Return to Recent Changes
| Changes made to salmonsen/2/4/0594 - (history) | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Version | Size (words) | Common | Deleted | Inserted | Changed |
| 1.3 | 968 | 952 = 98% | 0 = 0% | 16 = 2% | |
| 1.4 | 976 | 952 = 98% | 0 = 0% | 24 = 2% | |
knytter der sig navnlig til hans for Fysiokratismens
Historie betydningsfulde Skrift: <i>Essai sur la
nature du commerce en général, traduit de
l'Anglais, Londres</i> (1755). Forf.'s Navn anføres
ikke, og om det overhovedet er en Overs., tør
være tvivlsomt. Derimod foreligger der en
forvansket Overs. (1759) med talrige Indskud i <i>The
analysis of trade, commerce, etc.....etc. . . . . by
Philip C.</i>, en London-Bankier og Slægtning af C.,
med hvem han undertiden er blevet forvekslet,
ligesom Tilfældet er med de to Skr; »Essai'en«
er imidlertid med sin skarpe, prægnante, strengt
deduktive AffatniugAffatning det eng. Skr. betydelig
overlegent. C. øvede en bestemmende Paavirkning
paa den fysiokratiske Skoles Grundlæggere og
var kendt og vurderet af Adam Smith. Senere
blev hans Skr. glemt, men det er i den nyeste
Tid atter trukket frem. Et indtil Originalens
Trykfejl minutiøst nøjagtigt Optryk af det er
udg. af Harvard University (1892). (<sp>Litt.</sp>: <sp>R.
Legrand</sp>, <i>R. C. Un mercantiliste précurseur
des physiocrates</i> [1900]).
<i>K. V. H.</i>
</chapter>
<chapter name="Cantire">name="Cantire (se Kintyre)">
<b>Cantire</b> [kän'ta^i [kän↱ta^i<sub>ə</sub>], se <sp>Kintyre</sp>.
</chapter>
<chapter name="canto">name="canto (se cantus)">
<b>canto,</b> se <sp>cantus</sp>.
</chapter>
<chapter name="Canton">
<b>Canton</b> ['känt [↱känt<sub>ə</sub>n], Navnet paa fl. Stæder i
U. S. A., af hvilke nævnes: 1) C. i
Massachusetts, ligger 23 km S. f. Boston. (1910) 4797
Indb., der driver Bomulds- og Uldfabrikation.
-
— 2) C. i Ohio, ligger 190 km NØ. f. Columbus.
(1910) 50217 Indb. C. har Industri og Kulminer.
-
— 3) C. i Illinois, ligger 38 km SV. f. Peoria
i en frugtbar og kulrig Egn. (1910) 10450 Indb.
-
— 4) C. i Mississippi, ligger 37 km NNØ. f.
Jackson ved Banen fra New OrléansOrleans til
Memphis. (1910) 3990 Indb.
<i>H. P. S.</i>
</chapter>
<chapter name="Canton, John">
<b>Canton</b> ['känt [↱känt<sub>ə</sub>n], <sp>John</sp>, eng. Fysiker
(1718-72),
(1718—72), var Medhjælper ved en Privatskole,
senere dens Bestyrer. C. var en af Tidens
frugtbareste Eksperimentatorer, især paa
Elektricitetens og Magnetismens Omraader. 1753
opdagede han, at Legemer kunde blive elektriske
ved Fordeling (Influens), og 6. Decbr s. A.
meddelte han <i>Royal Society</i> den vigtige Opdagelse,
at Luften i et Værelse kan gøres elektrisk ved
Meddeling og holde sin Ladning i nogen Tid.
Han var den første Englænder, der gentog
Franklin's Forsøg over Luftelektriciteten, og
han fandt, at Skyer kan være snart positivt,
snart negativt elektriske. Han fandt, at Glas
kan gøres saavel negativt som positivt elektrisk,
en Opdagelse, der fik Bet. for Udviklingen af
Elektricitetens Teori. Af hans Opfindelser kan
nævnes »C.'s Amalgam« (Tin og Kvægsølv) til
Elektrisermaskinens Gnidepuder og »C.'s
Fosfor« (Østersskaller glødede sammen med lidt
Svovl), der lyser i Mørket efter at have været
udsat for Sollyset. 1762 paaviste han, at Vand
kan sammentrykkes. Af hans Skr maa nævnes
<i>Electrical experiments with an attempt to
account for their several phenomena</i> (1753) og
<i>Attempt to account for the regular diurnal
variation of the horizontal magnetic needle</i> (1759).
C. var Medlem af Royal Society, der gav ham
Copley-Medaillen.
<i>K. S. K.</i>
</chapter>
<chapter name="Canton's Fosfor">
<b>Canton's Fosfor</b> ['känt [↱känt<sub>ə</sub>ns-], er Kalciumsulfid,
der er fremstillet ved Glødning af Østersskaller
blandet med Svovl. Det lyser i Mørke efter at
have været udsat for Sollys. Denne Egenskab
opdagedes 1768 af J. Canton.
<i>R. K.</i>
</chapter>
<chapter name="Cantor, Georg Ferdinand Ludvig Philip">
<b>Cantor,</b> <sp>Georg Ferdinand Ludvig
Philip</sp>, tysk Matematiker, f. i Petrograd
1845. Efter at have studeret først i Zürich,
senere i Berlin, ansattes han 1872 som ekstraord.
Prof. i Matematik ved Univ. i Halle; 1879 blev
han ord. Prof. smst. C., der maa regnes mellem
vor Tids mest fremragende Matematikere, er
Skaber af Læren om <sp>Mængder</sp>, hvis Bet. for
andre Afsnit af Matematikken klart har vist sig
i de senere Aar. Foruden »Grundlagen einer
allgemeinen Mannigfaltigkeitslehre« (1883) har
han skrevet en Del Afh. i Crelle's Journal,
»Mathem. Annalen«, <i>Acta mathem.</i>, hvis 2 Bd
indeholder en stor Del af hans Arbejder om
Mængdelære, og »Zeitschrift für Philosophie und
phil. Kritik«. Den overvejende Del af disse Afh.
drejer sig om Mængder; i et Par af dem er
Emnet Talteori og trigonometriske Rækker.
<i>Chr. C.</i>
</chapter>
<chapter name="Cantor, Moritz">
<b>Cantor,</b> <sp>Moritz</sp>, tysk Matematikhistoriker,
f. 1829 i Mannheim, blev 1853 Docent, 1863
ekstraord. Prof. og 1877 ord. Prof. ved Univ. i
Heidelberg. Efter at have publiceret nogle
fortræffelige Afh. om specielle matematisk-hist.
Emner paabegyndte C. 1882 Udgivelsen af sit
store Værk: »Vorlesungen über Geschichte der
Mathematik«, hvoraf nu foreligger 4 Bd,
omfattende Tiden indtil 1799; 4. Bd er fremgaaet af
C.'s Samarbejde med andre Matematikere.
Denne Fremstilling af Matematikkens Historie staar
højt ved sin Fuldstændighed og Paalidelighed,
1859-1901
1859—1901 var C. Medudgiver af »Zeitschrift
für Mathematik und Physik«.
<i>Chr. C.</i>
</chapter>
<chapter name="Cantu, Cesare">
<b>Cantu,</b> <sp>Cesare</sp>, ital. Historiker og Forf.,
f. 8. Decbr 1807, d. 11. Marts 1895, helligede sig
under sine Forældres Fattigdom til den
gejstlige Stand, men traadte, endnu førend han.han blev
viet til Præst,
ud af
Seminariet og
beklædte
Lærerstillinger i Sondrio,
Como og
Milano. For at
ernære sin
talrige Familie
udfoldede han
en stor litterær
Virksomhed
og skrev
litteraturhistoriske
Arbejder om
Manzoni,
Byron, Victor
Hugo o. a.; en
hist. Afh.
paadrog ham en
Retsundersøgelse fra den østerrigske BegeringsRegerings Side, og
han tilbragte et Aar i haardt Fængsel. I denne
Tid skrev han <i>Margherita Pusterla</i> (1838), der
efter <i>Promessi sposi</i> er Italienernes populæreste
Roman, og han fattede nu ogsaa Planen til sit
Hovedværk, den bredt anlagte <i>Storia
universale</i>, hvis Offentliggørelse begyndte 1836, og
som fuldendt talte 35 Bd. Dette i mange
<img>C. Cantu.</img>