Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aadselbiller (Silphidæ) - Aadselblomst, se Stapelia. - Aadselflugt, se Gribbe. - Aadselgifte, d. s. s. Ptomaïner. - Aadselgraver, se Adselbiller. - Aadselgrib, se Gribbe. - Aadselstork, se Storke. - Aadselædende Dyr - Aadselørn (Polyborus), se Gribbefalke. - Aaen Sire ell. Sireaaen - Aae's Laas, se Laase. - Aafjorden - Aag. En af Tømmer, Jern ell. Jernbeton udført Understøtnings-Konstruktion - Aag. Trækketøj for Okser - Aag. Om Bet. hos Romerne se Jugum. - Aagaard, Hovedgaard i Løve Herred - Aagaard, Hovedgaard i V.-Hanherred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aadslet hen til et Sted, der bedre egner sig til
Begravelse end det, hvorpaa det blev fundet.
Aadslet opspores ved Hjælp af Dyrenes stærke
Lugtesans. Saa snart det begynder at lugte, ser
man Aadselgraverne komme flyvende; samme
Aadsel huser som oftest flere Arter, der arbejder
i god Forstaaelse.
De øvrige Aadselbiller (med
Hovedslægten Silpha) er mindre, mere flade, Følehornenes
Kølle er ikke saa skarpt afsat, og Forvingerne
dækker hele Bagkroppen. De er fortrinsvis sorte,
enkelte har dog rødt Forbryst. Ogsaa de findes
paa Aadsler, men de nedgraver dem ikke,
derimod lever de af dem, og de lægger deres Æg
paa dem. Larverne lever ikke som
Aadselgravernes altid nede paa de nedgravede Lig, de
strejfer frit omkring og lever af henraadnende
Materiale, vistnok hovedsagelig af Plantestoffer; disse
Larver er fortrinsvis sorte; enkelte gør ikke
ringe Skade ved Massevis at anfalde
Sukkerroernes unge Blade. En enkelt Art (S.
quadrimaculata) med gule Dækvinger og 4 sorte
Pletter fører sit eget Liv; den lever i Skove, træffes
ofte paa Blomster, særlig paa Hvidtjørn, Røn
o. a., og angives at leve af Insekter. Enkelte
Arter lever af Snegle.
C. W-L.
Aadselblomst, se Stapelia.
Aadselfugl, se Gribbe.
Aadselgifte, d. s. s. Ptomaïner.
Aadselgraver, se Aadselbiller.
Aadselgrib, se Gribbe.
Aadselstork, se Storke.
Aadselædende Dyr kalder man de Dyr, der
helt ell. dog for en større Del lever af Aadsler.
Af Landdyr lever ikke faa Pattedyr og Fugle,
adskillige Biller og en Mængde Bille- og
Fluelarver af Aadsler, af Havdyr kan særlig
fremhæves en Del Krebsdyr og Snegle. I varme,
endnu kun lidet civiliserede Lande spiller
adskillige aa. D., særlig Hunde, Sjakaler, Hyæner,
Gribbe og Aadselstorke, en ret vigtig Rolle i
sanitær Henseende ved at fortære døde Dyr og
alle Slags dyriske Levninger, der ellers ved
deres Forraadnelse vilde forpeste Luften.
Aadselørn (Polyborus), se Gribbefalke.
Aaen Sire ell. Sireaaen falder ud i
Skagerak V. f. Lister og er Afløb for de store
Lunde- og Siredalsvande. Den har fra umindelige Tider
været en Grænseelv, i ældre Tider mellem Agder
og Ryggjafylke, derpaa mellem Agder og
Stavanger Len og nu mellem Lister og Mandal Amt
og Stavanger Amt.
M. H.
Aae’s Laas, se Laase.
Aafjorden, tidligere Herred i Fosens
Fogderi, søndre Trondhjems Amt. Det blev ved
kgl. Resol. af 23. Marts 1895 delt i Aa og Jøssund
Herreder.
M. H.
Aag. En af Tømmer, Jern ell. Jernbeton udført
Understøtnings-Konstruktion, hvis enkelte Dele
alle ligger i samme lodrette (ell. omtr. lodrette)
Plan. Et Træ-Aag bestaar i sin simpleste Form
(Pæleaag) af en Række lodret nedrammede
Pæle, foroven forbundne med vandrette Stykker
Tømmer (Hammer, Tvingere), men
Konstruktionen kan varieres paa fl. Maader for at skaffe
større Stivhed: ved Anbringelse af fl. vandrette
Forbindelsesstykker (Vandlister), undertiden en
hel Klædning med vandrette Planker, ved
Skraastivere mellem Pælene, ved at ramme de yderste
Pæle skraat. Dobbeltaag bestaar af to
simple Aag stillede tæt ved Siden af hinanden
og indbyrdes forbundne paa forsk. Maade. Jern-
og Jernbeton-Aag har lgn. Former som
Træ-Aag, idet de dannes af to ell. fl. Søjler, forbundne
ved en Gitter- ell. Ramme-Konstruktion (Portal-Aag).
Jern-Aag understøttes hyppigt
drejeligt forneden (Pendul-Aag), Jernbeton-Aag
støbes i Alm. i eet med Fundamenterne.
A. O-d.
Aag. Trækketøj for Okser, i den nyere Tid fl.
St. afløst af lgn. Seletøj, som bruges til Heste.
Efter Anbringelsesstedet skelnes mellem
Pandeaag, Nakkeaag og Hals- ell.
Mankeaag. Pandeaaget bestaar af et Stykke tykt
Træ, der er udpolstret; det anbringes midt paa
Panden og fastgøres (ved en Rem, et Reb ell. et
Par Læderstropper) til Hornene. I Sideenderne
findes Øskner til Befæstelse af Skaglerne.
Pandeaaget erstattes undertiden af en udpolstret
Panderem. Nakkeaaget er ligeledes af Træ;
det anbringes bag Hornene og fastgøres til disse
med Remme ell. Reb. Oftest er det dobbelt.
Trækket sker da gennem en med Byrden
forbunden Jernkæde, der befæstes til Midten af
Aagets Bagside. Det dobbelte Nakkeaag er billigt
og let at anbringe, men hvis ikke begge Dyrene
er lige kraftige, vil det ene let blive
overanstrengt, fordi de arbejdende Dyr er alt for
meget afhængige af hinanden under Bevægelsen.
Ofte befæstes Nakkeaaget ganske løst til
Hornene og anbringes saa langt bagtil, at det
hviler mod Manken. Denne Anbringelse er
heldigst; thi derved undgaas, at Dyrene kommer
til at trække med Hornene. Hals- ell.
Mankeaaget er ligeledes enten enkelt ell. dobbelt;
det enkelte, som gerne benyttes i
Danmark, bestaar af 2 Træstave, der forbindes
oventil og nedentil og hviler paa Sivpuder. Det
dobbelte Halsaag bestaar af 2 lange,
stærke Tværstænger, der er samlede til en i
3 Afsnit (1 midterste stort og 2 mindre paa
Siderne) inddelt Ramme ved 2 Par tyndere
Stokke; disses Længde svarer til Halsens Højde,
deres indbyrdes Afstand til Halsens Tykkelse.
De smaa Afsnit af Rammen anbringes om de
trækkende Dyrs Halse, og Trækket forplantes
fra Midten af den øverste af de lange
Tværstænger paa samme Maade som ved det
dobbelte Nakkeaag. De lange Stænger er enten
lige (Rammeafsnittene rektangulære) ell.
tilhuggede efter Formen af Halsen oventil og
nedentil. Pandeaaget bruges bl. a. i Tyskland
og nogle Steder i Frankrig, Nakkeaaget i
Sverige og Italien, det dobbelte Halsaag i
Donaufyrstendømmerne og fl. St.
H. G.
Aag. Om Bet. hos Romerne se Jugum.
Aagaard, Hovedgaard i Løve Herred SØ.
for Kallundborg, synes 1660—70 oprettet til
Hovedgaard af Rentemester Henrik Müller, gik
fra ham over til Svigersønnen Thomas Finke,
tilhørte senere Slægten Benzon.
Gehejmekonferensraad Greve C. E. Moltke købte den 1804.
Ved hans Død 1858 kom Godset tillige med
Nørager til hans Søn, medens Gaarden Aa.
solgtes for sig.
B. L.
Aagaard, Hovedgaard i V.-Hanherred N. for
Færgestedet Aggersund. Var til 1630 i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
