til de
enkelte Bogstaver.
abbreviēre (af lat. brevis, kort), forkorte,
anvende Forkortelser i Skr. —
Abbreviation, Forkortelse.
Abbuna, d. s. s. Abuna.
A-b-c, se Alfabet.
abcdere betegner i Musik, at man ved
Sangøvelser paa hver enkelt Tone synger Tonens
Bogstavnavn i det musikalske Alfabet —
c-d-e-f-g-a-h — i Stedet for at synge alle Toner paa
en og samme Vokal ell. med anden underlagt
Tekst. Smlg. solfeggiere og
vokalisere.
S. L.
Abchaser, et Bjergfolk i den vestlige Del af
Kaukasus, der bebor begge Skraaningerne af
Bjergkæden og Østkysten af det sorte Hav fra
Ingur til Ruban (Abchasien), i det russ.
Statholderskab Kaukasien, og til Naboer mod N.
har Adycherne ell. de egl. Tsherkesser, mod
S. Suanerne og Mingrelierne. De kalder sig i
deres eget Sprog Abssua ell. Absne, kaldes
af Georgierne Bsyb og hører til den vestl.
Gren af Kaukasus-Folkene ell. Tsherkesserne i
videre Forstand. De inddeles i flg. Stammer:
Ssadserne ell. Dshigeterne, Absne ell.
Abchaserne, Sambal ell. Zebeldinerne paa den sydl.
Side af Bjærgkæden samt Barakai, Bag,
Schegerai-Tam, Kisilbek, Baschilbai og Basschog paa
den nordl. Side. De adskiller sig fra de egl.
Tsherkesser saavel ved deres mere
aristokratiske Samfundsordning som ved Fysiognomi og
Legemsbygning. De er sædvanligvis af
Middelstørrelse, mørke af Hudfarve med
uregelmæssige Træk og magre, men kraftig byggede.
Deres Hovedbeskæftigelse er Agerdyrkning og
Kvægavl, men ved Siden heraf driver de ogsaa
Vin- og Biavl. A.’s Fødemidler bestaar
væsentlig i sur Mælk, Majskager og Faarekød; deres
Hytter ligger spredte i Skovene og er i Reglen
dannede af sammenflettede Vidjer med et Tag
af Bregner. De nærer stor Pietet over for de
døde, og Begravelsesstederne er forholdsvis
langt bedre vedligeholdte end de levendes
Boliger. Hovedmassen er Muhammedanere, men
de har kun bevaret de ydre Former af
Muhammed’s Lære, en enkelt Stamme bekender sig til
Kristendommen. Antallet af A. ansloges før 1864,
da de kom under Rusland, til 125000, men
senere er største Delen udvandret til Tyrkiet;
under den russisk-tyrkiske Krig 1877—78
udvandrede saaledes c. 32000 Personer. Bønderne
har til visse Tider staaet i et meget haardt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
