Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vilhelm Ludvig Peter Thomsen - Jakob Hornemann Bredsdorff
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
historisk Lydlære og smaa etymologiske
Mønsterafhandlinger; Fonetikerne fremhæve hans
sjeldne Indsigt i Lydfysiologi; nordiske Filologer
hente Raad hos ham med Hensyn til deres Specialfag og
glæde sig over saadant et Arbejde som hans Foredrag
ved Filologmødet 1892 over Grunden til »nogle
Ejendommeligheder ved dansk Retskrivning«; og taler
man endelig med en finsk Filolog, ja saa kunde man
let faae det Indtryk, at Thomsens Virksomhed først og
fremmest har Betydning for hans Fag« (Otto Jespersen
i Illustreret Tidende for 25. Marts 1894).
I hvor høj Grad Vilhelm Thomsen, særlig ved sin
Virksomhed som Universitetslærer, har forstaaet at
anspore yngre danske Filologer af enhver Art til
frugtbringende Studium paa de forskjelligste Omraader,
fremgaaer blandt andet af det »Festskrift«, som
paa 25-Aars-Dagen efter hans Doktordisputats (1894)
overraktes ham af alle hans betydelige Disciple. Det
er Thomsens Virksomhed, naturligvis i Forbindelse
med den sproglige Litteratur i det øvrige Europa, der
først og fremmest har givet Anledning til den nye Æra
for den danske Sprogforskning, som er begyndt i den
sidste Snes Aar. Vigtige Spørgsmaal, som de ældre
Sproggranskere i Reglen havde ladet ligge, ere tagne
op til grundig Overvejelse, Opfattelsen af
Sprogudviklingen i det Hele er undergaaet en
væsenlig Forandring, og navnlig har man i højere
Grad end tidligere behandlet Sprogenes Lyd, medens
de ældre Sprogforskere ofte lod sig nøje med at
betragte Bogstaver og Bogstavovergange. Skulde man
i faa Ord udtrykke Forskjellen mellem den ældre og
den nyere Sprogforskning, saa kunde man sige, at den
bestaaer deri, at de ældre Sprogforskere stræbte at
forklare de nyere Sprog ved Hjælp af de gamle, medens
man i Nutiden nok saa meget søger ved Studium af de
nulevende Sprog at naa til Forstaaelse af Sprogenes
Væsen og Udvikling i ældre og nyere Tid.
Forbindelsen med Fortidens Sprogforskning er dog
ikke derfor brudt. De gamle Spogforskeres Resultater
benyttes i høj Grad af de yngre, og enkelte af de
ældre kunne betragtes som Forløbere for den nyere
Skole; dette gjælder f. Ex. tildels om K.J. Lyngby;
men navnlig har man i Jakob Hornemann Bredsdorff
(1790 -1841), Lektor i Botanik og Mineralogi ved Sorø
Akademi, en Mand, der paa en mærkværdig Maade ofte
har foregrebet den nyere Tids Resultater. Foruden
ved nogle gode Bidrag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
