Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poul Møller - Søren Kierkegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vilde have, at Filosofien strax skulde sætte sig paa
det positive og religieuse Standpunkt - og herved
mente han, mærkeligt nok, ogsaa at have naaet et
filosofisk Standpunkt, der laa ud over Hegels. Det
var Martensens Forelæsninger over den nyere Filosofi
(c. 1840), der især vakte Interessen for den
spekulative Filosofi i theologiske Kredse. Mere end
af Hegel er Martensen dog paavirket af Franz Baader
og af de ældre Mystikere, som han henviste til. I sin
høje Alderdom har Martensen skrevet en Bog om Jakob
Böhme (1882), som er den bedste Kilde til at lære hans
egen filosofiske Opfattelse at kjende. Ved at gaa fra
Hegel til Baader og Mystikerne slog Martensen fast,
at Hegels Forsoningsforsøg ikke var lykkedes. - Fra
en anden Side truedes Forsoningsforsøget ved selve den
Hegelske Skoles »Venstre«, hvis Ordførere i Tydskland
vare Strauss og Feuerbach, medens lignende Anskuelser
herhjemme udtaltes i A.F. Becks og H. Brøchners
første Skrifter.
Et nyt Standpunkt, der blev af overordenlig stor
Betydning for den religieuse og den filosofiske
Udvikling herhjemme, gjordes gjældende af Søren
Kierkegaard (S. 344-61, 387-88), som fra Studiet
af Theologien førtes over til Filosofien. Hans
Doktordisputats »Om Begrebet Ironi med særligt Hensyn
til Sokrates« giver en aandfuld, skjøndt ensidig
Karakteristik af Sokrates’ Person og Virken. Under
hele hans følgende Forfattervirksomhed vedblev
Sokrates at være hans Forbillede. Han foretrak en
indirekte og experimenterende Fremstillingsmaade
for den direkte og dogmatiske. Tankegymnastiken
var hans Lyst, og hans store Evne til at tumle med
Begreberne var forbunden med en mærkelig Sprogkunst,
men rigtignok ogsaa med Lyst til at lege baade med
Ord og med Begreber. Dog tog han alle disse Evner i
den religieuse Tros Tjeneste. Han betragtede det som
sin Opgave at stille det religieuse Problem paany i
dets strenge kristelige Form, efterat Kristendommens
Forsoning med Verden i Statskirkevæsenet (»den
officielle Kristendom«) og Troens Forsoning med Viden
i den spekulative Filosofi havde sløvet Blikket for,
at det her ene gjælder den Enkeltes personlige Forhold
til den overnaturlige Fordring. - I »Uvidenskabelig
Efterskrift« (1846) har han udførligst udtalt sig om
sit Standpunkt. Der kan ikke gives noget videnskabeligt
System om Tilværelsen. Vore abstrakte Begreber kunne vi
sammenstille til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
