Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - N. F. B. Sehested - Andre Forfattere fra Worsaaes Tid - Runologi, andre Videnskabsfag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opfattelse. Endnu mere træder dette frem i det
posthume Arbejde: »Archæologiske Undersøgelser«,
1884. Videnskabsmandens stærke Interesse besjælede
Sehested; men først i en fremrykket Alder havde han
givet sig i Lag med Arkæologien, og hans Uddannelse
var falden i det praktiske Liv.
Af andre Forfattere fra Worsaaes Tid kunne nævnes
Militairhistorikeren O. Blom, som undersøgte
»Materialet i den ældre Jernalders Vaaben«, og
daværende Adjunkt A. Feddersen, der forfattede
Beskrivelser af flere Fund. Ved særegne Forhold
bragtes Middelalders-Forskeren J. Kornerup til at
udgive det store Værk »Kongehøiene i Jellinge«,
1875. Han havde deltaget i Udgravningen som Tegner;
det vigtige Materiale havde henligget længe, og
Worsaae ønskede ikke selv at udgive det. Dybere
bunder A.P. Madsens smukke og store Plancheværk
»Afbildninger af danske Mindesmærker og Oldsager«,
1868-76; det staaer som et Vidnesbyrd om den
Betydning, som nu blev tillagt den forhistoriske
Forskning. Ogsaa var det i Følelsen af, at der paa
dette Felt var vundet betydningsfulde nationale
Sejre, at Th. Hindenburg behandlede vor Arkæologis
Historie og daværende Stilling (Dansk Maanedsskrift,
N.R. I. og Aarb. 1869).
Fra andre Videnskabsfag tilførtes der samtidig
Arkæologien mangen vigtig Kundskab, først og fremmest
fra Runologien. Stor Betydning havde den norske Professor
Sophus Bugges og Ludv. F.A. Wimmers Arbejder fra denne
Tid (i Aarb. f. nord. Oldk. 1867-75, og Wimmers »Die
Runenschrift«, Berlin 1887); endnu vigtigere for den
forhistoriske Forskning blev dog senere Wimmers
Hovedværk »De danske Runemindesmærker«. Med G. Stephens
store Runeværk blev det anderledes; dets mange
arkæologiske Partier yde ikke ret meget.
Fra naturhistorisk Side havde allerede forud Mænd
som Eschricht, Forchhammer og I.P. Ibsen af og til
ydet deres Bistand til Undersøgelse af de bevarede
Fortidslevninger af naturhistorisk Art. For Jap.
Steenstrup blev det derimod en Livssag at sysle
med det arkæologisk-naturhistoriske Materiale,
som dette smukkest og fyldigst træder frem i
den saakaldte Lejre-Kommissions Beretninger (i
Vidensk. Selsk. Overs. 1848, 1851, 1853-55).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
