Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordisk Arkæologi - Christian Jürgensen Thomsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hedenolds Høje og Stensætninger« (Skand. Litter. Selsk.
Skr. 1809). »Uden ved bestemte Klasseinddelinger at
foregribe Nogens Dom lader han Monumenterne selv tale,
og Enhver kan da efter det Indtryk, som de have gjort
paa ham, tildele dem den efter hans Tykke mest passende
Benævnelse«. Ligesaa betegnende er den samme Forfatters
Bevisførelse for »at de i Gravhøjene forefundne Ting
ikke ere Andet end religieuse Symboler paa den tordnende
Guds Vaaben« (Skand. Mus. 1802, 4). Og dette var det,
der af R. Nyerup hilsedes »som den ved den heldigste
Kombinationsgave frembragte Opfindelse, den grundige
Udvikling og lærde Bestyrkelse af en Hypothese . . . .,
som intetsteds var bragt til den Grad af antagelig Vished«.
De nationale Oldsager vare i denne Periode hjemfaldne
til Enhver, der beskjæftigede sig med de svundne Tider
hjemme eller ude. Godt og upaalideligt Stof findes
blandet mellem hinanden, løse Gisninger og vilde
Forklaringer ere hyppigere end Bemærkninger af nogen
Betydning. Undersøgelsens Udgangspunkt var væsenlig
de skriftlige Kilder, og naar man søgte at trænge
tilbage over Oldtidens sidste Tid, da mødte man den
store dunkle »Fortid«, som Nyerup kaldte den første
Sal i sit Nationalmuseum. Der skulde man hensætte alle
Sager fra den forkristelige Tid, »der saa uendeligen
vigtige de end ere for Oldgrandskeren, dog ikke afgive
Stof nok til en sammenhængende Historie«. »Alt det,
som er fra den ældste Hedenold, svæver for os som i
en tyk Taage, i et umaadeligt Tidsrum. Vi veed, at
det er ældre end Kristendommen, men om det er nogle
faa Aar eller nogle hundrede Aar - ja maaske over
tusinde Aar - ældre, det er moxen lutter Gisninger.«
Et nyt og selvstændigt Studium af vore Oldsager og
Mindesmærker begyndte med Christian Jürgensen Thomsens
Virksomhed (f. 1788, d. 1865). Det var en ulærd Mand, en
Autodidakt, der ved sin Opdragelse var bestemt for det
praktiske Liv, som brød med det gamle Bogstudium og
endelig begyndte umiddelbart at undersøge selve de
bevarede Fortidslevninger og at betragte dem som
selvstændige historiske Kilder. Men at han herved
kunde lægge den første Grund for vor Tids Arkæologi,
beroede paa, at han var en original Begavelse. Han havde
et sjeldent fint og kunstforstandigt Øje, og denne
energiske Skaber og utrættelige Forøger af vore historisk-
arkæologiske Museer blev efterhaanden til sin Tids
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
