Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Georg Zoega
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
obeliscorum« (Om Obeliskernes Oprindelse og Anvendelse),
som først udkom fire Aar senere. Heri gaaer han kun
videre endnu i den Nøjagtighed, han kræver af Tegneren
og Kobberstikkeren, og denne Del af Værket, hvori
Zoegas Aand ligesaavel udtaler sig som i Texten, har
sikret det mod Forglemmelse, efterat den uhyre Lærdom,
den geniale Gisningsevne, der havde ført ham næsten lige
til den Port, som skulde aabne for den hemmelighedsfulde
Helligdom, har mistet sin Betydning ved det epokegjørende
Fund, der ledte til Hieroglyfskriftens Læsning. Det hører
til dette Værks tragiske Skjæbne, at det er trykt, men
ikke udgivet, da Rosettestenen findes og føres til
England (1799). Men det er Zoegas uvisnelige Fortjeneste,
at han, støttet til en sindrig Udtydning af Alt, hvad den
foregaaende Tids Granskning og hans egen Flid havde
tilvejebragt af Stof, baade i religieus, kunstnerisk og
sproglig Henseende formaaede at ane og pege hen mod det Rette.
Foruden adskillige mindre Afhandlinger, der alle
udmærkede sig ved den samme Fylde i Grundlaget, den
samme kritiske Klarhed i Behandlingen, skulde det
lykkes ham at udføre endnu et Storværk, som, uagtet
det kun er en Begyndelse, der med Nutidens
Hjælpemidler ikke kan tænkes fortsat efter samme
Plan, dog har havt og har sin videnskabelige
Betydning. Dette Værk blev skrevet paa Italiensk
og omhandler »Li Bassirilievi antichi di Roma«
(De antike Basrelieffer i Rom) i 2 Foliobind. Det
var anlagt efter saa stor en Plan, at disse to Bind
kun omfatte Reliefferne i Palazzo og Villa Albanis
Samlinger, de samme, hvori ogsaa Winckelmann havde
gjort sine Studier. Ogsaa heri havde Kobberne den
store Fortjeneste, at de gjengive Kunstværkerne med
en Nøjagtighed, som man før Fotografiens Opfindelse
neppe havde tænkt sig mulig. Med hele Oldtidens
Litteratur præsent lader han hvert enkelt Billede
fortælle sit Indhold uden forudfattet Mening; mangt
et Emne, som der tidligere med Magt skulde paatvinges
en mythologisk Forklaring, seer han som et simpelt
Livsbillede, medens han til mange har en anden og
sandsynligere mythologisk Forklaring end den tidligere
kjendte. Enkelte Emner, som Sagnene om Herakles,
Mithras- og Kybeledyrkelsen, greb han Lejligheden til
at behandle saa grundigt, som Datidens Lærdom tillod det.
Hvad Zoega ellers var som Menneske, som Kunstkjender, som
Kjender af Roms Topografi, maa Læseren søge Oplysning om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
