- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
994

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordisk Arkæologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stræbte de fremad paa de nye Veje; men desuagtet blev
dette kun et forberedende Stadium, der snart skulde
staa som fuldstændig overskredet.

I det første Tiaar af det 19. Aarhundrede ligge
imidlertid Spirerne til hele den senere Udvikling.
Højst mærkeligt er det, med hvilken Sikkerhed man
dengang tegnede Omridset af en Videnskab, hvis
Indhold man endnu kun kunde ane. R. Nyerups
»Oversyn over Fædrenelandets Mindesmærker fra
Oldtiden«, 1806, (4. Bind af »Hist. statist.
Skildring« o. s. v.) indeholder under Form af en
Plan for et »Nationalmuseum«, i Lighed med et kort
forud oprettet Museum i Paris, en Udsigt over hele
det dengang foreliggende Stof af Oldsager, og paa
samme Maade er E.C. Werlauffs »Udkast til den
nordiske Arkæologis Historie« o. s. v. (Skand.
Litter. Selsk. Skr. 1807) egenlig en Anvisning til
det forhistoriske Studium. Dobbelt maa man anerkjende
den Klarhed og Kraft, hvormed der her bliver fordret
et videnskabeligt Eftersyn af alle Mindesmærker
omkring i Landet, naar Forholdene vare saadanne, at
Forf. maatte tilføje: »maaske bliver det ligesom det
af Prof. Nyerup projekterede Nationalmuseum kun et
pium desiderium«. Af en lignende Betydning er Finn
Magnusens Forsøg paa for første Gang at give en
samlet Fremstilling af vor Arkæologi. Naar hans
»Bidrag til nordisk Arkæologi«, 1820, skrevet efter
Forbillede af nylig udkomne Skrifter i Sverige og
Tydskland, kun rækker lidet tilbage over Oldtidens
Slutning, og naar han væsenlig nøjes med skriftlige
Kilder, da er Skylden sikkert ikke hans. Som sine
Samtidige seer han klart, hvad det skorter paa, og
henviser fuld af Fortrøstning »til det nyoprettede
Museum, hvori Eftertiden vil kunne opvise en i sit
Slags aldeles mageløs Samling, som upaatvivlelig
vil sætte i Stand til at behandle nordisk Arkæologi
som en systematisk Videnskab, hvis Sammenhæng og
fulde Værd man endnu ikke tydelig kjender«.

Med dette Syn for Arkæologiens Midler og Maal skred
man dengang til Oprettelsen af de arkæologiske
Institutioner, som siden uafbrudt have virket. Man
begyndte ogsaa nøjere at undersøge Landets jordfaste
Mindesmærker, tilskyndet ved det fra Udlandet
givne Exempel, hvor der fra Slutningen af det 18.
Aarhundrede ved Rejser i de gamle Kulturlande var
vundet saa rigt et Udbytte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/1034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free