Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 16 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aakirkeby paa Bornholm - Aakirkeby Døbefont - Aakjær, Hovedgaard i Hads Herred - Aakjær, Jeppe, dansk Forfatter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aakirkeby Segl.

Stokværk højt Taarn med tvedelt Tag blev
grundig restaureret 1874 (Arkitekt: P. Blichfeldt); om
dens Døbefont se ndf. Af andre Bygninger nævnes
en Valgmenighedskirke (Bethania), Raad-, Ting-
og Arresthuset, Borgerskolen, en tekn. Skole
og Sygehuset (»de forenede Kommuners Sygehus«) samt den 1856
opførte Stiftelse »Hospitalet«, der har sin Oprindelse fra en
middelalderlig Skt Jørgens Gaard. Byen har en Spare- og
Laanekasse og en Haandværkerbank og staar siden 1900 i
Jernbaneforbindelse med Rønne og Neksø. Byen, der
maaske er grundlagt midt i
12. Aarh. af Ærkebiskop Eskil og i alt Fald fik
sine første Privilegier af en af hans
nærmeste Efterfølgere, Peder Saxesen (d. 1228), var i
Middelalderen Øens vigtigste By og Sædet for
dens kirkelige Styrelse, ligesom Øens Landsting
holdtes her lige til 1776. Den havde en Havn
paa Østkysten omtrent ved Grødby Aa’s Udløb.
Senere tabte den mere og mere i Bet. over for
de opblomstrende Havnebyer, og kun Kirken
og Hospitalet minder om dens fordums
Storhed. Lübekkerne hærgede Byen 1509 og 1510.
H. W.

Aakirkeby Døbefont, (se Fig.), en af
Danmarks mærkeligste Døbefonte, særlig
interessant ved sin lange Runeindskrift. Fonten er

Døbefonten i Aakirkeby Kirke.

ifølge Prof. L. Wimmer’s Undersøgelser udført
i 13. Aarh. (c. 1280) paa Gulland, og smst.
fra er rimeligvis ogsaa Sandstenen, hvori den
er hugget. Paa Siderne er Skaalen ved Søjler
delt i 11 Felter, som i Relief fremstiller flg.
Scener af Kristi Historie: 1) Bebudelsen, 2)
Marie’s Besøg hos Elisabeth, 3) Kristi Fødsel, 4—5)
de hellige tre Konger frembærer deres Offer,
6—8) de hellige tre Konger rider bort, 9) Kristus
hudstryges, 10) Kristus føres bunden bort, 11)
Korsfæstelsen. I Kløverbladsbuerne er med
Runer indristet flg. Forklaring til Billederne: 1)
Dette er Skt Gabriel, som sagde til Skt Marie, at
hun skulde føde et Barn. 2) Dette er Elisabeth
og Marie, som hilses. 3) Her hviler Marie, hvor
hun fødte Barnet, Himlens og Jordens Skaber,
som forløste os. 4) Dette er de tre Konger, som
bragte Kristus, vor Herre, Offer. 5) Her tog
han mod Kongernes Offer, vor Herre. 6) Her
red de bort, de tre Konger. 7—9) Efter at de
har ofret til vor Herre Gud, forudsaa de det
her (det, som her fremstilles?): Jøderne greb
vor Herre og hudstrøg ham ved Stolpen og
bevogtede ham. 10) Siden førte de ham bort
derfra bunden, 11) og her naglede Jøderne Jesus
paa Korset. Se frem paa dette (stil dig dette
klart for Øje)!

Mester Sighraf (Billedhuggerens Navn).

Sproget, hvori Runeindskriften er affattet, er
den ældste bevarede Prøve af den
ejendommelige gullandske Sprogart. — Fonten er udførlig
skildret af Prof. Wimmer i Pragtværket
»Døbefonten i Aakirkeby Kirke« (Kbhvn 1887).
V. D.

Aakjær, Hovedgaard i Hads Herred NØ. for
Horsens, nævnes første Gang 1386 og hørte i
Middelalderen til Aarhus Bispestol; den kom
ved Reformationen under Kronen, blev 1548
Sæde for en kgl. Lensmand og gik under
Christian V over i privat Eje. Til denne Gaard, som
fra gl. Tid kaldes »Aakjær Slot«, knyttes en Del
af de om Svend Felding bevarede Sagn. Har
bl. a. tilhørt Slægterne Lasson, Rosenørn,
Luttichau, Reventlow, Bernstorff og Neergaard.
B. L.

Aakjær, Jeppe, dansk Forfatter, f. i
Aakjær i Fly Sogn i Jylland 10. Septbr 1866 som
Søn af en jysk Gaardejer. Som Barn kom Aa.
ud at tjene, men blev snart efter paa
Skolelærerens Foranledning holdt til Bogen. Det var
Tanken, at han skulde blive Skolelærer. 20 Aar
gi. tog Aa. Præliminæreksamen og tilbragte
derefter nogle Aar først som Elev, senere som
Lærer paa forsk. Højskoler. 1891 begyndte Aa.
at forberede sig til Studentereksamen, som han
underkastede sig 3 Aar senere; studerede nu
Historie et Par Aar, men slog derefter ind paa
Forfatterbanen. Aa.’s Debutarbejde var en Pjece
om »Missionen og dens Høvding« (1897), men
hans øvrige Arbejder falder ind under
Skønlitteraturen med Undtagelse af en tre Binds
Levnedstegning af St. St. Blicher, der væsentlig
er en mægtig Samling Breve og Aktstykker
(1903—06). For Aa.’s Udvikling som Digter har hans
Fødsel og Barndom paa Landet i et afsides
liggende Herred, hvor Livsvilkaarene var primitive
og ingen anden litterær Paavirkning fandtes end
den, der skyldtes fantasifulde Husmænds og
omvankende Haanidværkeres Fortællinger og
Sange, været af afgørende Bet. Indtryk fra
Barndommens ensomme Hyrdeliv genfinder
man i den første Digtsamling »Derude fra
Kjærene« (1899), og har Aa. end senere været under
afgjort Paavirkning af Skotlands store
Bondedigter og Nationalsanger Robert Burns, er det
dog først og fremmest Selvsynet og
Friluftslivet, som har præget hans andre snart

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>