- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
969

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kr. Erslev - C. E. F. Reinhardt, Oluf Nielsen, W. Mollerup, A. Heise - Troels Lund - Jul A. Fridericia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vejledning ved historisk Studium (Grundsætninger for historisk
Kildekritik, Oversigt over Middelalderens Historie).

Forskjellige Emner af Middelalderens Arkæologi og
Kulturhistorie fik en ejendommelig Behandling af den
tidlig bortgaaede Henry Petersen (se iøvrigt om ham
ved Arkæologi); C.E.F. REINHARDT (1829-96) gav en
fortjenstlig Skildring af Valdemar Reinhardt. Atterdag
(1880); Raadstuearkivar OLUF NIELSEN (1838-96) var
frem for alt Topograf og har derfor i sine vestjydske
Stedhistorier og store Arbejder over Kjøbenhavn
(saaledes »Kjøbenhavns Historie« indtil 1830 i 6 Bind,
»Kjøbenhavn paa Holbergs Tid«) behandlet mange Tiders
Historie; men med Forkjærlighed studerede han
Middelalderen, for hvilken ogsaa hans Undersøgelser over
Stednavne og Personnavne have faaet megen Betydning.

Middelalderens Slutning og Reformationstiden er
bleven behandlet i grundige Arbejder af W. MOLLERUP
(f. 1846, Museumsdirekteur 1896) og A. HEISE (f.
1837, Rektor i Viborg 1892), hvilke dels have angaaet
de store Slægters Historie paa denne Tid, dels
Spørgsmaal af den ydre Politik (saaledes skrev Heise
Familien Rosenkrantz’s Historie, Kristian II i Norge
og hans Fængsling; Mollerup: Bille-Ættens Historie,
Danmarks Forhold til Lifland 1346-1561). Især har
dog TROELS LUND (f. 1840, Ordenshistoriograf) viet
Reformationsaarhundredet sine Kræfter, og i det store
Værk »Danmark og Norges Historie i Slutningen af det
16. Aarhundrede I. Indre Historie« 13 Bind (1878-98)
givet en meget bred, men farverig og livfuld Skildring
af Tidens indre Forhold, dens materielle Vilkaar og
aandelige Syn. De med stor Flid i Arkiver og Bøger
samlede Enkeltheder ere sammenstillede med megen
Kunst og opfattede med fremragende Evne til at leve
sig ind i Tiden. Om end den kritiske Prøve af Kilderne
ikke altid har været indgaaende nok og Forholdet til
Middelalderens Sæder og Skikke her i Danmark ikke er
betonet saa stærkt som Sammenligningen med samtidige
Forhold i Udlandet, har det righoldige Værk megen
Værdi og vil altid indtage en egen Stilling i vor
Litteratur. Paa Tidens ydre og politiske Historie
er Forfatteren kun kommen ind i det oplysende Skrift
med den besynderlige Titel »Christian IV’s Skib paa
Skanderborg Sø« (1893).

Christian IV’s Tidsalder og Enevældetidens
Begyndelse har været en Hovedgjenstand for de
dybtgaaende Studier, som JUL. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/1009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free