Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Nicolai Clausen - Slagelsefejden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjorde heller ikke Jakob Christian Lindberg, til
hvem der utvivlsomt var sigtet ved nogle endnu
langt haardere Udtalelser, som imidlertid ikke
kunde kaldes uberettigede, naar man seer hen til
den lidenskabelige eller - man maa vel rettere
sige - fanatiske Heftighed, hvormed Lindberg havde
kastet sig ind i Striden og i en Aarrække vedblev at
forfølge ikke blot Prof. Clausen selv, men ogsaa dem
af hans Slægtninge og Venner, som han kunde finde
Lejlighed til at angribe. Foruden en Række Artikler
i sit »Maanedsskrift for Christendom og Historie«
skrev han selvstændige Stridsskrifter med Titler som:
»Er Professor Clausen en ærlig Lærer i den kristne
Kirke?« og »Falsk Lærdom i Vor Frelsers Kirke paa
Kristianshavn«. Det første af disse Skrifter besvarede
Clausen med sit: »Om den theologiske Partiaand«;
det sidste, som var rettet imod Præsten Visby, der
i 1825 havde staaet i Spidsen for de Studerende,
som sendte Clausen en Adresse, hvori de udtalte
deres Tilslutning til ham, gav Anledning til en
Injurieproces, hvori Lindberg 1832 blev idømt en Mulkt
af 200 Rdl. Hvilke uretfærdige Beskyldninger Lindberg
i sin blinde Fanatisme kunde falde paa at fremsætte,
viste sig navnlig, da han i en af Artiklerne i sit
Maanedsskrift satte det begyndende slesvigholstenske
Røre i Forbindelse med Prof. Clausens Rationalisme,
og det var derfor intet Under, at mange af Clausens
Modstandere højlig misbilligede den Tone, hvori
Lindberg polemiserede, og at Clausen selv i Reglen
fandt det under sin Værdighed at svare ham. Da derimod
ikke blot Lindberg, men ogsaa Grundtvig i sit Skrift
»Om Daabspagten« 1832 angreb Stiftsprovst Clausen
for de Afvigelser fra det forordnede Daabsritual,
han under sin 4Oaarige Embedsgjerning stadig havde
tilladt sig, og navnlig fordi han udelod Forsagelsen
af Djævelen, tog Prof. Clausen Ordet til Forsvar for
sin gamle Fader, men hans Forsøg paa at hævde, at
Læren om en personlig Djævel ikke har Betydning for
den kristne Tro, fremkaldte bestemte Indsigelser fra
mange Sider (Rudelbach, J.F. Fenger, L.N. Boisen
og W.F. Engelbreth).
Kort efter denne Forhandling begyndte i 1833 den
saakaldte Slagelsefejde imellem endel Præster, Lærere
og Lægfolk i Slagelse og Omegn, under hvilken Præsten
Hans Bastholm, Søn af den bekjendte Konfessionarius,
og Rektor Quistgaard vare de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
