Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johannes Japetus Smith Steenstrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mindre Held havde St. med det efterfølgende Skrift
»Undersøgelser over Hermaphroditismens Tilværelse
i Naturen«. Der er vel ingen Tvivl om, at St. her
gik ud fra den sande, men i sine Konsekvenser saa
farlige Lære om »Enheden i Naturen«, og at derfor
den Kjønsmodsætning, som saa tydeligt og gjennemført
findes blandt de højere Dyr, ogsaa maatte gjenfindes
hos alle lavere Dyr, For Nutidens Zoologi og
Naturvidenskab har derimod Hermaphroditismen intet
Naturstridigt i sig, da Kjønsdelingen nærmest maa
betragtes som en »Arbejdsdeling«, der ogsaa i dette
Punkt er bleven nødvendigere og heldigere,
efterhaanden som Dyreskikkelsen har udviklet sig i
Fylde og Rigdom. Iøvrigt erkjendte St. selv, at
Læren om Hermaphroditismen kun kunde tilbagevises ved
exakte Undersøgelser, og da han saae, at adskillige
af de Tilfælde, hvor Hermaphroditismen var erklæret,
beroede paa utilstrækkelig, unøjagtig Undersøgelse,
laa det nær, at det vel ogsaa maatte være Tilfældet
med alle øvrige Dyr. Dog St. formaaede ikke at trænge
igjennem med sin Anskuelse eller sine Tydninger af de
paagjældende Organer hos de for Hermaphroditer ansete
Dyr, uagtet han ved sine Undersøgelser fik fjernet en
Mængde uægte Hermaphroditer.
I Efteraaret 1845 døde Prof. Zoologiæ J. Chr. H.
Reinhardt, og i Foraaret 1846 tiltraadte St.
Professoratet som hans Efterfølger, uden Konkurrence
eller konkurrerende Ansøger, men til Held for
Zoologiens Studium ved Universitetet. Det var ikke
synderlig heldige Forhold, St. her gik ind til, og
megen Tid gik hen med Ordningen af Forholdene ved
det kgl. zoologiske Museum og dettes Forening med
Universitetets, som snart blev Dagens brændende
Spørgsmaal. Selve Museumssagen ligger dog
Litteraturhistorien for fjernt, til at vi her kunne
videre indlade os paa den, og vi kunne nøjes med at
fremhæve, at Resultatet af Ordningen blev, at der
ved det samlede Universitets-Museum skabtes tre
selvstændige Afdelinger, af hvilke den ene dog
altid skulde bestyres af Prof. Zoologiæ; af disse
Afdelinger overtog St. den anden Afdeling tilligemed
en saakaldet »Studiesamling« til Brug ved sine
Forelæsninger og Studier. St. var en ivrig Museumsmand,
som dertil havde det rette Greb paa at interessere Folk
for Samlingerne, og denne Evne til at virke paa
Publikum gav sig ogsaa rigeligt Udslag ved den Iver og
Lyst, han vidste at opvække ikke blot hos sine
Tilhørere, men ogsaa hos Fremmede. Særligt kan her
omtales vore Søkaptainer, af hvilke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
