Return to Recent Changes
| Changes made to dbl/17/0018 - (history) | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Version | Size (words) | Common | Deleted | Inserted | Changed |
| 1.3 | 394 | 394 = 100% | 0 = 0% | 0 = 0% | |
| 1.4 | 404 | 394 = 98% | 10 = 2% | 0 = 0% | |
derpaa Kateket og Førstelærer i Ringkjøbing til 1856 blev han
Sognepræst for Jelling og Hover samt Forstander og Førstelærer
ved Jelling Seminarium indtil sin Død, 24. Sept. 1872. Paavirket
af de opvakte, der samledes om Agerbek, og senere af Grundtvig,
hvis Opfattelse af Kristendom og Menneskelighed han tilegnede sig
med Inderlighed, var han en udmærket Præst, hvis Forkyndelse
satte varige Spor. Ved betydelige Læregaver, især for livlig
Fremstilling, et rigt Humor og en aandfuld Livsanskuelse blev han en
ypperlig Lærer, ligesom hans frejdige, virkelystne Natur, hans
Fri-sindethed over for Medlærere og Evne til at vinde Elevernes
Fortrolighed gjorde ham til en fortrinlig og afholdt Forstander, som
gav Jelling Seminarium et Særpræg ved levende Interesse i kirkelig
og folkelig Retning og gjennem de der fra udgaaede Lærere
kjendelig paavirkede vor Folkeskole. Ægtede 1. (27. Juli 1848) Regise
Sophie Christine Milo (f. 1817 d. 1861) og 2. (21. Juli 1863) Marie
Petrine Vilhelmine Milo (f. 1822 d. 1869), begge Døtre af
Boghandler Johan M. i Odense (XI, 339).
Erslew, Forf. Lex.
Wiberg, Alm. Præstehist. II, 14; Till. S. 77.
Skolens Aarbog f. 1891.
Skoletid. 1872, Nr. 2.
C. Milo, Mindeblade ov. H. J. M. S. (1872).
<i>Joakim Larsen.</i>
</chapter><chapter name="Svendsen, Johan Severin, f. 1840, Komponist og Kapelmester">
<b>Svendsen, Johan Severin,</b> f. 1840, Komponist og Kapelmester.
Han er født 30. Sept. 1840 i Christiania, hvor Faderen, Guldbrand S.
(f. 1817 d. 1900), var Regimentsmusiker; Moderen hed Marie Pernille
Jonasdatter f. Elg. Faderen, der var en musikalsk begavet Mand, og
hvis medfødte kritiske Sans Sønnen mener at have haft god Støtte af
under sin senere Kompositionsvirksomhed, opdrog Drengen til
militær Spillemand: lærte ham Klarinet-, Fløjte- og Violinspil.
Hovedinstrumentet skulde dog Violinen være; den skulde bringe Ære og
Fortjeneste, mente Faderen. Fra 1855 tjente J. S. i flere Aar sit
Brød som Militærmusiker og Orkesterspiller; da vaagnede
Rejselysten hos ham, og 1861 drog han ud som koncerterende Violinist
i Sverige og Nordtyskland. Men nogen Tid efter nødte en
Haandlidelse ham til foreløbig at lægge Violinen til Side, og et
kongeligt Stipendium, han imidlertid havde faaet til sin videre
Uddannelse som Violinist, blev saa anvendt paa et Studieophold i Leipzig,
hvor han gjennemgik Musikkonservatoriet fra Dec. 1863 til Foraaret
1867 under Lærere som Hauptmann, David, Reinecke og Richter.
Hans Kompositionsevner, der allerede havde vist sig i
Drengealderen, udviklede sig nu i deres fulde Glans og vakte berettiget
Opsigt; thi nogle af hans betydeligste Værker, som