Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian Georg Nathan David - Mendel Levin Nathanson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
finansielle Spørgsmaal: »Hvad bør fortaaes ved
den rene Indtægt?«, »Om lav Told i Statskassens
Interesse« m. v. I sit mod Nathanson rettede lille
hvasse Skrift »Om Danmarks Handel og Finanzer«
(1833, Særtryk af »Maanedsskrift for Literatur«)
giver han et værdifuldt Bidrag til Forstaaelse af
dansk Finanshistorie. Et Udslag af hans Iver for at
popularisere Nationaløkonomien er hans Udgivelse af
Miss Martineau’s »Nationaloeconomiske Noveller«.
Med NATHANSON (Mendel Levin, 1780-1868),
Forretningsdrivende, Redakteur af »Berlingske
Tidende« 1838-58 og 1865-66, Medudgiver af »Handels-
og Søfartstidende« 1842-45, ere vi inde i snevrere
Farvande, ret fjernt fra de store socialøkonomiske
Verdensstrømninger. Forfatteren giver i sine
omfangsrige, med stor Samlerflid opbyggede Værker
en historisk-statistisk Fremstilling af Danmarks
finansielle og kommercielle Forhold, Arbejder, som paa
Grund af deres værdifulde Materialsamling endnu yde
Forskeren betydelig Nytte, medens de iøvrigt, brede
og autodidaktiske, bugnende af Tal og ikke farvede
af livlig Stil eller aandfuld Fremstilling, kun ere
lidet tilgængelige for Almenheden (»Danmarks Handel,
Skibsfart, Penge- og Finantsvæsen fra 1730-1830«, 3
Dele 1832-34, disse Dele sammenarbejdede i »Historisk
statistisk Fremstilling af Danmarks National- og
Statshusholdning fra Frederik den Fjerdes Tid indtil
Nutiden« (1836), i ny omarbejdet Udgave »National-
og Statshusholdning« (1844); »Om Klagerne over
Næringsløshed« (1838), »Om Mynt- og Bankvæsen,
Finantsvæsen, Handel og Industrie« (1861) m. m.). I
hans Skrifter finder man mange interessante Udtalelser
til Belysning af hans Tid.
Ved Aarhundredets Midte, med Frihedstiden,
kommer der større Fart i det nationaløkonomiske
Studium og dets Litteratur. Den Nydannelse, der
nu gik for sig, den ændrede Opfattelse af
Statens Stilling til Individet, som Grundloven
var Udtryk for, maatte give gode Væxtbetingelser
for en individualistisk-økonomisk Litteratur; den
maatte ildne dem til Forfattervirksomhed, som vel
i Hjertet havde hyldet den forlængst i de store
Lande anerkjendte økonomiske Liberalisme, men som
dog, vanemæssig hildede i nedarvet Opfattelse, havde
staaet famlende og betænkelige overfor Løsningen af de
økonomiske Spørgsmaal, dem nu Frihedens Trylleformel
syntes at klargjøre og simplificere. Det blev da
en optimistisk Harmonilære, der skød op. Bastiat’s
Aand svævede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
