- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
971

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edv. Holm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter stadig udvidet Plan. Allen og Edv. Holm ere de
eneste Historikere i Aarhundredet, der have sat sig
til Maal - som flere af Sveriges ypperste Historikere
- at behandle en længere Tidsalder udtømmende i et
omfattende Værk paa mange Bind. Holms første Opgave
var at belyse Danmarks ydre Politik under de senere
Enevoldskonger; af hans Arbejder herom fremtræder
især »Danmark-Norges udenrigske Historie fra
1791-1807« (1875) som et samlet og tilrettelagt
Hele. Det mindre Skrift »Holbergs statsretlige og
politiske Standpunkt« (1879) blev Indledningen til
en Række lignende Arbejder om Statsopfattelsen i det
18. Aarhundrede. Derfra laa Overgangen nær til Studiet
over Tidens store Samfundsopgave Bondefrigjørelsen,
og om Bøndernes Tilstande under Ufriheden, saavelsom
om Landboreformerne, har Holm skrevet mange vigtige
Arbejder. For imidlertid at have et Udgangspunkt for
den Opgave, han havde sat sig, at skildre Tiden
1720-1814 i alle dens Forhold, syntes en Skildring
af Rigets Forhold i den forudgaaende Tid siden
Enevældens Indførelse ret nødvendig, og denne blev
givet i Værket »Danmark-Norges indre Historie 1660-
1720« I-II. (1885-86). Nu skred Holm omsider til sit
endelige Maal; af Hovedværket »Danmark-Norges
Historie fra den store nordiske Krigs Slutning til
Rigernes Adskillelse« ere tre omfattende Bind udkomne
(1891-97). Uden at have en særlig Stil fortæller Holm
i et klart, tiltalende og naturligt Sprog. Ved sit
grundige Kjendskab til hele det vidtspredte Materiale
i Arkiver og Litteratur, hvorpaa Fremstillingen maa
hvile, bliver han i Stand til at skildre dette
Tidsrums mange dygtige Statsmænd og Frugterne af
deres Virken, og i Dommen over dem, som i det Hele over
Tidens Gjerning, udtaler han sig med sjelden Forstaaelse
og fordomsfri Retfærdighed. Saaledes har Kundskaben om
det 18. Aarhundrede ved Holms Arbejder gjort et
overordenligt Skridt fremad, og særlig maa det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/1011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free