- (Natt. Furumo. En skogbrand har hærget. Forkullede træstammer
milevidt indover. Hvide tåger hist og her over skogbunden.)
(Peer Gynt løber over moen.)
- PEER GYNT
- Aske, skodde, støv for vinden,-
her er nok at bygge af!
Stank og råddenskab for inden;
alt ihob en kalket grav.
Digt og drøm og dødfødt viden
lægger fod om pyramiden;
over den skal værket højne
svig med trappetrinn af løgne.
Flugt for alvor, sky for anger,
som et skilt på toppen pranger,
fylder domsbasunen med sit:
Petrus Gyntus Cæsar fecit!
(Lytter)
Hvad for gråd af barnerøster?
Gråd, men halvt på vej til sang. -
Og for foden triller nøster -!
(Sparker)
Væk! I gør mig stien trang!
- NØSTERNE
- (på jorden)
Vi er tanker;
du skulde tænkt os;-
pusselanker
du skulde skænkt os!
- PEER GYNT
- (går udenom)
Livet har jeg skænkt til en;-
det blev fusk og skæve ben!!
- NØSTERNE
- Tilvejrs vi skulde
som skakende røster,-
og her må vi rulle
som grågarns-nøster.
- PEER GYNT
- (Snubler)
Nøste! Dit fordømte drog!
Spænder du for faer din korg??
(Flygter)
- VISNE BLADE
- (flyver for viden)
Vi er et løsen;
du skulde stillet os!!
Se, hvor døsen
har ynkeligt pillet os.
Ormen har ædet os
i alle bugter;
vi fik aldri spredt os
som krans om frugter.
- PEER GYNT
- Fåfængt var dog ej jer fødsel,-
læg jer stilt og tjen til gødsel.
- SUSING I LUFTEN
- Vi er sange;
du skulde dunget os!-
Tusende gange
har du knuget og tvunget os.
I din hjertegrube
har vi ligget og ventet;-
vi blev aldri hentet.
Gift i din strube!
- PEER GYNT
- Gift i dig, dit dumme stev!
Fik jeg tid til vers og væv?
(skyder snarvej)
- DUGGDRÅBER
- (drysser fra grenene)
Vi er tårer
der ej blev fældte.
Isbrod, som sårer,
kunde vi smelte.
Nu sidder brodden
i bringen lodden;-
såret er lukket;
vor magt er slukket.
- PEER GYNT
- Tak;-jeg græd i Rondesvalen,-
fik dog lige fuldt på halen!
- BRÆKKENDE STRÅ
- Vi er værker;
du skulde øvet os!
Tvivl, som kværker,
har krøblet og kløvet os.
På yderste dagen
vi kommer i flok
og melder sagen,-
så får du nok!
- PEER GYNT
- Kæltringstreger! Tør I skrive
mig tilbogs det negative??
(haster afsted)
- ÅSES STEMME
- (langt borte)
Tvi, for en skydsgut!
Hu, du har væltet mig!
Sne faldt her nys, gut;-
stygt har den æltet mig.-
Galt har du kørt mig.
Peer, hvor er slottet?
Fanden har forført dig
med kæppen i kottet!
- PEER GYNT
- Bedst, en stakkar vær sig skynder.
Skal en bære fandens synder,
må en snart i bakken segne;-
de er tunge nok, ens egne.
(løber)
