- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
1006

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Periode. Nutiden - 5. Periode. Fremtiden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hørt, om han ikke mere havde vendt sig til den
middelalderlige Forskning og tidlig var bleven
bortkaldt (1896). Hans Doktordisputats »Nordboernes
Gudedyrkelse og Gudetro« udkom 1876; blandt flere
andre Arbejder er »Vognfundene i Deibjerg
Præstegaardsmose«, 1888, det betydeligste. V. Boyes
»Fund af Egekister fra Bronzealderen i Danmark«,
1896, og A. P. Madsens rige Plancheværk »Gravhøje
og Gravfund fra Stenalderen i Danmark«, 1896-1900,
falde senere og have derfor den nye Tids Omfang
og Fylde. En og anden Dyrker fandt Arkæologien
endnu udenfor Fagmændenes Kreds, Saaledes skrev
Kommandeur N.E.Tuxen om de nordiske Langskibe
(Aarb. 1886), og Kaptain G.V. Smith udgav værdifulde
Undersøgelser over specielle Emner (Aarb. 1891). Som
kyndig Fremstiller af Arkæologiens Hovedresultater
indtager Distriktslæge W. Dreyer en smuk og
ejendommelig Stilling (navnlig: »Nordens Oldtid«
i Tidsskriftet »Frem«). Endelig høre herhen Sophus
Müllers Hovedarbejder »Ordning af Danmark Oldsager«,
1888-95, og »Vor Oldtid« 1897 ligesom mange mindre
Skrifter; hans Disputats »Dyreornamentiken i Norden«
fremkom 1880.

I fire Slægtled er der saaledes blevet arbejdet i
den forhistoriske Arkæologi, og Oldskriftselskabets
Tidsskrifter fra de senere Aar vise, at allerede den
femte Række af Mænd er rykket frem, Forrest blandt
disse staa Chr. Blinkenberg og Carl Neergaard. Det
er en smuk Tradition, de nye Mænd have at fortsætte,
og til alle Sider aabne sig nye Vidder. Allerede anes
det, at den Tid kan komme, da hele det her omhandlede
Forløb gjennem det 19. Aarh. bliver betegnet som et
forberedende Stadium. Et Varsel herom er det, at man
først nylig har naaet, hvad der sigtedes paa allerede
i Begyndelsen af Aarhundredet; først nu ere Statens
arkæologisk-historiske Samlinger forenede til det
store »Nationalmuseum«, hvorom R. Nyerup engang drømte,
før nogen af dets Dele var til Det er nu blevet en
kraftig, hundredaarig Stamme, og herover vil Forskningen
og Litteraturen i kommende Tider flette en Krone, der
rækker højt og vidt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/1046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free