Return to Recent Changes
| Changes made to salmonsen/2/4/0322 - (history) | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Version | Size (words) | Common | Deleted | Inserted | Changed |
| 1.3 | 1101 | 1078 = 98% | 0 = 0% | 23 = 2% | |
| 1.4 | 1106 | 1078 = 97% | 0 = 0% | 28 = 3% | |
allerede en betydelig Sikkerhed og en fri, til
Dels dristig Stemmeføring. Værker (vokal
Kirkemusik) af B. befinder sig paa Bibliotekerne i
Bryssel, Dijon, Firenze og Vatikanet, enkelte
er udgivne i vor Tid (hos Kiesewetter,
Ambros o. a.).
<i>A. H.</i>
</chapter>
<chapter name="Busolt, Georg">
<b>Busolt,</b> <sp>Georg</sp>, tysk Historiker, f. 1850;
hans vigtigste Skr er: »Der zweite athenische
Bund« (1875), »Die Lakedämonier und ihre
Bundesgenossen« (smst. 1878), »Forschungen
zur griech. Geschichte« (1880), »Griech.
Geschichte« (3 Bd, 1885-97;1885—97; 2. Opl. 1893-95)1893—95) og
»Die griech. Staats- und Rechtsaltertumer«Rechtsaltertümer« (2.
Opl., 1892).
<i>K. H.</i>
</chapter>
<chapter name="Busoni, Ferruccio Benvenuto">
<b>Busoni,</b> <sp>Ferruccio Benvenuto</sp>, ital.
Klaverspiller og Komponist, f. 1. Apr. 1866 i
Empoli ved Firenze (Moderen var tysk), blev
allerede 1882 Medlem af det filharmoniske
Akademi i Bologna, overtog 1888 en Lærerplads ved
Konservatoriet i Helsingfors, hvor han giftede
sig, blev 1890 Prof. ved Konservatoriet i Moskva,
gik 1891 til Boston og nedsatte sig endelig
1894 i Berlin, hvor han har udfoldet en meget
omfattende Virksomhed som Pianist og Lærer.
Fra B.'s Haand foreligger en Række
Kompositioner, bl. a. 2 Strygekvartetter, en symfonisk
Digtning, en Violinkoncert, Klaverstykker og
Sange.
<i>S. L.</i>
</chapter>
<chapter name="Bussa">
<b>Bussa,</b> By i Sudan ved Nedre-Niger, ligger
i den britiske Koloni Nord-Nigeria og har et
Fort med britisk Besætning. I Nærheden af B.
blev Mungo Park dræbt af de Indfødte 1806.
<i>C. A.</i>
</chapter>
<chapter name="Bussaco">
<b>Bussaco</b> [bu'sak [bu↱sak<sub>u</sub>], et tidligere
Karmeliterkloster i Portugal, Prov. Beira, ligger 25 km
N. f. Coimbra i prægtige Omgivelser paa
Nordsiden af det 557 m høje B.-Bjerg. B., der
grundlagdes 1268, bruges nu til Forstskole. Ved B.
sejrede Englænderne og Portugiserne under
Ledelse af Wellington 27. Septbr 1810 over
Franskmændene under Massena.
<i>H. P. S.</i>
</chapter>
<chapter name="">name="Bussang">
<b>Bussang</b> [by'sa], [by↱sã], By i Frankrig, Dept Vosges,
ligger 10 km Ø. f. Thillot 624 m o. H. ved
Mosels Udspring. B. er en malerisk beliggende
lille By med c. 1200 Indb., mest kendt for sit
jernholdige Vand, der anvendes mod forsk.
Mavesygdomme, og hvoraf aarlig forsendes mere
end l1 Mill. Flasker.
<i>G. Ht.</i>
</chapter>
<chapter name="Busse, Karl">
<b>Busse,</b> <sp>Karl</sp>, tysk Forf., f. i Posen 12. Novbr
1872, besøgte Univ. i Berlin og Rostock og
levede 1892-19011892—1901 i Berlin, hvor han redigerede
»Deutsches Wochenblatt«. Han har udg,udg.
Digtsamlingerne »Gedichte«, »Neue Gedichte« og
»Heilige Not« (1911), et Bd Skitser »Federspiel«,
Novellesamlingen »Im polnischen Wind«,
Romanen »Die Referendarin« samt »Geschichte der
deutschen Dichtung im 19. Jahrh.« og
»Geschichte der Weltlitteratur«. Endvidere en
Karakteristik af Annette von Droste. Han er nu
bosat i Zehlendorf.
<i>C. B-s.</i>
</chapter>
<chapter name="">name="Bussemanden">
<b>Bussemanden</b> var efter en bl. de germanske
Folk alm. udbredt og ældgammel Forestilling
opr. en Husaand, der i Modsætning til »Nissen«
tænktes som frygtelig og skrækindjagende, men
bruges nu overalt kun som Skræmsel for Børn.
Ordet er hos os sikkert laant fra nedertysk
<i>bus(s)emann</i>, men i øvrigt er dets Oprindelse
omtvistet og usikker, idet de mange Sideformer,
som findes i Tysk (bûsemann, Butzenmann,
Butzelmann, Popelmann, Böggelmann o. s. v.),
tyder paa, at man (i forsk. Egne?) har knyttet
det til fl. indbyrdes ubeslægtede Ord: nedertysk
<i>bûsen</i> - = nord. <i>buse</i> [frem]; tysk <i>butzen</i>, støde,
<i>Butze</i>, Fugleskræmsel; endogsaa Personnavnet
<i>Burckhard</i> har maattet holde for. (<sp>Litt.</sp>:
<sp>Laistner</sp>, »Über den Butzenmann« [i
»Zeitschrift f. deutsches Altertum«, XXXII, S.
145-95]).
145—95]).
<i>V. D.</i>
</chapter>
<chapter name="Busseronne">name="Busseronne eller Basseronne">
<b>Busseronne</b> eller <sp>Basseronne</sp>, plattysk
<i>Buseruntje</i>. Paa sit Hjemsted forklares den som
en sid og vid Overklædning for Søfolk og i det
hele ogsaa for Mænds Overkjoler af denne Form.
B. blev 1792 fra Holland indført i tysk Mode
og hed <i>Schanzlooper</i> (<i>Schanz</i> = <i>chance</i>, at løbe
paa Lykke og Fromme). Den syedes af blaat
ell. brunt groft uldent Tøj og kom senere til at
hedde <i>Levant</i> ell. <i>Matin</i>, fordi den opr. kun
bares ved Morgenpromenader, altsaa ligesom
<i>Frak</i>. Paa Mors er det en Bomuldstrøje, som
Søfolk tager uden paa Uldskjorten,Uldskjorten. I Thy: en
Mandstrøje med hvide krusede Ærmer ell. en
Bluse til at tage over Klæderne. Paa Fanø: en
Mandsundertrøje af uldent ell. Sirts, som naar
til Bæltestedet. Paa Lolland: en Barnetrøje, der
naar under Skrævet. I Kbhvn: et stort
Barneforklæde med Ærmer. I Finland og paa Øland:
en Langtrøje. I Vesterbotn: en Bluse af Bomuld
ell. Lærred, som Arbejdsfolk bærer i
Sommertiden.
<i>Bernh. O.</i>
</chapter>
<chapter name="Buss of Bridgewater">
<b>Buss of Bridgewater</b> ['bas- [↱băs-<sub>ə</sub>v-'brid3wå.tə],v-↱bridзwå.tə],
saaledes kaldtes Skibet »Emmanuel«, der var et af
Martin Frobisher's Skibe paa hans 3. Rejse og
hørte hjemme i Bridgewater. En »Buss« er et
lille, stærkt bygget to- ell. tremastet Skib paa
50-70
50—70 t, som tidligere blev meget benyttet af
eng. og holl. Fiskere paa Sildefangst. -— Paa
Hjemvejen fra Frobisher Stræde 1578 gjorde
dette Skib Fordring paa at have opdaget en
stor Ø, der blev bekendt som Busse Island og
senere <sp>Buss' sunkne Land</sp> (s. d.). (<sp>Litt.</sp>:
<i>The Hakluyt Society</i>, Bd XGVIXCVI [London 1897]).
<i>G. F. H.</i>
</chapter>
<chapter name="Bussole">
<b>Bussole</b> skal være dannet af arab. <i>muassala</i>,
en Pil, og bruges især om Kompasser o. l.
Instrumenter (Tangensbussolen, Sinusbussolen), i
hvilke der findes en Magnetnaal, som kan dreje
sig i en vandret Plan. Skrives ogsaa
<sp>Boussole</sp>.
<i>K. S. K.</i>
</chapter>
<chapter name="Busson, Charles">
<b>Busson</b> [by'så], [by↱sǡ], <sp>Charles</sp>, fr.
Landskabsmaler, f. 1822 i Montoire, d. 1908 i Paris, Elev
af Rémond og Français. Han har malet meget
smukke, friske og sanddru Landskabsbilleder
med enkle Motiver og fin Lysvirkning, udførte
med elegant Foredrag. Bekendte Arbejder:
»Vadested ved Montoire«, »Jagt i Mosen« (1865),
»Jagtbetjentene vender hjem« (1867) og »Slottet
Lavardin's Grave« (1874), der tilhører den fr.
Stat.
<i>A. Hk.</i>
</chapter>
<chapter name="Bussone">name="Bussone (se Carmagnola)">
<b>Bussone,</b> se <sp>Carmagnola</sp>.
</chapter>
<chapter name="Buss' sunkne Land">
<b>Buss' sunkne Land</b> ['bas-], [↱băs-], en Banke, der
var aflagt paa en Del ældre Søkort SØ. f. Grønland
paa 57½°57 1/2° n. Br. Endnu i forrige Aarh. fortalte
gl. Søfarende om Banken, at Havet der omkr.
altid brød stærkt i haardt Vejr. Anledningen til
Bankens Fremkomst i Kortene var, at et af
Martin Frobisher's Skibe paa hans 3. Rejse,
»Emmanuel«, ogsaa kaldet »Buss of