Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Martensen og Kierkegaard, Martensen og Grundtvig - Psalmebogssagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
klar og skarp Belysning af Nielsens Standpunkt og
de Konsekvenser, hvortil hans Udtalelser maatte
føre. Herimod skrev Nielsen »Om »den gode Villie«
som Magt i Videnskaben« (1867); men han fik ikke
noget yderligere Svar af Martensen.
Længe forinden var det imidlertid kommet til det
kortvarige, men voldsomme direkte Sammenstød mellem
Martensen og S. Kierkegaard, hvis Anledning er omtalt
S. 387. Kierkegaards første Artikel i »Fædrelandet«
fremkaldte et ganske kort, men endnu mere skarpt Svar
af Martensen, hvorimod han ikke besvarede den Række
Smaaskrifter og Bladartikler, hvormed Kierkegaard i
sit sidste Leveaar drog de yderste Konsekvenser af
sine Anskuelser og tilsidst tilspidsede sine Angreb
paa den bestaaende kirkelige Orden saaledes, at man
næsten maa undre sig over, at Regeringen lod et
saadant Misbrug af Pressefriheden gaa upaatalt hen.
Da Martensen som Mynsters Eftermand paa Sjællands
Bispestol optog sin Gjerning i Forgængerens Aand,
kunde det ikke und-gaaes, at der snart maatte indtræde
en Misstemning imellem ham og den grundtvigske
Retning. Oprindelig havde Martensen følt sig stærkt
hendragen til Grundtvig og staaet i venskabeligt
personligt Forhold til ham; men jo mere Grundtvigs
Særmeninger udviklede sig, des mere havde Martensen
nærmet sig til Mynster. Dertil kom, at et Samarbejde
mellem Martensen og Grundtvig i Psalmebogssagen havde
lært Martensen, hvor vanskelig Grundtvig var at
arbejde sammen med, og derved utvivlsomt bidraget til
at skille dem fra hinanden.
Det var ingenlunde lykkedes den evangelisk-kristelige
Psalmebog at trænge igjennem overalt; i mange Egne af
Landet brugtes endnu Kingos eller Pontoppidans, og
efterhaanden som Rationalismens Magt blev brudt, kom
Utilfredsheden med »den evangeliske« stærkere og
stærkere til Orde, og dertil kom, at Kirken jo i
Grundtvig havde faaet en Psalmedigter, der af Mange
prisedes som den ypperste, Danmark nogensinde havde
ejet, hvorfor Kravet om Optagelsen af en Del af hans
Psalmer i Kirkepsalmebogen kom frem med større og
større Styrke. 1842 blev det paalagt den i Ritualsagen
nedsatte Kommission at udarbejde et Tillæg til den
evangelisk-kristelige Psalmebog. Mynster forelagde saa
et kort Udkast, som derefter blev forøget og delvis
omarbejdet af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
