Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søren Kierkegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Hindringer og Betingelser for det aandelige Liv i
Nutiden« (1868) og sin »Religionsfilosofi« (1869).
Bruddet med den spekulative Religionsfilosofi
førte Nielsen ind paa en ny Prøvelse af Forholdet
mellem Spekulation og Erfaring og derved til et
ivrigt Studium af Mathematik og Naturvidenskab. Han
opgav ingenlunde Hegels Methode, men mente at kunne
gjennemføre denne paa et solidere Grundlag. Efter en
Række Forarbejder udkom hans filosofiske Hovedværk
»Grundideernes Logik« (1864-1866). Uagtet han lægger
stor Vægt paa Forskjellen mellem Tænken og Væren
eller, som han hellere kalder dem: Viden og Magt,
søger han dog endnu, ligesom Hegel, ad logisk Vej
at paavise deres Enhed. Det givne Erfaringsstof,
som Specialvidenskaberne have lagt tilrette, skal
bearbejdes til en ideel Totalitet og sees som
Indhold af Sandhedens Ide, der er Enheden af
Viden og Magt. Filosofien fører ad denne Vej til
en Theisme, idet Sandhedsideen maa tænkes som en
uendelig Subjektivitet. Men denne abstrakte Indsigt
er ikke nok for den praktiske Livsanskuelse; denne
sætter formedelst den personlige Trang en hel ny
Tankegang i Kraft. - Nielsens Lære om Tro og Viden gav
i Aarene 1865-1867 Anledning til en Strid, i hvilken
en Række ældre og yngre Forfattere optraadte. Størst
Opmærksomhed vakte fra den ene Side Martensens »Tro
og Viden« (1867), fra den anden Side G. Brandes’
»Dualismen i vor nyeste Filosofi« (1866). Men den
grundigste Undersøgelse af det hele Spørgsmaal fremkom i
H. Brøchners Skrift »Problemet om Tro og Viden« (1868).
Det er ejendommeligt for Nielsen, at han saa stærkt
fremhæver Modsætningerne: Modsætningen mellem Tro
og Viden og Modsætningen mellem Viden (Fornuften)
og Magten (Realiteten). Det skyldes Kierkegaards
Indflydelse og er en Reaktion mod Hegels »Ophæven«
af alle Modsætninger. Men det skyldes tillige Nielsens
livlige Fantasi og hans rhetoriske Pathos, der yndede
Extremer, fordi de ere anskuelige og virke stærkt paa
Læser og Tilhører. Han opgav dog ikke Fordringen om
en Enhed - en Enhed af Viden og Tro i den menneskelige
Bevidsthed og en Enhed af Viden (Fornuft) og Realitet
i Tilværelsen; men han havde spændt Buen for stærkt
til, at den kunde holde. Den Indflydelse, Nielsen
har øvet, skyldes især det vækkende og begejstrende
Foredrag, som stod til hans Raadighed, medens han
var i sin fulde Kraft.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
