Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Niels Treschow - Anders Sandøe Ørsted - N. F. S. Grundtvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Menneskeslægts Forestillinger og Handlinger havde
et umiddelbart Hensyn til det Evige«, hvorfor »det
Skjønneste og Herligste, som gjennemtrænger vor Tid«,
skulde være »Sandsen for hin gamle forsvundne«. For
Treschow stod det som absurd og stridende mod
Udviklingens almindelige Love, at de første Mennesker
skulde have været Genier eller Guder og ikke
Instinktvæsener, der gjennem en lang og møjsommelig
Udviklingsgang skulde blive til Fornuftvæsener. Hvad
der driver fremad fra det ene Trin til det andet, er
ikke blot de ydre Paavirkninger og de Krav, de stille,
men ogsaa en indre Udviklingsdrift, ea Drift til
Selvvirksomhed, der vel kan vanslægte eller lammes,
men stedse vil røre sig paany. Denne Lære styrker,
efter Treschow, vort Haab og vor Taalmodighed, og
den gjør Menneskeslægten stor og herlig i vore Øjne,
idet vi se, at der i Aartusinder er arbejdet og stadig
arbejdes paa dens Fuldkommenhed. - Ogsaa i Treschows
psykologiske Værk (»Om den menneskelige Natur«)
findes mange interessante Tanker.
I en Afhandling fra Aaret 1806 drøfter Treschow det
Spørgsmaal, hvorvidt der kan dannes videnskabelige
Begreber om individuelle Fænomener. Opkasteisen
af dette Spørgsmaal er karakteristisk for den
danske Tænkning. Vi se paa samme Tid ANDERS SANDØE
ØRSTED afslutte de ivrige filosofiske Studier, der
havde udfyldt saa stor en Del af hans Ungdom, med
Betragtninger over Grænsen mellem Theori og Praxis,
der særligt fremkaldes ved Spørgsmaalet om
Muligheden af at danne og anvende almindelige
Regler i specielle Tilfælde og overfor individuelle
Personligheder. Især i hans udmærkede Afhandling
»Om Grænserne mellem Theorier og Praxis i Sædelæren«
(1811), som han endnu vedkjendte sig i sin høje
Alderdom, kommer dette Problem frem paa en
interessant Maade.
Man vil maaske undre sig over at træffe N.F.S. GRUNDTVIGS
Navn i en Oversigt over Filosofiens Historie i Danmark.
Og dog har filosofisk Studium og Tænkning grebet stærkt
ind i denne mægtige Aands Udvikling. Der var en Tid, da
han, efter eget Udsagn, »med Fichte, Schiller og
Schelling grundede paa Livets Vilkaar«. Fichte har især
havt stor Indflydelse paa ham, større end han maaske
egenlig er bleven sig det bevidst, skjøndt han stedse
ærede ham højt og selv efter at have vendt den verdslige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
