Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aarhus, Købstad i det østlige Nørrejylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den gl. Sortebrødre Klosterkirke, der udgør den
søndre Fløj af Klostret og ligesom dette er
opført i gotisk Stil i 2. Halvdel af 13. Aarh.;
men medens Kirken, der har undergaaet store
Forandringer, navnlig i Slutn. af Middelalderen,
er blevet grundigt restaureret 1865—66
(Walther), er Klostret, som nu benyttes til Hospital,
bevaret i sin opr. Skikkelse med Klostergaarden,
fire Hvælvinger af Klostergangen samt
Refektoriet, en hvælvet Hal med to Granitsøjler. I
Kirkemuren er der 1905 blevet indsat en ved Kirken
funden Runesten. Der er endnu to Sognekirker,
Skt Pauls, opført 1884—87 (Walther), og Skt
Johannes Kirke, opført 1902—05 (H.
Kampmann). En femte Kirke, paa Frederiksbjærg, er
under Opførelse (Holger Rasmussen). Af andre
Gudshuse nævnes Kirken i det ovenn. Hospital,
en Valgmenighedskirke (1886), Missionshuset
Eben-Ezer (1877), en 1879—80 opført katolsk
Kirke (Arkitekt: Fr. Schmitz) og en
katolsk-apostolisk Kirke (1893). Af fremtrædende
Bygninger fremhæves det 1857 i Renaissancestil
opførte Raadhus, der er ombygget og restaureret
1907—08, Ting- og Arresthuset (1904—06), den
ny Katedralskole (1903—06, H. Kampmann), fl.
store Kommuneskoler, den tekniske Skole med
Filial (1883—84 og 1903), jysk Handelshøjskole
(1905, Kampmann), det 1876—77 opførte Museum
(Walther), udvidet 1891 (V. Dahlerup), det
monumentale Statsbibliotek (1898—1901) og
Teatret paa Bispetorvet (1898—1900), begge af
Kampmann, det 1911 indviede Observatorium
(»Rømers Observatorium«) ved Marselisborg
Skov (Rosen), Jysk Fødselsstiftelse (1909—10,
Sylov), det store Kommunehospital (1892—93,
Arboe), Amtssygehuset i det gl. Sygehus’
Have (1906—07. Frimodt Clausen), Skt
Josefssøstrenes Hospital ved Tietgens Plads (1906—07,
Torkel Møller), Posthuset paa det gl. Teaters
Plads (1904—05) og den interessante
Toldkammerbygning ved Havnen (1897), begge af
Kampmann, Hovedbanegaarden (1862) samt
Østbanegaarden og Hammel Banegaard, det ny
Slagtehus (1912), den ny Frimurerloge ved
Statsbiblioteket (1907, E. Achen), det ved Gaver fra hele
Landet til Prins Christian (Chr. X) skænkede
Marselisborg Slot (1899—1902, Kampmann) m. m.
Af milde Stiftelser, hvoraf Byen har mange,
fremhæves foruden det ovenn. Hospital, der
giver Husly til fattige fra Aarhus Stift og har
en egen Afdeling for kvindelige Pensionærer af
den dannede Middelstand, bl. a.
Alderdomsfriboligen »De Gamles Hjem« (1903—04, V. Schmidt),
den 1866—67 opførte »Haandværkerforeningens
Stiftelse« (udvidet 1890—92) og fl. Asyler og
Børnehjem, hvoriblandt Christian IX’s og
Dronning Louise’s Guldbryllupsasyl og Christian IX’s
Børnehjem (1907, Kühnell). Af andre Bygninger
kan nævnes den 1867—68 opførte
Haandværkerforening (Walther), Arbejdernes
Forsamlingsbygning (1909), Odd-Fellow Logen, Aarhus
Privatbank (1871), Jysk Handels- og
Landbrugsbank (1900, Kühnell). Af Monumenter nævnes
den ved Banegaarden 1901 rejste Bronzestatue af
E. M. Dalgas (Rasm. Andersen), Købmand Hans
Broge’s Statue paa Tietgens Plads, rejst 1910
(Aksel Hansen) og en Bronzebuste af
Generalkonsul H. Pontoppidan, rejst 1903 ved Kystvejen
paa Kirkegaarden (Bissen). I og ved Byen findes
der en Del smukke Anlæg, saaledes Vennelyst og
Knudrisbakke mod NV. og N., men navnlig de
af Kommunen ejede store Skove, Risskov og
Marselisborg Skov, N. og S. for Byen.
Aarhus er først og fremmest en Handelsby,
særlig Jyllands vigtigste Indførselsby, navnlig
for Foderstoffer, Kul, Jern, Petroleum, Trælast
m. m. Sin fremragende Plads i denne Henseende
skylder den ikke alene sit gode, naturlige
Opland, men ogsaa det store Jernbanenet, for
hvilket det er Knudepunkt, og den udmærkede
Havn, der saa at sige har skaffet den hele
Halvøen til Opland. Den er Hovedstation paa den
østjyske Længdebane (aabnet mod N. 1862, mod
S. 1868, Udgangspunkt for den 1877 aabnede
Aarhus-Ryomgaard Bane og for Hads-Ningherred
Banen til Hov og Hammelbanen, og staar i
dgl. fast Dampskibsforbindelse med Kbhvn og
over Kalundborg med den nordvestsjællandske
Bane. Havnen, der er Østjyllands bedste, er
efterhaanden bleven betydelig udvidet, sidst
efter 1905 med et stort Bassin mod Ø., den
saakaldte Sydhavn, indtil c. 8 m dyb, saa at hele
Havnen nu indtager et Areal af c. 23 ha; de
andre Bassiner er Gammel Havn og Nordre
Havn, begge indtil 7,5 m dybe; den ny meget
betydelige Udvidelse skal koste over 12 Mill. Kr.;
Gammel Havn, den første af Yderhavnene, er
anlagt 1846—61. Ny- ell. Nordre Havn 1883—90,
begge er betydeligt udvidede i Aarenes Løb.
Handelsflaaden bestod 1910 af 88 Skibe
med i alt 5220 t Dr., hvoraf 12 Dampskibe med
4104 t (deraf 3 paa over 500 t), samt af 231 Baade
paa under 4 t. I 1910 var den samlede
Omsætning ad Søvejen 443674 t; i udenrigsk Fart
klareredes for Indgaaende 1324 Skibe med 312686 og
for Udgaaende 1280 Skibe med 31286 t Gods; i
indenrigsk Fart indkom 1748 Skibe med 74378
og udgik 1723 med 25329 t Gods. Foruden med
Kalundborg og Kbhvn staar Aa. i regelmæssig
Dampskibsforbindelse med alle større danske
Købstæder og desuden især med Newcastle,
Leith og Hamburg. Uden at være nogen egentlig
Industriby har Aa. dog ikke saa lidt Industri, der
navnlig skyldes de sidste to-tre Aartier. Af
industrielle Anlæg nævnes flere store Maskinfabrikker
og Jernstøberier samt Symaskine-, Vogn- og
Cyklefabrikker, Maskinsnedkerier og
Dampsaveværker, fl. store Ølbryggerier, deriblandt
Østjydske Bryggerier »Ceres«, fl. Dampbrændevinsbrænderier,
Dampmøller, Mineralvandsfabrikker,
Dampvæverier, Klædefabrikker, Farverier,
Tobaksfabrikker, Oliemøller, Chokolade- og
Sukkervarefabrikker, Cementvarefabrikker,
Kalkværker, Fabrikker i Margarine, Sæbe, Soda,
Cikorie, Skibsbyggeri m. m. Af Pengeinstitutter
nævnes en 1839 oprettet Spare- og Laanekasse,
Landbosparekassen (1862), en Spare- og
Laanekasse for Haandværkere og Industridrivende
(1871), Aa. Privatbank (1871), Arbejdernes
Spare- og Laanekasse (1874), Jydske Handels- og
Landbrugsbank (1876), Aa. Kreditbank (1894),
Købmands- og Haandværkerbanken (1905), den 1837
oprettede Filial af Nationalbanken
(»Bankkontoret«) m. fl.
Aa. danner i gejstlig Henseende eet Provsti
med Hasle Herred og er delt i 4 Sogne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
