Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rasmus Kristian Rask
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for at sejle til Bombay, hvortil han ankom i Septbr.
1820. I over to Aar opholdt han sig i Indien, som han
gjennemrejste paa Kryds og Tvers, han sejlede i Baad
ned ad Ganges til Kalkutta, gjæstede Madras og Trankebar,
og særlig opholdt han sig længe i Colombo paa Ceylon;
næsten stadig kæmpede han med Sygdom og med Uheld af
forskjellige Arter: hans Penge slap op et Par Gange,
engang led han Skibbrud og mistede en stor Mængde af
sine Ejendele. Selvfølgelig benyttede han Tiden til at
studere Indiens talrige Sprog, baade de gamle (Sanskrit,
Pali, Prakrit) og de nye (Bengali, Hindustani, Hindi,
Mahrattisk, Tamulisk o. s. v.), men ved Siden heraf
dyrkede han ogsaa de europæiske Sprog (Græsk, Latin,
Fransk, Italiensk, Spansk o. s. v.). - Den i1. Decbr.
1822 gik han endelig ombord i et dansk Skib og sejlede
med det sønden om Afrika til Europa; den 5. Maj 1823 ankom
han til Kjøbenhavn efter en Fraværelse af næsten syv Aar.
Efterat vi nu have fulgt Rask paa hans lange Rejse,
opstaaer naturlig det Spørgsmaal: hvilket Udbytte have
alle disse Anstrengelser bragt Videnskaben? Desværre
maa Svaret blive, at hvor betydeligt Resultatet i og
for sig end maa siges at være, saa er det dog
ingenlunde saa stort, som Rasks Geni kunde lade
os vente, og som det under lykkeligere personlige
Forhold sikkert var blevet. Han havde erhvervet sig
et Kjendskab til Orientens Sprog, der i Omfang og
Grundighed utvivlsomt ikke havde nogen Lige i Europa;
men nogen samlet Fremstilling af disse Sprogs Bygning
eller en Anvendelse af disse Kundskaber til omfattende
Sammenligning mellem Østens og Vestens Sprog, det
fik han ikke Lejlighed til at give; en stor Del af
sine Resultater tog han med sig i Graven. Det, der
foreligger for Efterverdenen, er utvivlsomt kun en
ringe Brøkdel af, hvad han under andre Forhold kunde
have givet; men alene det er nok til at sikre hans
Navn Udødelighed; særlig skulle vi saaledes nævne, at
han var den Første, som opklarede den Dunkelhed, der
omgav det saakaldte »Zend«, det gamle iranske Sprog,
hvori Zendavesta, Zarathushtras (»Zoroasters«) hellige
Bøger, ere bevarede, og beviste, at det var beslægtet
med Sanskrit og de øvrige indo-europæiske (japetiske)
Tungemaal; han gav et Par vigtige Bidrag til Tydningen
af Akhæmenidernes Kileskrifter og hævdede med Rette,
at Sproget, hvori de vare aflattede, var japetisk; han
godtgjorde, at Indiens Sprog ere af højst forskjellig
Oprindelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
