- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
1098

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Jakob Paul Moldenhawer - Carl Gottlob Rafn - Heinrich Christian Friedrich Schumacher

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ædruelige Forskning at klare adskillige vigtige
Punkter. Han viste, at Celler og Kar kunde isoleres,
at Væggene imellem dem altsaa maatte være dobbelte,
og han skaffede det Grundlag tilveje, paa hvilket
senere den rette Tydning af Stammens Tykkelsevæxt
fremstod; en stor Del af hans Studier ere udførte
paa Majsplanten, og hans Tegninger vare Datidens
bedste. Moldenhawers Betydning ligger deri, at han er
den Første, som i Planteanatomien har gjennemført
en strengt videnskabelig Methode; han har vel ikke
ligefrem brudt nye Baner, men hans kritiske Blik
saavel overfor de af ham undersøgte Gjenstande
som overfor Forgængernes (ikke meget bindstærke)
Litteratur er et væsenligt videnskabeligt Fremskridt;
hans ædruelige Methode er senere især gjenoptaget af
Tydsklands store Anatom H. v. Mohl.

Tre Aar efter Moldenhawer fødtes i Viborg CARL GOTTLOB
RAFN, der imidlertid allerede nitten Aar før Moldenhawer
døde i Kjøbenhavn, hvor han havde opnaaet forskjellige
administrative Stillinger. Rafn fortjener ganske særlig at
mindes, da han er den første danske plantefysiologiske
Forfatter. Hans Hovedværk er: »Udkast til en Plantephysiologi,
grundet paa de nyere Begreber i Physik og Chemie. Kbhvn.
1796«. Denne Bog er egenlig anden Udgave af Indledningen til
Rafns i 1796 udkomne Prisskrift: »Danmarks og Holstens Flora,
systematisk, fysisk og oekonomisk bearbeydet«. Denne Fysiologi
blev senere udgivet paa Tydsk og Svensk; men i mange Aar har
man, synes det, ganske glemt dens Tilværelse og Lære, indtil
den senere (af R. Pedersen i 1883) atter er bragt i Erindring.
Vi kunne her ikke give nogen Fremstilling af Rafns Lære om
Planternes Ernæring, men skulle blot bemærke, at han
ingenlunde simpelthen følger en eller anden af Udlandets
Fysiologer opstillet Theori; Rafn forstaaer med sin kritiske
Sands at vælge, og meget af det, han fremstiller, er hans
originale Tanker; han har f. Ex. ganske rigtig opfattet
Kulsyrens Betydning. Der foreligger mange Arbejder fra Rafns
Haand; han var 1794-1807 Redakteur af en Række Tidsskrifter,
hvori adskillige fysiologiske Arbejder af Datidens fremmede
Lærde omtales og refereres.

HEINRICH CHRISTIAN FRIEDRICH SCHUMACHER fødtes 1757 i Glückstadt.
Efter at have været Kompagnikirurg ved det Møenske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/1138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free