Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men i Virkeligheden blev Tonen i Stridsskrifterne
ikke synderlig mildere, end den havde været i Striden
mellem Grundtvig og Clausen. Aarsagen hertil maa,
foruden i den personlige Antipathi imellem Mynster
og Grundtvig, vistnok for en stor Del søges i, at
det var Lindberg, der rettede det første Angreb paa
Mynster, og for ham laa det ikke at fare med Lempe,
naar han skulde polemisere. Den Tone, han havde vænnet
sig til at skrive i mod Clausen, anslog han nu ogsaa
overfor Mynster, da han i 1834 angreb hans allerede
i 1814 udkomne Udgave af Luthers lille Katekisme,
en Udgave, som han selv fire Aar før havde omtalt med
Roes. Grundtvig selv derimod afholdt sig endnu længe
fra umiddelbar Polemik imod Mynster, ja nærede vist
endnu dengang et oprigtigt Ønske om at staa paa en
god Fod med ham, medens Mynster altid synes at have
følt sig frastødt af Grundtvig.
I »Den danske Kirke, upartisk betragtet« (1834),
udtalte Grundtvig sig ikke blot for Sognebaandets
Løsning, men ogsaa for at »Præsterne skulde have
fuldkommen dogmatisk og liturgisk Frihed«. Denne
Fordring om »Præstefrihed«, der i et Andragende
til Stænderforsamlingen 1838 bestemtes saaledes, at
Præsterne alene skulde forpligtes til at forvalte
Sakramenterne efter deres Forstaaelse af Herrens
Indstiftelse og forkynde Ordet overensstemmende med
den hellige Skrift, saaledes som de efter bedste
Overbevisning havde tilegnet sig denne, kunde Mynster
fra sit Standpunkt ikke Andet end bestemt modsætte
sig; men egenlig Polemik imod Mynster incleholdtes
der ikke i Grundtvigs Skrift fra 1834, og endnu
i 1838 udtalte dets Forfatter sig i en Artikel
i »Nordisk Kirketidende« med megen Agtelse om
Mynster i Anledning af Lindbergs Angreb paa ham;
men i Slutningen af samme Aar indgav Grundtvig
Ansøgning om Tilladelse til at maatte forrette
Konfirmation og Altergang for dem af hans Tilhørere,
som ønskede det, bl. A. for at kunne konfirmere sine
egne to Sønner, og da han i den Anledning besøgte
Mynster for at udvirke hans Anbefaling, fik han en
meget ublid Modtagelse. Andragendet blev afslaaet,
efter at Mynster havde udtalt sig imod det og i sin
Indstilling blandt Andet ytret, at »hvis Grundtvig
fortrød sin Udtrædelse af Statskirken, kunde han jo
søge Ansættelse paany.«
Uden at dette var kommet til Grundtvigs Kundskab, skrev
han nogle faa Maaneder efter en Ansøgning om Embedet som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
