Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nationaløkonomi og Statistik - Oluf Christian Olufsen - Christian Georg Nathan David
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
and taxation« (ved Fallesen), J.B. Say’s Synsmaader
synes i mange Retninger at have været de ledende,
senere faaer Tydskeren Rau’s Værker adskillig
Indflydelse paa dansk Statsvidenskab. Men først
med Olufsens Optræden som Universitetslærer i
Aarhundredets andet Decennium kommer der Liv i det
nationaløkonomiske Studium.
OLUFSEN (Oluf Christian, 1764-1827) danner en
Overgang fra 18. til 19. Aarh. Hans Viden har
noget af en Polyhistors Indsigt (nil danici a
me alienum puto, som han selv siger), han er
Jurist, Landmaaler, Historiker, Landøkonom og
nationaløkonomisk Theoretiker(om hans æsthetiske
Virksomhed skal her ikke tales, se II. S. 507),
hans Sprogtone virker noget gammeldags, ogsaa i de
økonomiske Termini. Bred og omstændelig, bliver han
dog livfuld ved stadigt Henblik paa aktuelle praktiske
økonomiske Spørgsmaal, som han behandler ud fra Adam
Smith’ske Grundsætninger, stærkt tilsatte med tydske
Synsmaader og afpassede efter de givne Forhold i
Landet. Særlig har han indlagt sig Fortjeneste ved sin
Fremstilling af Agrar- og Skattespørgsmaal. Han blev
1815 Prof. ord. ved Kjøbenhavns Universitet, skrev
samme Aar en lille Nationaløkonomi »Grundtræk af den
practiske Statsoeconomie«, 1819 sit ogsaa paa Tydsk
udkomne Værk »Bidrag til en Oversigt af National-
Industrien i Danmark«, hvori han efter en Fremstilling
af Danmarks politiske Forhold og fysiske Beskaffenhed
udførlig behandler Agerbrugsforholdene, paa hvilket
Omraade han gjorde sig til Talsmand for adskillige
frisindede Reformer, »Konstproduktionen« (o: »den
Del af Industrien, der har til Hensigt at meddele en
Ting en højere Grad af Nyttighed ved at forandre dens
Egenskaber«), Handelen og Befolkningsspørgsmaalet;
bl. m. a. har han endvidere skrevet »Collectanea til
et antikvarisk-topographisk Lexicon over Danmark«
(1829). Det er fuldt saa meget Økonomiens Politik som
dens Theori, der interesserer ham, sine theoretiske
Undersøgelser ledsager han gjerne med praktiske
Forslag, saaledes i sin udførlige Behandling af
Begrebet »Luxe«, hvor han fremkommer med mange sunde
Betragtninger, der dog til Tider i deres Naivetet
nu nærmest have Kuriositetens Interesse, som naar
han til Besparelse og Lettelse for den indenlandske
Produktion foreslaaer, at Staten skal befale, at kun
visse Farver maa bruges til Paaklædninger, »f. Ex. af
Klæde sort, mørkt, blaat, grønt.«
Den første egenlige Nationaløkonom i det 19. Aarhundredes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
