Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - D. Simonsen - Skat Rørdam - Fr. Münter - Valdemar Schmidt - Zoologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overrabiner D. SIMONSEN har behandlet den interessante
palmyrenske Samling i Ny Carlsbergs Glypothek
(»Skulpturer og Indskrifter fra Palmyra i Ny Carlsberg
Glypothek« 1889; ogsaa udkommet paa Fransk).
Blandt de faa danske Lærde, der have dyrket det syriske
Sprog, maa, foruden Frees Hornemann, fremhæves Biskop
SKAT RØRDAM, der i Aaret 1861 udgav: »Libri Judicum et
Ruth secundum uersionem syriaco-hexaplarem«.
Studiet af de assyriske Kileindskrifter fandt strax i
Begyndelsen her i Danmark en højtbegavet Forsker, FR.
MÜNTER (»Versuch über die keilformigen Inschriften zu
Persepolis«, 1802), der var en af Banebryderne paa
dette Omraade. Senere er dette Studium her hjemme
væsenlig
kun blevet dyrket af Professor Dr. VALDEMAR SCHMIDT,
der om disse Emner har udgivet to større Værker:
»Syriens Oldtid, belyst ved ikke-bibelske Kilder«
I-II (1872) og »Assyriens og Ægyptens gamle Historie«
I-II (1872-77).
ZOOLOGI.
Af Dr. phil. Fr. Meinert.
Zoologien hører til de Grene af Videnskaben, som have
havt Vanskelighed ved at skaffe sig en selvstændig
Stilling ved Universiteterne og opnaa en fast Lærepost
ved disse. I lange Tider var den kun en tjenende Søster
for Lægekunsten og maatte søge sin Berettigelse ved den
Oplysning, som fra den kunde vindes for den menneskelige
Anatomi og det menneskelige Legemes Fysiologi. Saaledes
var det ogsaa herhjemme i det 17. Aarhundrede i
Bartholinernes Tid, og med den Bartholinske Slægts Uddøen
døde ogsaa Anatomi og Fysiologi ud og dermed Zoologien
ved vort Universitet. Da Naturvidenskaberne atter i
sidste Halvdel af det 18. Aarhundrede blomstrede op i
Kjøbenhavn, var det mere de økonomiske Hensyn, som gjorde
sig gjældende, men med nogen Fordring som Led i den
videnskabelige Udvikling, som en vigtig Faktor i det af
Universitetet repræsenterede Aandsliv, fremtraadte den
endnu ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
