Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandedræt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Børn i 5 Aars Alderen omtr. 25.
Aandedrætsbevægelsernes Rytme kan ganske vist
vilkaarlig forandres inden for visse Grænser, men de
foregaar dog ogsaa uden Viljens Paavirkning
paa en regelmæssig Maade (under Søvn ell.
Narkose). Den Mekanisme, hvorved dette opnaas, er
for Mennesket og de højere Dyrs Vedkommende
flg.: Alle de Bevægelsesnerver, der staar i
Forbindelse med Aandedrætsmusklerne
(Brystmuskulaturen og Mellemgulvet), udspringer fra
Nerveceller i Rygmarven, og disse staar atter i
Forbindelse med Nerveceller i den
forlængede Marv; disse Nerveceller er samlede
et bestemt Sted, der kaldes Aandedrætscentret.
Paa dette beror de hensigtsmæssig
samlede Bevægelser af det hele
Aandedrætsmuskelapparat. Tilintetgøres dette Centrum,
ophører Aandedrætsbevægelserne, og Individet
dør (den første Opdager af Centret, Flourens,
kaldte det derfor næud vital, »Livsknuden«).
Men endnu mere: hvis dette Centrum
gennemstrømmes af Blod, som ikke indeholder Kulsyre,
ophører ligeledes Aandedrætsbevægelserne; er
det Blod, der gennemstrømmer det, rigt paa
Kulsyre, saa fremkaldes der et energisk og hurtigt
Aa. Man vil nu let forstaa, hvorledes
Aandedrætsbevægelserne kommer i Stand: efter en
Aandedrætsbevægelse, ved hvilken Blodets
Kulsyre i hvert Fald for en Del er udskilt i Lungen,
hører Aandedrætsbevægelserne op, fordi det
Blod, der strømmer gennem Centret, nu er fattigt
paa Kulsyre; men ny Kulsyremængder dannes
imidlertid hurtig af Cellerne, og efter et Øjebliks
Forløb befinder Centret sig under Paavirkning
af kulsyreholdigt Blod, der, som vi har set, atter
udløser en Aandedrætsbevægelse. Dette er
imidlertid ikke alt. Nær ved det Sted i den forlængede
Marv, hvor Centret er beliggende, gaar et Par
store Nerver ind i denne; det er Nervus vagus,
Indvoldenes Nerve, der bl. a. ogsaa forgrener sig
i Lungen. Dette Nervepar paavirker
Aandedrætsbevægelserne. Bringes Lungen kunstig i
Inspirationsstilling, saa virker dette som et Irritament
for visse Nervetraade i Nervus vagus, dette ledes
til Centret, og der udløses øjeblikkelig en
Eksspirationsbevægelse. Bringes Lungen derimod i
Udaandingsstilling, saa udløses gennem andre
Traade i den samme Nerve en Inspiration. Vi har
altsaa en dobbelt Regulering af Aa., dels fra
Centret, dels fra Nervus vagus. Forholdene kan, om
end kun meget tilnærmelsesvis, sammenlignes
med et Ur, der drives af en Fjeder, men
reguleres af et Pendul.
Saa længe Fosteret befinder sig i Livmoderen,
finder der mellem dettes og Moderens Blod en
livlig Diffusionsvirksomhed Sted gennem
Moderkagens Kar. Fra Moderens Blod gaar Ilten over i
Fosterets Blod, saa snart dette er fattigere
derpaa end hint. Paa den anden Side optager
Moderens Blod den i Fosteret dannede Kulsyre. Dette
Luftskifte afbrydes ved Fødselen, og som Følge
deraf bliver Fosterets Blod fattigere paa Ilt,
medens Kulsyreholdigheden stiger. Herved
irriteres Centret, og der følger nu en
Respirationsbevægelse af det nyfødte Barn. At det første Aa.
virkelig er en Følge af disse Forandringer,
bevises først og fremmest ved den Kendsgerning,
at alle Indvirkninger, der afbryder ell. forandrer
Kredsløbet i Moderkagen paa lgn. Maade som
Fødselsakten (f. Eks. Sammentrykning af
Navlestrengen, Afløsning af Moderkagen, Moderens
Død), paa samme Maade kan frembringe
Aandedrætsbevægelser.
Fra Lungen optages Ilten i Blodet og indgaar
her en kemisk Forbindelse med Blodets røde
Farvestof (Hæmoglobinet). Der findes i det
arterielle Blod i Gennemsnit 20 cm3 Ilt paa 100
cm3 Blod. Men denne Forbindelse er af en
saadan Art, at den sønderdeles, saa snart der i de
omgivende Vædsker ikke findes de samme
Mængder fri Ilt som paa det Sted, hvor Forbindelsen
blev indgaaet. Naar derfor det arterielle Blod
kommer ud i Legemet, hvor Ilten er forbrugt af
Cellerne, sønderdeles Ilt-Hæmoglobinet. Det
venøse Blod, som fra Legemet strømmer tilbage til
Lungerne, indeholder da kun 12 cm3 Ilt i 100 cm3
Blod. Til Gengæld optager det omtr. 7—8 cm3
Kulsyre pr. 100 cm3 Blod, saaledes at Blodets
Indhold af denne Luftart vokser fra c. 38 cm3 i
det arterielle Blod til c. 45 cm3 i det venøse, alt i
100 cm3. Ogsaa Kulsyren gaar for en Del i
Forbindelse med Blodfarvestoffet paa en lgn. Maade
som Ilten, men desuden ogsaa med andre Stoffer,
navnlig i Blodvædsken (Plasma). — Den
Mængde Ilt, som optages i det arterielle Blod,
staar i et bestemt Forhold til Iltmængden i den
omgivende Atm. Naar Iltmængden i denne
aftager, aftager ogsaa Blodets Iltmængde. I den
atmosfæriske Luft findes i Gennemsnit 21
Volumprocent Ilt. Synker denne til 8 Volumprocent,
begynder der allerede at indfinde sig Tegn paa
Kvælning, og ved et Indhold af 3 Volumprocent
Ilt dør Pattedyr og Mennesker. Netop det samme
sker, naar den absolutte Mængde af Ilt i Atm.
aftager (uden at den relative behøver at være
forandret), saaledes som f. Eks. oppe paa høje
Bjerge, ell. ved Opstigning i Luftballon. Der
indfinder sig allerede i en Højde af 5000 m (f. Eks.
paa Mont Blanc), den saakaldte Bjergsygdom
(mal de montagne) med Aandenød,
Hjertebanken, Muskelsvækkelse og Besvimelser, hvad der i
Virkeligheden væsentlig skyldes en begyndende
Kvælning, og for hvilke mange Bjergbestigere og
Luftskippere (f. Eks. Sivel og Crocé-Spinelli) er
bukkede under. — Omvendt optager Blodet ved
forøgede Iltmængder i den omgivende Luft mere
Ilt end normalt. Imidlertid har dette ikke nogen
fremtrædende Følger, naar Mængden ikke
overskrides 5 Gange (i Vægt) af Atm.’s sædvanlige
Indhold (d. v. s. i alm. atmosfærisk Luft ved 5
Atm.’s Tryk), men over dette paavirkes
Livsvirksomheden betydelig, og ved et Tryk i den
omgivende atmosfæriske Luft paa 15—20 Atm. dør
Individet under Krampe. Det er en virkelig
Iltforgiftning. Det arterielle Blod indeholder da c.
35 cm3 Ilt i 100 cm3 Blod. — Den i Vævene
optagne Kulsyre udskilles igen af Blodet i
Lungerne. Medens den indaandede, tørre,
atmosfæriske Luft indeholder:
| c. 21 | Volumprocent | Ilt, |
| - 79 | — | Kvælstof, |
| og 0,04 | — | Kulsyre, |
| c. 16 | Volumprocent | Ilt, |
| - 79 | — | Kvælstof, |
| og 4 | — | Kulsyre, |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
