Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Niels Laurits Høyen - Just Matthias Thiele, M. Hammerich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et stort og betydningsfuldt Værk »Danske
Tufstenskirker«, hvis Opmaalinger ere udførte af
Arkitekten, Professor H.B. Storck. Ved Høyens
Virksomhed maa tillige nævnes hans fortrinlige Udgave
af Harsdorffs Bygninger, bekostet af »Selskabet for
Nordisk Kunst«, hans overvejende Indflydelse paa
Ombygningen af Viborg Domkirke, hvorom en af hans
Afhandlinger drejer sig, og endelig hans Forslag til
Restaurationen af Lunds Domkirke. Høyens efterladte
Notitser, navnlig fra hans Rejser i Indlandet, bevares
i Nationalmusæets Arkiv og ville yde fremtidige
Granskere et værdifuldt Materiale. Han har ogsaa Del
i Stiftelsen af Kunstforeningen, som maa nævnes her,
da denne Forening i nogle Aar udgav »Dansk Kunstblad«
(1836-38), redigeret efterhaanden af Chr. Winther og
F.C. Hillerup, og da den har ydet et mere statistisk
Bidrag til dansk Kunsthistorie i »Kunstforeningen i
Kbhvn., dens Historie og Virksomhed«, oprindelig
forfattet af Prof. Abrahams (1864), senere fortsat af
de følgende Bestyrelser.
En Samtidig af Høyen, Just Matthias Thiele (S. 419),
har store Fortjenester af Kobberstiksamlingens Ordning,
saavelsom af Thorvaldsens Levnet, om end hans udførlige
Levnetsbeskrivelse (baade med Th.s »Værker«, 1831-50,
og i Oktav, 1851-56) mere ere rige Materialsamlinger af
Aktstykker dertil end nogen sand Livsskildring. Sin
Adgang til Kunstakademiets Arkiv benyttede han til at
skrive Akademiets Historie til 1772, som han imidlertid
paa en noget søgt Maade knyttede sammen med Tilblivelsen
af I.F.J. Salys Rytterstatue af Frederik V.
Senere har M. Hammerich brugt det i Thieles
Levnetsbeskrivelse tilstedeværende Materiale til en
populair Fremstilling af Thorvaldsen som Kunstner og
Menneske (1870), medens Franskmanden Eugène Plon
i et smukt udstyret Værk (1867) har været nærmere
ved at give en virkelig fyldig Fremstilling af
Thorvaldsens Liv og Virksomhed. Hertil slutter sig
samme Forfatters »Le sculpteur danois V. Bissen«
(1870). Paa Grundlag af Thieles Samlinger skrev ogsaa
Ph. Weilbach en kunstæsthetisk Text til Thorvaldsens
Værker, udgivne i Fotografi (1869-75). I den nyere
Tid har J. Lange i sin Bog om »Sergel og Thorvaldsen«
(1886), der er et enkelt Led af hans ufuldendte Værk
om »Menneskeskikkelsen«, givet et fortrinligt Bidrag
til en æsthetisk Værdsætning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
