Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 36 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandedrætskure - Aandedrætsorganer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Oertel) i den nyere Tid angivet en anden
Slags Aa., ved hvilke der tages mindre Hensyn
til de klimatiske Forhold end til
Terrainforholdene (Oertelkure, Terrainkure). Ved
disse lægges Hovedvægten paa Patientens
Bevægelser. Paa dertil indrettede Spadsereveje,
med forsk. Stigning og af forsk. Længde, maa
Patienten gradvis foretage længere og længere
Ture efter en given Anvisning. Virkningen af
denne Kur er dog mere en Hjerte- end en
Lungegymnastik og er ogsaa hovedsagelig
beregnet paa Hjertesygdomme og Fedtsyge. Til Kuren
hører desuden en særlig Diæt, væsentlig
bestaaende i en æggehviderig Kost med Udelukkelse
af rigelig Optagelse af Vand. Virkningen er en stærk
Transpiration, et dybere og fuldere Aandedræt, et
stærkere Arbejde af Hjertet, hvorved dets Muskulatur
styrkes. En meget udstrakt Anvendelse af denne
Behandlingsmaade er dog ikke alm. anerkendt. Nytten af
den i særlig egnede Tilfælde er derimod umiskendelig.
Paa talrige Kurpladser, især i Tyskland, findes nu
saadanne Terrainkursteder. —

Fig. 1. „Klokken“ i Kjøbenhavn.

Ved Aa. i snævrere
Forstand, de saakaldte pneumatiske Kure, forstaas
saadanne, ved hvilke der benyttes kunstig tilvejebragt
Fortætning ell. Fortynding af Luften, der enten virker
paa hele Organismen (pneumatiske Kabinetter)
eller kun paa Aandedrætsorganerne (transportable
pneumatiske Apparater). I de førstnævnte, der som
oftest bestaar af sammennittede Jernplader og har Form af
en Cylinder (pneumatisk Klokke, se Fig. 1, »Klokken« i Kbhvn),
men ogsaa kan være murede Rum, tilvejebringes
ved Maskinkraft fortættet Luft, der stadig
fornyes under Seancen (pneumatisk Bad).
Fortyndet Luft finder som Regel ingen
Anvendelse under denne Form. I Alm. benyttes et
Tryk af omkr. halvanden Atm., og det enkelte
Bad varer som oftest 2 Timer, medens Kurens
Varighed er forsk. efter Sygdommens
Beskaffenhed; ved de kroniske Former behøves i
Reglen 40—60 Bade. Denne Behandling har været
kendt længe, Anstalter findes nu i de fleste af
Europas større Stæder, i Kbhvn saaledes siden
1864. Den terapeutiske Anvendelse hviler paa
den Erfaring, at under et Ophold i fortættet
Luft bliver Aandedrættet dybere og
langsommere, forøges den vitale Lungekapacitet,
understøttes Hjertets Kontraktioner, lettes Blodafløbet
fra Brysthulen. Ligeledes forøges Iltoptagelsen,
dog kun i ringe Mængde, og Stofskiftet forhøjes.
Ophold i fortættet Luft anvendes derfor ved forsk.
Affektioner af Lungerne, især Emfysem, Astma,
Bronkitis og Kighoste. Ved de transportable
Apparater, der er af nyere Datum (omkr. 1870),
bruges enten Indaanding af fortættet Luft ell.
Udaanding i fortyndet Luft ell. begge,
kombinerede. Apparaterne, blandt hvilke Waldenburg’s
(se Fig. 2) er det mest bekendte, har
hyppigst Form af et Gasometer. Den fortættede
Luft tilvejebringes ved Sænkning, den
fortyndede ved Løftning af den indvendige Cylinder.
Metoden anvendes ved væsentlig de samme
Lidelser som ovenfor nævnt; mest benyttet er
dog Udaanding i fortyndet Luft ved Emfysem.
Da Virkningen imidlertid kun er rent lokal, kan
disse Apparater ikke erstatte de pneumatiske
Bade.

Fig. 2. Waldenburg’s Apparat.

A. F.

Aandedrætsorganer
(Respirationsorganer), de Organer, hvorved Aandedrættet
foregaar. Hos mange lavere Dyr (Gopler, Koraldyr,
de fleste Pighude, enkelte Vingesnegle,
Fladorme, Rundorme, mange Igler og Børsteorme,
enkelte Krebsdyr og Mider) mangler særlige
Aa., og Respirationen foregaar hos dem direkte
gennem Hudoverfladen, som i øvrigt hos de
fleste Dyr har større ell. mindre Betydning for
Aandedrættet. De særlige Aa. er meget forsk.
baade m. H. t. Oprindelse og Udvikling, Form
og Virkemaade, men fælles for dem alle er den
betydelige Overflade, som deres forholdsvis
ringe Rumfang frembyder. Aa. falder i to
Grupper, efter som de er bestemte til at optage den
atmosfæriske Luft i sig ell. til at bringe Blodet
i Berøring med den i Vandet optagne Ilt.
Vandrespirationens Organer, Gællerne, findes
under meget forsk. Form hos Søborrer, Orme,
Krebs, Bløddyr, Søpunge og Salper, Fisk samt
Padder; de er grenede, buskformede ell.
bladagtige Vedhæng, anbragte paa forsk. Steder af
Kroppen, men ofte af Hensyn til deres fine
Bygning i særegne Hulheder og dækkede af Kappe,
Skal ell. Gællelaag. Mærkelige Vandrespirationsorganer
er Luftrørsgællerne hos Insekterne og
»Vandlungen« hos Søpølserne.
Luftrespirationens Organer er Aanderør og Lunger.
Aanderør ell. Luftrør (Tracheer) findes hos
Insekter, Edderkopper og Tusindben (smlg.
Leddyr); det er hule Rør, der aabner sig paa
Overfladen med Aandehuller (stigmata), og som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>