Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 59 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aarstider - Aarsvinde, se Monsuner - Aarti, et Tidsrum af 10 afsluttede Aar - Aarum, Peter Thorvald, norsk Socialøkonom - Aarup, stærkt opblomstrende Landsby i det nordvestlige Fyn, Skydebjerg Sogn, Raag Herred, Odense Amt - Aarvaagenhedsrulle - Aarvaagenhedsvagt, Vagt i et Krigsskib efter Aarvaagenhedsrullen - Aarvak (myt.), se Solen - Aarø, en frugtbar lille, flad Ø midt ude i Lillebælt udenfor Haderslev Fjord - Aarøe, Rendt Christian Mogens, dansk Militær

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vintersolhverv. Men da denne Vinkel p C V stadig vokser,
kommer det retvinklede Kors frem i Tiden til at
ligger mere og mere skævt i Forhold til
Apsidelinien. Omkring Aaret 1250 stod Jævndøgnslinien

Aarstider.

lodret paa Apsidelinien, og V S faldt da sammen
med p a; Jorden var da i Perihel ved
Vintersolhverv. Efteraaret paa den nordlige Halvkugle
var da lig Vinteren = 89,333 Dage, og Foraaret
lig Sommeren = 93,288 Dage. Forholdet nu for
Tiden og i den nærmeste Fremtid fremgaar af
flg. Tabel gældende for den nordlige Halvkugle:

	1900	1950	2000
Foraar	92,832	92,796	92,758
Sommer	93,609	93,629	93,649
Efteraar	89,770	89,806	89,842
Vinter	89,031	89,011	88,993

Af denne Tabel ses det, at Vinteren og
Foraaret aftager i Længde, medens Sommeren og
Efteraaret tiltager. Om 2000 Aar vil Foraaret og
Efteraaret være af samme Længde = 91,289
Dage, Sommeren derimod have sin største
Længde = 93,941 Dage, og Vinteren sin mindste
= 88,724 Dage. Apsidelinien vil da halvere
Vinkelen V C F. Om yderligere 2500 Aar, altsaa omkr.
Aaret 6500 vil Jorden være i Perihel, samtidig
med at den er i Foraarsjævndøgnspunktet, og da
vil Vinteren være lig Vaaren = 89,617 Dage, og
Sommeren lig Efteraaret = 93,004 Dage.
Sommerhalvaaret, som i Aaret 1250 var 7,9 Dage
længere end Vinterhalvaaret, og nu er 7,6 Dage
længere, vil om 2000 Aar være 5,2 Dage længere.
I Aaret 6500 vil disse to Halvaar, fra Jævndøgn
til Jævndøgn, have samme Længde = 182,62
Dage. I de her givne Gennemsnitsværdier kan de
periodiske Perturbationer fremkalde smaa
Afvigelser. Paa Jævndøgnsdagene er, som Navnet
udsiger, Dag og Nat af samme Længde over hele
Jorden, naar der ikke tages Hensyn til
Forlængelsen af Dagen og den tilsvarende Forkortelse
af Natten fremkaldt ved Refraktion i Atmosfæren.
Sommersolhvervsdagen er den længste Dag paa
den nordlige Halvkugle — i Kbhvn varer den
17 Timer 27 Min., i Kria 18 Timer 43 Min., i
Trondhjem 20 Timer 26 Min., fra Polarcirklen
og nordover er Solen oppe hele Døgnet.
Vintersolhvervsdagen er den korteste Dag hos os; i
Kbhvn er dens Længde 6 Timer 55 Min., i Kria
5 Timer 48 Min. og i Trondhjem 4 Timer 21 Min.
Fra Polarcirklen og nordover kommer Solen ikke
op over Horisonten.
J. Fr. S.

Aarsvinde, se Monsuner.

Aarti, et Tidsrum af 10 afsluttede Aar (et
Decennium). Om Begyndelsen og Afslutningen
af et Aa. gælder lignende Regler som for et
Aarhundrede.

Aarum, Peter Thorvald, norsk
Socialøkonom, f. i Skjeberg 10. Maj 1867, blev cand.
jur. 1893. havde 1889—1907 Ansættelse som
Stenograf i Stortinget og var 1899—1910
Sekretær i Justitsdepartementet. Ved Siden af
studerede han Socialøkonomi og offentliggjorde
1903 en indgaaende Udredning »Om det
økonomiske samvirke som led i det sociale
reformarbeide«. 1908 tog han den filos. Doktorgrad med
en Afh. om »Arbeidets økonomiske værdi, bidrag
til arbeidslønnens teori« (Kria 1908). Aa. blev
det flg. Aar Lærer i Socialøkonomi ved »Norges
landbrukshøiskole« og 1910 Universitetsstipendiat
i Statsøkonomi og Statistik. 1913 blev han
Ekspeditionschef i det nyoprettede Regeringsdepartement
for sociale Arbejder, Handel og
Industri. Han har besørget Revisionen af 2.
Udgave af T. H. Aschehoug’s store Værk
»Socialøkonomik« (4 Bd. 1910—14).
K. V. H.

Aarup, stærkt opblomstrende Landsby i det
nordvestlige Fyn, c. 14 km NØ. f. Assens,
Skydebjerg Sogn, Baag Herred, Odense Amt. Den
havde 1. Febr 1911 137 Gaarde og Huse og 883
Indb. (1906: 783) og har Kirke (opført 1903),
Skole, Realskole, teknisk Skole, Amtssygehus,
Industriforeningsbygning, Apotek, Sparekasse, fl.
store Købmandsforretninger og industrielle
Anlæg, Markedsplads m. m. og er Station paa den
fynske Hovedbane.
H. W.

Aarvaagenhedsrulle, Fordelingen af
Besætningen i et Krigsskib under Forhold, hvor man
maa være forberedt paa pludselige Angreb —
særlig af Torpedobaade —, men hvor
Omstændighederne gør det nødvendigt, at kun den halve
Resætning er paa Post, medens den anden
Halvdel hviler sig.
H. E.

Aarvaagenhedsvagt, Vagt i et Krigsskib efter
Aarvaagenhedsrullen.
H. E.

Aarvak (myt.), se Solen.

Aarø, en frugtbar lille, flad Ø midt ude i
Lillebælt uden for Haderslev Fjord, 1132 ha med 110
Gaarde og Huse og 306 Indb. (1910), hører til
Haderslevkredsen (Haderslev Amt) i den
preussiske Prov. Schleswig-Holstein.
H. W.

Aarøe, Bendt Christian Mogens,
dansk Militær, f. 5. Jan. 1828 i Kbhvn, d. 13.
Marts 1886. Han havde som Dreng stor Lyst til
at blive Militær, men sattes desuagtet i Lære
hos en Silke- og Klædehandler. Han henvendte
sig da direkte til Kong Christian VIII med
Anmodning om Understøttelse, hvis han blev
Landkadet, hvad han opnaaede 1845; 24. April 1848
blev han Sekondløjtnant. Under den første
slesvigske Krig udmærkede han sig i Slaget ved
Kolding, saa at han fik Ridderkorset, i Juni s. A.
blev han Premierløjtnant og deltog som Adjutant
hos Oberst Læssøe i Slaget ved Isted. Ved
Udbruddet af Krigen 1864 var Aa. endnu
Premierløjtnant, fik Kommandoen over et Kompagni ved
17. Regiment og deltog i Dybbøls Forsvar indtil
23. Marts. Da blev et af ham tidligere indsendt
Forslag om Oprettelse af et Strejfkorps
virkeliggjort; Korpset, som i Begyndelsen talte et
Kompagni paa 145 Mand, en svensk-norsk Deling paa
l 40 Mand og en Kavalerideling paa 24 Mand
(foruden 5 Officerer), skulde navnlig foretage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>