Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anders Sandøe Ørsted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Faderen, der var Apotheker, havde kun Raad til at give
Drengene en yderst nødtørftig Undervisning, men deres
umættelige Lærelyst bragte dem ved Selvstudium saa
vidt, at de tilsidst kunde faae udvirket Tilladelse
hos Faderen til at tage til Kjøbenhavn for efter et
halvt Aars Studium der at indstille sig til Examen
Artium. En Friplads paa Ehlers Kollegium og frit Bord
hos Mosteren Madam Møller, hvorfra Bekjendtskabet
med Oehlenschläger skrev sig, bidrog til at sikre
Ørstederne Existensen, og med ihærdig Iver gav de
sig nu ilag hver med sit Studium.
Anders Sandøe, hvis mest fremtrædende Karaktermærke
var hans dybe Moralitet, og som alt i Barndommen havde
modtaget stærke Impulser i denne Retning gjennem en
intensiv religieus Opdragelse, kastede sig strax over
Filosofien i varm Begejstring for Kants Lære, der paa
den Tid foredroges af Schlegel paa Universitetet, og
det var da navnlig de ethiske og religieuse Spørgsmaal,
som her beskjæftigede ham. »Sammenhængen mellem Dyds og
Retsiærens Principer« var den Prisopgave, med hvis
Besvarelse han debuterede som Forfatter, og som
indbragte ham overordenlig Anerkjendelse. Det var
kantisk Filosofi, denne Afhandling hvilede paa, præget
af hin sædelige Alvor, hin strenge Pligtlære, som fik
en saa stor Indflydelse paa Ørsteds Livsopfattelse og
stemplede hans Handlemaade i Livet, efter at
Filosofien forlængst var lagt paa Hylden. Efter en kort
Tilslutning til Fichte forlod nemlig Ørsted snart
Filosoferingerne for at vende sig til det positive
Retsstudium. Thi Ørsteds anden Hovedegenskab var, at
han var en positiv Aand i Evner som i Interesser.
Medens han maaske manglede noget af den for spekulative
Aander ejendommelige Tankens Kombinationsevne, der
anteciperer Erfaringen, var han til Gjengjæld i
Besiddelse af alle de Evner, der beherske det reelle
Liv med dets empiriske Mangfoldighed, en vidunderlig
Hukommelse til at holde det positive Stof fast med og
en sjelden Skarphed til at vurdere hvert enkelt
Fænomens praktiske Værd i Sammenhænget. At fordybe sig
i Tanken med rent intellektuelle Formaal for Øje, var
ikke hans Sag, hans Virken var viet praktiske Øjemed.
Det er ikke Metafysiken, der i Filosofien interesserer
ham, det er den praktiske Filosofi, Ethik og Retslære,
og fuldkommen rigtig erklærer han i »Mit Livs og min
Tids Historie«, at hans Anlæg for Filosofi mere bestod
i den moralske og kritiske end just i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
