Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Georg Frederik Krüger Ursin - Christian Ramus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haandværker« (1828, 7. Opl. 1860), og sammen med
Arkitekten Hetsch »Begyndelsesgrundene af den
geometriske Tegnelære« (1828, 4. Udg. 1865). Desuden
udgav han Logarithmetabeller med 6 og med 4 Decimaler.
Efter v. Schmidtens Død blev Lærerpladsen i Mathematik
ved Universitetet efter Konkurrence mellem Ramus,
Jürgensen og Fallesen 1834 besat med den første af
disse, CHRISTIAN RAMUS (f. 1806, d. 1856). Denne
udmærkede Mathematiker udgav Lærebøger, der paa
Grund af deres uhyre Stof snarere maa kaldes
Haandbøger, 1837 i Trigonometri og fra 1840 til
1852 i Algebra og Funktionslære, Differential-
og Integralregning, analytisk Geometri og analytisk
Mekanik, ved hvilke Værker han forsynede de Studerende
med danske Hjælpemidler til Studiet af den højere
Mathematik. En stor Mængde Afhandlinger af ham findes
desuden i Vid. Selsk. Skrifter og i udenlandske
Tidsskrifter. Til denne Periode høre L. Fallesen,
der foruden sin Doktor-Disputats: »De natura et
proprietatibus quibusdam caloris«, 1833, i 1834
fremkom med sin gode Lærebog: »Begyndelsesgrundene
i den rene Mathematik; Chr. Jürgensen (f. 1805,
d. 1860), der 1834-40 fremkom med Lærebøger i
analytisk Plangeometri, plan- og sfærisk Trigonometri,
Arithmetik og Algebra, analytisk Stereometri og
Differential- og Integralregning (hans analytiske
Mekanik, 1861, udkom først efter hans Død), 1832
med en Doktor-Disputats: »De certo quodam serierum
summabilium genere«, siden 1832 med mange Bidrag
til Vid. Selsk. Skrifter; efter Ramus’ Død var han
i nogle Aar Prof. ved Universitetet; C.E. Mundt,
hvis Lærebøger i Regning og elementair Plangeometri
(1838) ere udkomne i en Mængde Oplag, ligesom han
ogsaa 1842 disputerede »De accuratione qua possit
quantitas per tabulas determinari«; L. Oppermann,
hvis Geometri (1845) betegnede et betydeligt
Fremskridt i den geometriske Undervisning, og som
senere leverede betydelige Bidrag til Assurance-
og Sandsynlighedsregningen. Til denne Periode
hører endvidere C.E. Bjering, hvis indleverede
Disputats »Historia problematis cubi duplicandi«,
1844, fremkaldte »Det Bjeringske Plagiat, populairt
fremstillet«, af A. Steen og Filologen R. Møller;
Franskmanden Poinsot’s Lærebog i Statistik udkom
1853 i dansk Oversættelse ved P.C. Berg, der ogsaa er
Forfatter til flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
