Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Erik Vesti Boas - Rudolf Sophus Bergh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afhandlinger dannes af B.s Undersøgelser over
Vingesneglene, hvor Hovedarbejdet er »Spolia
Atlantica. Bidrag til Pteropodernes Morfologi
og Systematik samt til Kundskaben om deres
geografiske Udbredelse«. Med 8 Tavler. Resumé
en français, 1886. Det er B.s største Arbejde,
og det hviler paa vort Zoolog. Mus. meget fyldige
Samlinger af disse i saa lang Tid forsømte Dyr,
med rige Bidrag til denne Dyregruppes Naturhistorie
og med Indrangering af Vingesneglene under de
typiske Snegle. En fjerde Gruppe af Arbejder,
nærmest foranledigede af B.s Ansættelse som Docent
for Forstmændene ved Landbohøjskolen, angaaer
Insektverdenen, og ville vi her nævne hans
»Dansk Forstzoologi«, 1896-98, og »Organe copulateur
et accouplement du Hanneton«, 1892, behandlende
Oldenborrens Parring og Parringsorganet.
RUDOLF SOPHUS BERGH (f. 1859) kastede sig, saasnart
han blev Student (1876), med stor Iver over Studiet
af encellede Skabninger, og efterat have taget
Magisterkonferentsen (1892) vendte han sig mod Studiet
af Udviklingen og Væxten af Vævene og Organerne hos
Dyrene, særligt de laverestaaende. Disse Studier vare,
dengang B. begyndte paa dem, aldeles upaaagtede, for
ikke at sige ukjendte af Zoologerne eller de styrende
Zoologer herhjemme, og B. har derfor erhvervet sig stor
Fortjeneste af vor Zoologi ved at indføre denne Side af
Studiet hos os, med det hertil nødvendige Kjendskab til
Cellen og dennes Formeringsmaader, til Cellernes
Sammenslutten til Væv, til Hærdning, Farvning og Skjæren
paa Mikrotom af Cellerne og Vævene, til Æggets og Sædens
Udvikling som specielle Sider heraf, til den
ontogenetiske, finere Udvikling overhovedet af Individet,
altsaa Embryologien i videre Forstand. Den med Darwin
vakte eller gjenvakte Fylogenese (Darwinisme, Lamarckisme,
Neo-Lamarckisme etc.) har derimod ligget fjernere for ham.
B. begyndte vel nærmest som Elev af Prof. botan. Eugen
Warming herhjemme, men efter faa Aars Forløb drog han til
Tydskland, hvor han 1883-84 studerede i Würzburg under
Carl Semper. 1890 blev B. ansat ved Universitetet som
midlertidig Docent i Histologi og Embryologi og har i de
seneste Aar faaet sig indrettet et lille selvstændigt
Laboratorium, hvor han virker som en særdeles agtet Lærer
for mange unge Studerende.
Som Frugten af sin Lærervirksomhed har han udgivet de to Bøger:
»Forelæsninger over almindelig Embryologi«, 1887 (udkom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
