Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 44 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aarburg, By i det schweiziske Kanton Aargau - Aarbøger, se Annaler. - Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie - Aardal - 1) Herred i Ryfylke Fogderi, Stavanger Amt - 2) Herred i Sogns Fogderi, Nordre Bergenhus Amt - Aare, Biflod til Rhinen - Aare, et Redskab der anvendes til Fremdrivning (Roning) af Baade og mindre Fartøjer ved Haandkraft - Aare, se Blad og Blodkar; i geol. Bet. d. s. s. Gang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

deler sig her i Berner- og Luzernerlinien. Paa
en høj Klippe ligger det maleriske Slot A.,
anlagt 1660 af Bernerregeringen som bombefast
Fæstning, senere benyttet som kantonal
Straffeanstalt. — Byen blev omgivet med Mure omkr.
800. Allerede Romerne havde en Fæstning paa
dette Sted.
G. Ht.

Aarbøger, se Annaler.

Aarbøger for nordisk
Oldkyndighed og Historie, udg. af »Det kgl. nord.
Oldskriftsselskab«, udkom første Gang som
Afløser af Annaler for nordisk Oldkyndighed for
Aaret 1866 og siden da med et Bind aarlig.
Tidsskriftet har, saa længe det har eksisteret, været
den danske Arkæologis vigtigste Organ og har
tillige bragt en lang Række af betydelige Arbejder
over nærliggende Fag: Runeforskning, Mytologi,
Historie, Sprogvidenskab og Kunsthistorie. Det
bringer fornødent Billedstof, dels i Teksten, dels
paa Tavler. Aarg. 1866—85 danner første Række.
En Oversigt over disse Binds Indhold findes i
Aarg. 1885, hvorhos de enkelte Bind har
Register. Anden Række er Aarg. 1886—1910; i
sidstnævnte Bind findes en Fortegnelse over Afh. Af
tredie Række er til 1914 udkommet 4 Bind. En
god Hjælp til hurtig at finde sig til Rette i
Aarbøgernes arkæol. Stof er E. Vedel’s Oversigt over
den danske Litteratur om Nordens forhistoriske
Arkæologi indtil og med Aaret 1904 (Kbhvn
1905).
H. A. K.

Aardal, 1) Herred i Ryfylke Fogderi,
Stavanger Amt (1910: 804 Indb.), bestaar af en
c. 18 km lang Dalstrækning, som gaar lige mod
Ø. fra Bunden af Aardalsfjorden og
gennemløbes af en ikke ubetydelig Elv, Storelven, der
optager Afløbet fra det 11 km lange øvre
Tysdalsvand. Agerbrug drives i betydelig
Udstrækning i den nedre Del af Herredet, i den
øvre nogen Skovdrift paa Fyr (Furu) og Birk.
Herredets Areal er 505 km², hvoraf 40 km²
Vand. 2) Herred i Sogns Fogderi, Nordre
Bergenhus Amt (1910: 1490 Indb.), ved Bunden
af Aardalsfjord, en af Sognefjordens indre
Arme, strækker sig mod Ø. over til Kria Amt,
mod N. til Horungernes Tinder og mod S. til
Lærdal og indbefatter saaledes den vestligste
Del af den under Navnet Jotunheimen bekendte
Fjældstrækning. Saavel Aardalsfjorden som
samtlige Dalstrøg udmærker sig ved deres stejle,
flere hundrede Meter høje Fjældsider, som kun
levner liden Plads til dyrkelig Jord. Agerbrug
drives mest i Hoveddalen, medens Skovdrift
ikke er uden Bet. i nogle af Sidedalene. I den
øvre Del af Seimsdalen har der til forsk. Tider
under Navn af Aardals Kobberværk
været drevet Grubedrift væsentlig paa Kobber.
Offerdal Granitbrud leverer udmærket smuk
hvid Granit, som bl. a. Steder er anvendt til det
ny »Grand Hôtel« i Kria. Adgangen til
Jotunheimen fra Aardal er væsentlig gennem
Utledalen med det bekendte Vettisgjel og
Vettisfossen, samt langs Moadalen til de store Indsø
Tyin, som herigennem har sit Afløb. A/S
»Tyinfaldene« har faaet Tilladelse til at regulere Tyin
og Torholmens Vand samt udbygge og udnytte
Vandkraften. Vandkraften vil blive ført i en 11
km lang Tunnel fra Torholmen (1042 m o. H.)
langs Moadalen til et Fordelingsbassin ovf. Gaarden
Vee; det bliver udnyttet i et eneste Fald paa
900 m. En Kraftstation skal bygges ved
Aardalsvands Nordende, fra denne bliver der lagt
Jernbane ned til Fjorden, 1,5 km lang. Herredets
Areal er 995 km², hvoraf 37 km² Vand.
M. H.

Aare [↱a.r] fr. (ty. Aar), Biflod til Rhinen,
tilhører helt Schweiz og er dette Lands største
Flod. Dens Afvandingsomraade, 17617 km²,
hvoraf 4850 er Gletschere, udgør de to
Femtedele af hele Schweiz; Længden er 485 km. Den
udspringer fra de to Aar-Gletschere (s. d.)
i en Højde af henh. 2243 m og 1879 m, løber
først mod NØ., men drejer snart mod NV. ind
i den dybe Hasli-Dal, hvor den modtager
fl. fra Gletschere stammende Tilløb og danner
det smukke, 46 m høje, Vandfald Handeck.
Nær ved Meiringen har A. gennem Alpernes
nordlige Kalk-Zone skaaret et Slags Cañon,
gennemstrømmer derefter Meiringerdalen, hvis
Jordbund er dannet af dens Aflejringer. Efter
at have passeret Brienzersøen og
Thunersøen begynder A. at blive sejlbar, samtidig
med at den forlader Alperne og træder ind paa
det schweiziske Plateau. Her ligger Bern som
paa en Halvø, omslynget af Floden. Efter at
have modtaget det store Tilløb Saane opgiver
A. sin vestlige Retning og løber mod N.
gennem Seeland’s Slette, ogsaa kaldet Grand
Marais; her anrettede Floden i tidligere Tid
ofte store Oversvømmelser, hvorfor der 1868
paabegyndtes et stort Kanalarbejde, som
først sluttedes 1889. Nu ledes Floden gennem
Hagneck-Kanalen ind i Bielersøen
og føres derfra gennem Nideau-Kanalen
til sit gamle Leje. Grand Marais er saaledes
blevet reddet for Kulturen. Fra Bielersøen løber
A. mod NØ., langs Jurabjergene, som den til
sidst gennembryder med nordlig Retning; under
dette Løb optager den Reuss og Limmat.
Nær ved Landsbyen Koblenz forenes endelig A.
med Rhinen, hvis Vandmængde her er mindre
end den anselige Biflods.
G. Ht.

Aare, et Redskab der anvendes til
Fremdrivning (Roning) af Baade og mindre Fartøjer ved
Haandkraft. Aa. udføres af Aske- ell. Grantræ

Aare

og bestaar af en bred, flad Del a,
Aarebladet, som sættes i Vandet, samt af en tyndere,
rund Del b, der paa det øverste Stykke c
benævnes Lommen. Denne Benævnelse stammer fra
gl. Tid, hvor man anvendte meget svære Aa.,
som foroven havde en Udhuling, »Lommen«, i
hvilken der var istøbt Bly for at modbalancere
Vægten af Aarebladet. Under Roningen hviler Aa.
i en Udskæring, Aaregangen, i Baadens
Essing (Kant). Aaregangen erstattes i mindre Baade
af et gaffelformet Beslag, Aaregaffel,
ell. af to Pinde, Aaretolde, anbragte oven
paa Essingen. Den Del d af Aa., der hviler
i Aaregangen beklædes i Alm. med Læder.
H. P. C.

Aare, se Blad og Blodkar; i geol. Bet.
d. s. s. Gang.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>