Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lægevidenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frenologi og i særskilte Afhandlinger ivrigt virkede for,
antog, nærmest under Paavirkning af Schellingianismen,
et noget mystisk Præg, men afgav iøvrigt i og for sig
frugtbare fysiologisk-psykologiske Udgangspunkter for
Forskningen. I ubetinget fremmende Retning virkede
Naturfilosofien baade i Tydskland og her ved den store
Vægt, den lagde paa Udviklingshistorien, til hvis
Bearbejdelse og Forstaaelse talrige Forskere ogsaa
hertillands viede sig i biologiske og navnlig
komparativ-anatomiske Undersøgelser. I første Række
maa her nævnes den ogsaa som Kirurg udmærkede
Militairlæge (tilsidst Livlæge) LUDVIG LEVIN JACOBSON
(1783-1843), en nær Discipel af Cuvier; ved sine
forskjellige Undersøgelser og Opdagelser vandt han
et anseet europæisk Navn. Hans betydningsfulde
litteraire Arbejder om det Jacobson’ske Organ,
den Jacobson’ske Nerve o. s. v. publiceredes
baade i Acta soc. med. Hafn. og i de fremragende
franske og tydske Tidsskrifter. Endvidere DANIEL
FREDERIK ESCHRICHT (1798-1863), den berømte tydske
fysiologiske Anatom Joh. Müllers Ven og Medarbejder,
mangeaarig Professor i Fysiologi, hvilken Videnskab
for nogle Decennier siden stod i nøje Forbindelse
med og Afhængighed af den komparative Anatomi og
saaledes af Zoologien. Ligesom Jacobson vandt han
sin Berømmelse hovedsagelig ved Arbejder paa dette
Omraade, men han var tillige allerede paavirket af
den nye empiriske franske Skole, og om hans
Discipelforhold til den store Experimentalfysiolog
Magendie i Paris foreligger et fremtrædende litterairt
Vidnesbyrd i hans Disputats om Ansigtsnervernes
Funktioner. Han udfoldede en omfattende litterair
Virksomhed baade i rent videnskabelig Retning,
hvorom Videnskabernes Selskabs Skrifter vidne,
som de Studerendes Lærer (»Haandbog i Fysiologien«,
1834-36), og i populaire Skrifter (»Foredrag over
udvalgte Emner af Læren om Livet« o. A.), hvori han
mesterligt og fængslende forstod at meddele Almenheden
sin ideale Opfattelse af alle den levende Organismes
vidunderlige Fænomener. Andre vigtige Forfattere af
den komparativ-anatomiske Retning ere: HENRIK
CARL BANG BENDZ (1806-82), mangeaarig Lektor ved
Veterinairskolen og fortjent ikke alene ved sine
fremragende biologiske Arbejder, for Størstedelen
trykte i Videnskabernes Selskabs Skrifter, men ogsaa
ved sine udmærkede anatomiske Haandbøger, og ADOLPH
HANNOVER (1814-94), der i saamange Retninger har
beriget den medicinske Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
