Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den pathologisk-anatomiske Skole: Kayser, Fenger, Hornemann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Professor C.E. LEVY (1808-65), ligesom senere hans
Disciple (N.E. Ravn og Fl.) med værdifulde Bidrag.
En naturlig og vigtig Konsekvens af den franske
Skoles udtalte lokal-anatomiske Grundstandpunkt
var den raskere Udvikling af Specialiteter, hvilken
ogsaa finder Udtryk i den danske lægevidenskabelige
Litteratur fra Aarhundredets Midte. Her møde vi
først Ophtalmologien, tidligst repræsenteret af N. G.
Melchior (1811-72) og G. C. H. Lehmann (1815-90), og
dernæst Syphilidologien med den dertil knyttede
Hudpathologi, hvis første Repræsentant var M. Hassing
(1813-63, Overlæge ved Almindeligt Hospital), der
ogsaa indlagde sig litterair Fortjeneste ved efter
Ophøret af Hospitalsmeddelelser sammen med A. Buntzen at
grunde et nyt vigtigt Hospitalsorgan: »Hospitalstidende«
(1858). Ogsaa Orthopædien i sin nøje Forbindelse paa den
ene Side med Kirurgien, paa den anden med Hygieinen
(Gymnastiken), dyrkedes tidlig hos os af J. C. A. Bock
(1813-74) og fornemlig af A. G. Drachmann (1810-92),
hvem talrige vigtige Arbejder paa dette Omraade skyldes.
Her gjør ogsaa tydsk Indvirkning sig gjældende, og i det
Hele er det først efter Specialismens Overførelse til
Tydskland og videre frugtbare Udvikling der (ligesom
tildels ogsaa i England), at den vinder en fremragende
Betydning i vor Lægevidenskab.
Noget hurtigere end til os var den store franske
Bevægelse naaet til Tydskland, hvor den i Løbet af
kort Tid ved mange yngre Videnskabsmænds forenede
Anstrengelser undergik betydelige Forandringer og
gjorde banebrydende videre Fremskridt. Først var
Wien det Brændpunkt, hvorfra Straalerne væsenlig
udgik ogsaa til os, og Indflydelsen deraf mærkes
ligefra Bangs »Kraselære« til Forfatterne i
Fengers Hospitalsmeddelelser og til de nyere
specialistiske Arbejder. Men derefter greb, henad
Aarhundredets Midte, Bevægelsen hele Tydskland. Ved
en bestandig nøjere Tilknytning til de fundamentale
Naturvidenskaber, navnlig til Kemi og Fysik, ved
en videre udviklet experimental Forskning og ved
en hidtil ukjendt Brug af Mikroskopet fuldbyrdedes
i Løbet af forholdsvis kort Tid en gjennemgribende
Omvæltning i Sygdomslæren ligesom i Læren om Livet
i det Hele. Mellem de unge tydske Forskere fremstod
en Mand, Rud. Virchow, der havde Overlegenhed nok
til at beherske hele Stofmassen og systematisk at
sammenarbejde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
