- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
959

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carl Ferdinand Allen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Samtidens Stræben; den indeholdt den Fare, at Læserne
fristedes til en vis bagklog Dømmen overfor Fortiden,
ligesom hans Værk ikke gav et saa mandigt og
fortrøstningsfuldt Blik paa Folkets Skjæbne, som man
kunde ønske.

Vort Lands politiske Stilling lagde snart paa anden
Maade Beslag paa Allens Virksomhed. Han havde allerede
tidligt i spredte Afhandlinger talt om Sønderjyllands
Historie og vor Ret til Slesvig, ligesom han havde
givet sit Bidrag til de »Anti-slesvigholsteenske
Fragmenter«, som Kjøbenhavns Universitet udgav i
Anledning af Urolighederne i Hertugdømmerne, da han
opfordredes til at skrive en Beretning om Kampen
mellem dansk og tydsk Sprog i Sønderjylland, hvilket
Værk udkom 1857-58 med Titel »Det danske Sprogs
Historie i Hertugdømmet Slesvig eller Sønderjylland«.
Det var ikke noget sprogligt Arbejde, men gav en
historisk Skildring af, hvorledes Tydsk var blevet
lokket og trængt med List og Vold ind i denne Landsdel,
samt af den udholdende Modstand, som de Danske havde
viist. Imidlertid havde dette Arbejde kaldt ham bort
fra, hvad der dog var Hovedgjenstanden for hans Studier,
nemlig at skildre Nordens Historie fra Kong Hans’ Tid
indtil Reformationen, af hvilket Værk i Aarene 1864 til
1872 fem Bind udkom: »De tre nordiske Rigers Historie
under Hans, Christiern II, Frederik I, Gustav Vasa,
Grevefejden«. Ogsaa her skulde det lykkes Allen at
udrette, hvad ingen anden dansk Historiker hidtil havde
naaet til, nemlig at give en fuldstændig Skildring af et
stort og betydningsfuldt Afsnit af Nordens Historie, der
var skrevet paa en saadan Maade, at det, foruden at være
læseligt for Alle, maatte tilfredsstille den strengeste
videnskabelige Fordring. Værkets vel lagte Plan, Sprogets
og Stilens danske Jevnhed, Fremstillingens Klarhed og
Alvor - alt dette gjør det til et mærkeligt Arbejde i vor
Litteratur. Der aander en frisk og sund Luft gjennem det;
man føler, i hvilken afklaret Skikkelse de utallige
Enkeltheder, som Forfatteren har samlet tilhobe gjennem
mange Aars flittige Studium, ere komne til at staa for
hans Forestilling, inden han nedskrev sin Skildring.
Alene det Maadehold, hvormed han meddeler af sin rige
Viden, viser megen Kunst; Læseren føler sig ikke
besværet af mange Enkeltheder, ej heller bortdrages
hans Opmærksomhed til det Uvæsenlige. Ogsaa dette Værk,
der desværre ikke blev fuldendt, er et Vidnesbyrd

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0999.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free