- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
1046

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Semitisk Sprogvidenskab - S. N. J. Bloch - Jacob Christian Lindberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Det er en Selvfølge, at Studiet af Hebraisk her
hjemme har fundet en Række fagmæssige Dyrkere; men
deres Virksomhed har for de Allerflestes Vedkommende
indskrænket sig til at give de theologiske Studerende
de nødvendige Hjælpemidler efter udenlandsk Mønster.
Lige siden Professor Nikolai Petræus’ for sin Tid
meget agtværdige Compendium grammaticae Ebraeae udkom
i Aaret 1627, har der ikke været nogen Mangel paa
hebraiske Grammatiker for danske Studerende.

Rektor S.N.J. BLOCH, der skarpt kritiserede Dantz’
i det attende Aarhundrede meget brugte Compendium,
udgav lige i Begyndelsen af det nittende Aarhundrede
den første paa Dansk skrevne hebraiske Grammatik:
»Det hebraiske Sprogs Formlære (1. Udg. 1802, 2. Udg.
1819). Bloch erklærede, at Dantz’ Bog var »aandløs«
- en Anke, der ogsaa senere, og med Rette, er
fremført mod adskillige hebraiske Grammatiker.
Blochs Formlære var ganske vist livligere, men ved
Siden af den blev der dog god Plads for Arabologen
Professor Jens Lassen Rasmussens Lærebog:
»Kortfattet hebraisk Sproglære« (1815).

En virkelig tilfredsstillende hebraisk Grammatik
fik den danske Litteratur dog først ved JACOB
CHRISTIAN LINDBERGS (f. 14. Jan. 1797, d. 10. Decbr.
1857) hebraiske Grammatiker. Den skarpsindige og
grundige Sprogforsker, der ogsaa har ydet værdifulde
Bidrag til Studiet af Punisk, havde som Lærer i
Hebraisk ved Metropolitanskolen, v. Westens Institut
og Borgerdydskolen maattet føle Manglerne ved de paa
Dansk foreliggende hebraiske Grammatiker, og han
udgav i Aaret 1822 en hebraisk Grammatik, der senere
udkom i forskjellig Størrelse og flere Udgaver -
bl. a. ogsaa i en Række

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/1086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free