Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aarevingede (Hymenoptera) - Aarflot, norsk Bondeslægt i Romsdalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Former med Stikkebrod, den tillader en stor
Bevægelighed af Bagkroppen, saa stor, at denne
kan bøjes ind under sig selv og Brodden føres
frem under Hovedet. Det er særlig hos Former
med stilket Bagkrop, at denne kan antage et
helt eventyrligt Udseende (Snyltehvepse). De
fleste Aa. er udstyrede med en Brod, uddannet
inden for de forsk. Grupper paa meget forsk.
Vis (Savbrod, Læggebrod, Stikkebrod); i
sidstnævnte Tilfælde skjules den helt i Legemet, naar
den ikke bruges, i de andre rager den mere ell.
mindre frit frem; den kan i saa Fald opnaa en
Længde, der fl. Gange overgaar det øvrige
Legemes. Af den indre Bygning fremhæves kun
følgende: Tarmkanalen er kort hos kortlevende,
lang hos længelevende Former; Dyr, der fodrer
Ynglen, har en stor Kro, der tjener som
Reservoir for den Føde, der senere opgylpes, og
hvormed Ynglen mades. Ganglieknudernes Antal kan
variere efter Kønnene (6 hos Hunnen, 5 hos
Hannen af en Humlebi; 4 hos Honningbiens Han
og Hun, men 5 hos Arbejderen). I Bagkroppen
findes store Luftsække, der betinger de Aa.’s
store Flyveevne. Spytkirtlernes Antal, Form og
Udseende varierer i høj Grad, og deres Sekreter
spiller en yderst forsk. Rolle; ikke sjældent
staar de i Byggeinstinkternes Tjeneste. Hvor en
Stikkebrod findes, staar den i Forbindelse med
en Giftkirtel.
Som Larver lever de Aa. et yderst
forskelligartet Liv, snart frit omkrybende paa Blade,
ernærende sig af disse (Bladhvepse), snart
indborede i Træernes Ved (Træhvepse), snart som
Snyltere i andre Dyr (Snyltehvepse), under
særlige Forhold i Galler (Gallehvepse), i Celler
konstruerede af Moderdyret (Bier og
Gravehvepse) o. s. v. I Overensstemmelse hermed er
de yderst forsk. byggede, hos de fritlevende
Bladhvepselarver livligt farvede med stor
Bevægelighed, 3 Par Brystben og 6—8 Par
Klamrefødder under Bagkroppen, meget lignende
Sommerfuglelarverne, fra hvilke de lettest adskilles
ved ikke at have en Gruppe af Punktøjne paa
hver sin Side af Hovedet, men kun eet Øje.
Træhvepselarver har Brystben; de øvrige Aa.’s
Larver er fodløse, hvide, ofte maddikeagtige, med
lille Hoved, der kan trækkes tilbage i forreste
Brystring. Tarmkanalens mellemste Afsnit ender
blindt og staar ikke i Forbindelse med
Endetarmen, hvis Bet. det er at afsondre
Sekreterne fra de malphigiske Rør (Nyrerne). Under
Larvens Liv opsamles Føden i den store, meget
udvidelige Mavesæk, og da al Føde er flydende
og let fordøjelig, bliver der i hele Larvelivet
kun ringe Rester af ufordøjelige Dele tilbage.
Disse udkastes før Forpupningen gennem
Munden. Efter at Larven er ophørt med at tage
Næring til sig og inden det egentlige
Puppestadium, gennemgaar den en Række Hudskifter.
Puppestadiet er ofte ret kort; hyppig spinder
Larven en Kokon.
De Aa. er gennemgaaende middelstore, smaa,
for en stor Del yderst smaa, næsten
mikroskopiske Insekter; man anslaar Antallet af Arter til
c. 250000. Deres pragtfulde Farver, deres
hyppigt højst bizarre Udseende, men dog først og
fremmest deres Biologi, har fra gammel Tid
gjort dem til Forskernes Yndlingsdyr. De store
franske Biologer Huber, Réaumur og senere
utallige andre (Forel, Wasman, Fabre, Janet), har
givet store Dele af deres Liv for at studere de
Aa.’s Levevis. Yderst forskelligartet som denne
er, er det i en Oversigtsartikel nutildags omtrent
umuligt at give en Skildring af denne. Herom
henvises i alt væsentligt til Specialartiklerne.
Deres Livsytringer opfattes af nogle som
Udslag af højt udviklede Aandsevner, af andre som
Resultatet af fint udmejslede Instinkter.
Hovedmassen er enlige Former, til Arten hører da kun
to Køn, Han og Hun; et meget stort Antal af
disse er Snyltere, frembydende i Henseende til
Bygning og Instinkter højst ejendommelige
gensidige Tilpasningsfænomener. Andre lever socialt;
her optræder da i Alm. foruden Hanner og
Hunner tillige Arbejdere (i Virkeligheden
Hunner med hemmede Kønsorganer og Kønsdrift);
i visse Stater kan igen hver af disse, især
Arbejderne og Hannerne, optræde under forsk.
Former, saaledes at Arten her altsaa ikke er
spaltet i to, men i en hel Række af Individer,
hver med forsk. Udseende og hver med sin
Funktion. Samfundene kan være eenaarige, men
ogsaa fler- og mangeaarige. Partenogenese er
et mellem de Aa. hyppigt Fænomen inden for de
sociale Former, ofte knyttet til Frembringelse af
bestemte Former ell. som Gallehvepsene til
Fremkomsten af bestemte Generationer. I øvrigt
henvises til Specialartiklerne. De Aa. kan deles paa
flg. Maade: 1) Plantehvepse (siddende
Bagkrop), der atter deles i Bladhvepse
(Tenthredinidæ) og Træhvepse (Uroceridæ);
2) Stilkhvepse, der atter deles i
Hymenoptera terebrantia (d. v. s. de med Læggebrod,
hvortil hører Snyltehvepse [Ichneumonidæ
o. a. Familier] og Gallehvepse [Gallicola])
og Hymenoptera aculeata (d. v. s. de med
Stikkebrod, hvortil hører Myrer [Formicidæ],
Guldhvepse [Chrysididæ], Gravehvepse [Fossores], Gedehamse [Vespariæ] og Bier
[Apiariæ]).
C. W.-L.
Aarflot, norsk Bondeslægt i Romsdalen. Det
tidligste, mere kendte Medlem af Slægten,
Sivert Knudssøn Aa. (1759—1817), var
Skoleholder i sin Hjemstavn paa Søndmøre 1770—89
og derefter til sin Død Lensmand i Volden.
Fra 1789 boede han paa Gaarden Egsæt, hvor
han efter kgl. Bevilling af 15. Juli 1808 anlagde
et Bogtrykkeri, som endnu ejes og drives af hans
Efterkommere, og hvorfra han udgav nogle
mindre Folkeskrifter samt Ugebladet »Norsk
Landboblad« (1810—16), det første Landbrugsblad i
Norge, og som han selv redigerede. For sine
mange Fortjenester af Folkets Oplysning og sin
Bygds økonomiske Fremgang fik han bl. a. »Det
danske Landhusholdningsselskab«s Guldmedaille.
— Hans Datter, Berthe Canutte Aa. (1795—1859),
blev en af den norske Almues mest
læste religiøse Forfatterinder i 19. Aarh.
Hendes samlede Skr. omfatter 5 Bd. med Titlen
»Smuler til Næring for Livet i Gud« (Bergen
1856—62). Aaret efter hendes Død udkom
hendes »Selvbiografi« fra Familietrykkeriet paa
Egsæt. — Hendes eneste Broder, Rasmus
Sivertssøn Aa. (1792—1845), Postaabner,
fra 1816 til sin Død tillige Lensmand i Volden,
var fra 1813 Bestyrer af Faderens Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
