Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne. Indledning - Filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
jevnsides med Redegjørelsen for den poetiske. Fra
Oehlenschlägers Fremtræden af har Poesien derimod
brudt de sidste Ufrihedens Baand og udfoldet sig med
selvstændig Væxt og en Rigdom af Ytringsformer, der
saa at sige udelukkende fastholder Interessen i en
litteraturhistorisk Fremstilling som denne. At ofre
Faglitteraturen en tilsvarende Opmærksomhed vilde
være ugjørligt allerede af den Grund, at ogsaa den
i vor Tid har spaltet sig i en saadan Mangfoldighed
og blomstrer i en saadan Fylde, at kun en paa mange
Hænder fordelt encyklopædisk Behandling vilde kunne
løse Opgaven, og det endda kun naar en næsten
uoverskuelig Plads stilledes til Raadighed. For
imidlertid ikke at bryde Anlægets Ensartethed i de
forskjellige Dele af nærværende Værk, have vi søgt
den videnskabelige Hjælp, som ingen Enkeltmand raader
over, hos en Række ansete Fagmænd og formaaet dem
til at supplere Aarhundredets Litteraturhistorie
ved hver for sin Videnskabs Vedkommende at drage
Hovedtrækkene af dens Udvikling, forsaavidt den har
afsat Spor i den danske Litteratur. Læserne ville
i de efterfølgende Oversigter finde en Vejledning,
der fører tilstrækkelig dybt ind i hver Fagvidenskab,
til at man kan finde videre paa egen Haand, om Lysten
dertil skulde vækkes.
FILOSOFI.
Af Professor Dr. phil. Harald Høffding.
Danmark har i det 19. Aarhundrede ikke - saa lidt
som i tidligere Tider - frembragt nogen Tænker, der
kan siges at betegne et Vendepunkt i den filosofiske
Forskens Historie. Derimod bleve de Strømninger, der
kom til os fra Tydskland, ikke blot paa en dygtig
og ejendommelig Maade tilegnede og bearbejdede
af alvorlige Tænkere, men fik ogsaa en stor,
i Begyndelsen endog en overvældende Indflydelse
paa hele vort Aandsliv, særlig paa Poesien og de
religieuse Ideers Udvikling. Der bliver her især Tale
om den tydske spekulative Filosofi, saaledes som den
udformedes af Schelling og Hegel. Man vil vist kunne
paastaa, at den for den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
