- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
893

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - H. F. Rørdam - Frederik Kristian Nielsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1860, har ved Siden af sin Virksomhed som historisk
Forfatter behandlet Danmarks Kirkehistorie i talrige
større og mindre Skrifter og Afhandlinger, der alle
bære Vidnesbyrd om grundig Lærdom og fortroligt
Kjendskab til Kilderne. Især maa fremhæves: »Mester
Jørgen Jensen Sadolin, Fyens Stifts Reformator og
første evangeliske Biskop« (1866), »Kjøbenhavns
Kirker og Klostre i Middelalderen« (1859-63) og
»Kjøbenhavns Universitets Historie 1537-1621«
(3 Bd. 1868-73), der indeholder talrige Bidrag til
Datidens Kirkehistorie. Siden 1857 nar nan udgivet
»Nye kirkehistoriske Samlinger« og deri leveret
talrige værdifulde Arbejder, ligesom han ogsaa
har gjort sig fortjent ved at udgive forskjellige
kirkehistoriske Skrifter fra ældre Tid.

Professor, Dr. theol. FREDERIK KRISTIAN NIELSEN,
f. 1846, henledede allerede som ung theologisk
Kandidat Opmærksomheden paa sig ved »Den christne
Tro og den frie Tanke« (1872) saa vel som ved sine
religieuse og theologiske Artikler i »Dagbladet«, af
hvilket han var Medarbejder 1872-82. 1873 blev han
Kateket ved Vor Frelsers Kirke paa Kristianshavn
hos P.A. Fenger, og samtidig blev han sammen med
Brandt Medudgiver af »Dansk Kirketidende«, hvorfra
han trak sig tilbage i 1882. 1876 udgav han første
Bind af »Romerkirken i det 19. Aarhundrede«
(andet Bd. 1881). Den Dygtighed, som dette Arbejde
vidnede om, skaffede ham efter Fr. Hammerichs Død det
theologiske Professorat i Kirkehistorie (1877). Som
Universitetslærer har han øvet stor Indflydelse paa
den studerende Ungdom, og samtidig har han ved Siden
af sin Ven og Meningsfælle Skat Rørdam taget virksom
Del i alle kirkelige Forhandlinger og med Dygtighed
arbejdet for kirkelige Fremskridt, men tillige har han
udfoldet en overordenlig frugtbar Forfattervirksomhed,
der vidner om stor Begavelse og energisk Flid. Blandt
hans Skrifter maa fremhæves: »Statskirke og Frikirke,
en historisk Skildring« (1883), »Haandbog i Kirkens
Historie«, hvoraf første Bind, indeholdende Oldkirken,
blev færdigt 1885, andet Bind, Middelalderen, 1891,
samt hans polemiske Afhandlinger »Den moderne Jødedom«
(1879), »Den konfessionsløse Skole« (1880) og
»Frimureriet i Norden« (1882), der indviklede ham
i en skarp Strid med Frimureriets Forsvarere, imod
hvem han skrev: »Det nordiske Frimureri og Historien«
(1882), »Logen og Kirken« (1883) og »Frimureriets
Basis« (1882). Ved Firehundredaarsfesten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0933.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free