Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gustav Wied
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan anføres et Brudstykke - kun et Brudstykke - af det
indledende Scenearrangement til Stykket »Centrum«:
Et Anlæg ved den elskelige lille By Tutiput i
Kongeriget Danmark.
Det er Onsdag Eftermiddag mellem fem og syv. Byens
energiske Hornorkester (sex Mand høj med Dirigenten
Hr. Sevenhusen) musicerer paa Pladsen foran Pavillonen
»Sommerfryd«. Træerne er grønne, Himlen blaa, Solen gul.
Store og smaa Tutiputer af begge Kjøn vandrer rundt i
Anlægets grusbelagte Gange, pyntede i stilfulde
Sommertoiletter. Særlig gjør Damerne sig bemærkede ved
deres fantasirige Dragter og deres højtidelige Provins-
noli-me-tangere Ansigter.
Hr. Sevenhusen intonerer netop: Vift stolt paa Kodans
Bølge!
Flere Fruer standser op i Promenaden og spejder mod Syd,
hvor Fjorden ruller sine Vande. De kan imidlertid
ingenting se, Putterne, da Anlægets kraftige Granplantage
skjuler Udsigten. Saa lader de, for dog at faae noget
Udbytte, Blikket glide op ad Pavillonens hvidmalede
Flagstang, paa hvis Top blodrøden Dannebrog hænger og
breder sig med smaa fede Smeld i den lune Luft. Og de
mindes med Stolthed Valdemarerne Sejr og Atterdag og
Aarene 48, 49 og 50, medens de med et flot coup d’esprit
sætter hen over Fredene i Brømsebro og Roskilde samt
Smertensaaret 1864. Hvorpaa de vandrer videre med Hovedet
melodisk paa Skakke og et patriotisk Smil om Læben o. s. v.
I Satyrspillene er der megen skarp Satire og komisk
Kraft, især i de to første, »Mindefesten« og »Herrens
Venner«. Den senere Samling, hvis Emner ere hentede
fra »det svage Kjøns« Følelses- og Temperamentsliv,
giver overflødige Vidnesbyrd om Forfatterens
Kvindeforagt; med Undtagelse af den forkælede
lille Fru Mimi ere de kvindelige Hovedpersoner
Paradigmer paa Ukydskhed enten i forfinet eller i
mere eller mindre brutal Form. Den trofast elskende
Jomfru eller Moder existerer ikke for Forfatteren:
altid Vrangen ud, Dyrebilledet frem. »Der Umgang mit
Frauen ist das Element guter Sitten«, siger Goethe,
og i »Tasso« lader han Prinsessen udtale: »Willst
Du genau erfahren, was sich ziemt, so frage nur
bei edlen Frauen an«. Gustav Wied vilde ikke tabe
som Forfatter ved at mærke sig disse Maximer. Den
humoristiske Litteratur kan jo dog ogsaa hente
sine Emner andenstedsfra end fra Brandstuen i en
Dragonkaserne, og selv Anekdoterne i Herrernes
Rygeværelse efter en bedre Middag have en urbanere
Form end den utilslørede Platheds. Og da til syvende
og sidst ogsaa denne Forfatter er nødt til i en vis
Grad at respektere litterair og social Konveniens,
kunde han uden Skade drage Grænselinien lidt snevrere
og ved en og anden Lejlighed lægge sig paa Sinde det
gode gamle Dictum: cacatum non est pictum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
