Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Nicolai Madvig - Madvigs Jevnaldrende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvor omfattende Madvigs græske Studier have vætet,
fremgaaernoksom af hans græske Syntax og første Bind
af Adversaria critica; mange Filologer ville ogsaa med
Taknemmelighed mindes hans Forelæsninger over Sofokles
og Aristofanes og over græsk Litteraturhistorie
som Glanspunkter i deres Studietid. Men det ligger
i hans Forfattervirksomheds Art, at han navnlig i
Fremmedes Øjne staaer som Latinist par excellence,
og hertil bidrager ogsaa det Mesterskab, hvormed
han bevæger sig i det latinske Sprog, en Færdighed,
der nutildags er ved at uddø selv blandt Filologerne.
Det ligger i Madvigs Mangesidighed, at han ikke har
stiftet Skole i tydsk Forstand, d. v. s. sat en Kreds
af Elever i Arbejde paa et bestemt begrænset Felt. Men
hans kritiske Methode og besindige Forskning har sat
sine Spor paa mange Punkter af dansk (tildels ogsaa
svensk og norsk) Sprogvidenskab og Oldtidsforskning
i det Hele. (»Livserindringer« 1887).
Madvigs Indflydelse fremkaldte allerede indenfor
hans egen Generation et Opsving i Filologien. Som de
selvstændigste og dygtigste af hans Jevnaldrende kan
nævnes RUD. JOACHIM HENRICHSEN (f. 1800, d. som Rektor
i Odense 1871), der ikke blot udgav Ciceros de oratore
(1830) efter Madvigs Principer, men ogsaa gav et Par
gode Bidrag til den senere græske Litteraturs Historie
(Om de saakaldte politiske Vers hos Grækerne, 1838;
Om den palatinske Anthologies Oprindelse, Alder og
Forhold til Maximos Planudes’s Anthologie, 1869), og
ERNST FR. CHR. BOJESEN (f. 1803, d. som Rektor i Sorø
1864), der bearbejdede Madvigs Forelæsninger over
græske og romerske Antikviteter til Skolebrug og ved
sine musikalske Interesser førtes til at beskjæftige
sig med den græske Musik (De harmonica scientia
Graecorum, 1833; De problematis Aristotelis, 1836.
Han syslede overhovedet med Aristoteles, en Forfatter,
der laa Madvig fjernere, og udgav 1844-59 en Række
Programmer fra Sorø vedrørende ham). Nøje i Madvigs
Fodspor, men med Tilsætning af en vis Smaalighed i
Methodens Gjennemførelse, gik A.S. WESENBERG (f. 1804,
d. 1876), der foruden fortrinlige Textrettelser til
latinske Forfattere, især Cicero, har leveret en
omhyggelig Udgave af Ciceros Breve (1872-73).
Af Prof. J.L. USSINGS filologiske Arbejder (om hans
arkæologiske se S. 982) maa foruden hans og Madvigs
Bearbejdelse af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
